Brainstorm og mindmapping (Naturfag)

, , , , , , , , , ,

Filosofi i naturfagene DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    papir (meget), blyanter, tavle
    18 ærteposer, 6 spande
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber en visuel forforståelse for det naturfaglige tema de efterfølgende skal
    udfolde, diskutere og argumentere for.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

INDEN START:

Filosofi er svært og angstprovokerende, fordi der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Forforståelse: Finde elevernes udgangspunkt og niveau i forhold til at målrette undervisningen. Hvorfor filosofi i naturfag? Fordi vi skal kunne sætte information, forskning og eksperters ord under lup.

Retningslinjer:

BRAINSTORM (10 min.)

  1. Eleverne går sammen to og to og laver en fælles brainstorm på, hvad der kendetegner det specifikke tema som er blevet introduceret. Skriv ord/begreber/spørgsmål ned og kategorisér ud fra følgende:
    • Hvad ved vi?
    • Hvad ved vi ikke?
    • Hvem arbejder med det/ har interesse i det?
    • Hvor hører vi om det?
  2. Efter 2 minutter stopper læreren brainstormingen, og hvert elevpar skal nu finde sammen med 1-2 andre par.
  3. Hver gruppe á 4-6 elever sammenligner deres brainstorming og fjerner gentagelser.
  4. Forklar ord/begreber/spørgsmål for hinanden i gruppen og diskutér (5 min).

MINDMAPPING (10 min.)

  1. På tavlen/whiteboard eller lignende tegner læreren et mindmap med temaet i midten.
  2. Skriv de første grene på (se ovenstående kategorier).
  3. Grupperne får hver en spand og ærteposerne fordeles. Spanden stilles 2-3 meter fra gruppens base.
  4. Det gælder nu om at eleverne i gruppen skiftes til at forsøge at kaste en ærtepose i spanden. Når elev rammer plet, må denne elev løbe op til mindmappet og skrive en ting fra gruppens brainstorming på.
  5. Hvis ordet er skrevet på i forvejen, må eleven vælge et andet ord at skrive på.
  6. Aktiviteten slutter efter ca. 5 minutter.

Filosofi i naturfagene DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    papir (meget), blyanter, tavle
    18 ærteposer, 6 spande
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber en visuel forforståelse for det naturfaglige tema de efterfølgende skal
    udfolde, diskutere og argumentere for.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

INDEN START:

Filosofi er svært og angstprovokerende, fordi der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Forforståelse: Finde elevernes udgangspunkt og niveau i forhold til at målrette undervisningen. Hvorfor filosofi i naturfag? Fordi vi skal kunne sætte information, forskning og eksperters ord under lup.

Retningslinjer:

BRAINSTORM (10 min.)

  1. Eleverne går sammen to og to og laver en fælles brainstorm på, hvad der kendetegner det specifikke tema som er blevet introduceret. Skriv ord/begreber/spørgsmål ned og kategorisér ud fra følgende:
    • Hvad ved vi?
    • Hvad ved vi ikke?
    • Hvem arbejder med det/ har interesse i det?
    • Hvor hører vi om det?
  2. Efter 2 minutter stopper læreren brainstormingen, og hvert elevpar skal nu finde sammen med 1-2 andre par.
  3. Hver gruppe á 4-6 elever sammenligner deres brainstorming og fjerner gentagelser.
  4. Forklar ord/begreber/spørgsmål for hinanden i gruppen og diskutér (5 min).

MINDMAPPING (10 min.)

  1. På tavlen/whiteboard eller lignende tegner læreren et mindmap med temaet i midten.
  2. Skriv de første grene på (se ovenstående kategorier).
  3. Grupperne får hver en spand og ærteposerne fordeles. Spanden stilles 2-3 meter fra gruppens base.
  4. Det gælder nu om at eleverne i gruppen skiftes til at forsøge at kaste en ærtepose i spanden. Når elev rammer plet, må denne elev løbe op til mindmappet og skrive en ting fra gruppens brainstorming på.
  5. Hvis ordet er skrevet på i forvejen, må eleven vælge et andet ord at skrive på.
  6. Aktiviteten slutter efter 3-5 minutter

Klimasalat (Geografi)

, , , , , , , , , ,

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber viden om klima, vejr og plantebælter gennem modellering og bevægelse.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

INDEN START: Følgende fakta kategorier omkring hver klimazone skal være fundet og nedskrives/huskes:

  • Zonernes navne
  • De forskellige plantebælter
  • Gennemsnitlige (gns.) temperaturer i den koldeste og varmest måned
  • Luftfugtighed og nedbørsforhold

Retningslinjer:

  1. Alle elever stiller sig i en rundkreds og får hver tildelt en klimazone (lærer el. elev visker det til eleverne). Der skal være ligelig fordeling af zoner.
  2. Nu råber læreren en klimazone fx ”subtroperne”, og alle de elever som er denne zone skal bytte plads. Hvis der råbes ”alle zoner”, skal alle elever bytte plads.
  3. Gentag et par gange så eleverne har godt styr på hvilken zone, de er.
  4. Læreren stopper nu aktiviteten og beskriver den første karakteristika/fakta for hver zone (se ovenstående fakta-kategorier og rækkefølge).
  5. Eleverne skal nu huske hvilke fakta, der hører til deres zone fx gns. temperatur i varmeste og koldeste måned: subtroperne = 20° og 5°, polarzonerne = under 10°.
  6. Aktiviteten gentages. Læreren råber nu en gennemsnitlig temperatur fx den varmeste måned er gennemsnitlig 20°. Alle elever som er subtroper skal så bytte plads. Passer nævnte karakteristika på flere zoner fx plantebæltet ørken, som findes i tropisk, subtropisk og tempereret, skal de alle bytte på samme tid.
  7. Igen gentages dette i noget tid, før læreren stopper eleverne.
  8. Aktiviteten forsætter på samme måde som ovenstående beskrevet ved at gennemgå de forskellige karakteristika/fakta for hver zone, en ad gangen.
  9. Aktiviteten slutter, når eleverne er blevet godt bekendte, både kropsligt og i hukommelsen, med de forskellige zoner samt deres karakteristika.

Variation:

  • Indsæt en fanger (elev) i midten. Det er denne som råber noget.
  • Gør det muligt at sige forskellige fakta – altså blande mellem zoner, plantebælter osv.
  • Lad eleverne få en ny rolle (ny zone).

Refleksionsrækken (Geografi)

, , , , , , , , , ,

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk.)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Eleverne går rundt imellem hinanden og bytter kort (det skal gå hurtigt).
  3. Læreren råber efter kort tid “STOP” og siger en kategori fra landekortet, samt hvor højeste og laveste værdi skal stå.
    Eleverne skal stille sig på række fra lavest til højest værdi i kategorierne: Indb., BNP,
    Levealder, Migration.
    Eleverne skal stille sig på række fra højest til lavest værdi i kategorierne: Tæthed og
    Fødselsrate.
    Eleverne skal snakke med hinanden for at stille sig korrekt, og læreren tjekker
    herefter (hver elev siger sit land og værdien på den valgte kategori).
  4. Gentag aktiviteten et par gange.
  5. Efter et par runder laves en fælles refleksion over følgende spørgsmål (læreren kan frit
    vælge):

    • Er der nogle lande, der overvejende er i den ene ende hver gang? Hvilke?
    • Er der en overordnet sammenhæng?
    • Kan man ud fra landefakta kategorisere et land som rigt/fattigt?
    • Hvad karakteriserer et rigt land/fattigt land?
    • Hvorfor er det ikke nødvendigvis sammenhæng mellem indbyggertal og
      befolkningstæthed?

Lande-battle (Geografi)

, , , , , , ,

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk.), 5 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Aktiviteten går ud på, at den enkelte elev skal skaffe sig så mange landekort som muligt, inden tiden er gået.
  3. Eleverne går/løber rundt blandt hinanden og skal prøve at fange en anden elev. Hvis en elev fanger en anden, må dén elev, der har ”fanget” udvælge en kategori fra landekortet, som de skal ”battle” i.
  4. Før ”battlen” skal de to modstandere (elever) udføre den aktivitet, der står ud for den valgte kategori fx 10 studs eller 5 kast gennem ben. En bold hentes fra midten af lokalet.
    AT VINDE EN BATTLE: En elev vinder en ”battle” og overtager dermed modstanderens landkort hvis:

    • Eleven scorer højest i kategorierne: Indbyggertal (indb.), Bruttonationalprodukt (BNP) eller Gennemsnitlig levealder (levealder).
    • Eleven scorer lavest i kategorierne: Befolkningstæthed (tæthed), Antal fødsler per kvinde (fødselsrate).
    • Når eleven har vundet eller tabt en ”battle”, forsætter han/hun med at ”fange” en ny modstander til at ”battle” i mod.
    • Har eleven flere landekort på hånden, vælger eleven, hvilket kort han/hun bruger, INDEN kategorien vælges.

    INGEN LANDEKORT: Hvis en elev har nul landekort, går han/hun hen til læreren og
    modtager et nyt.

  5. Aktiviteten slutter når læreren har uddelt det sidste landekort og har givet eleverne ca. 2
    min til at færdiggøre deres ”battles”.
  6. Læreren spørger hvor mange landekort, eleverne har vundet. Aktiviteten kan evt. gentages på ny.

Translationsstafet (Biologi)

, , , , , , , , , , , ,

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 -15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 Kopiark (translation) til hver gruppe (i alt 4-5 gr.) og blyant
    1 sæt tRNA-kort.
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne modellerer translationsprocessen i ribosomer og får en forståelse for,
    hvordan aminosyrekæder dannes og bliver til proteiner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om     celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.
    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4-5 hold med hver deres base så langt fra midten som muligt.
  2. Hver gruppe starter med at skrive en mRNA-streng i kodons med tre baser (kopiark). Alle mRNAstrenge startes med start-kodonet UAC (for aminosyren Methionin) og sluttes med et stop-kodon AUU, AUC eller ACU. mRNA-strengen skal indeholde 10 kodons.
  3. Når hver gruppe har skrevet deres mRNA-streng, bytter de med en anden gruppe.
  4. Fordel tRNA-kort i midten af lokalet med tekstsiden nedad. Hver af disse kort kan parres med et kodon, og kan dermed beskrive, hvilken aminosyre kodonet koder for.
  5. Det gælder nu om for hver gruppe at få samlet deres aminosyrekæde i rækkefølge med de rigtige aminosyrer.
  6. Én elev ad gangen fra hver gruppe løber ind til tRNA-kortene i midten af lokalet. Her vendes ét kort, og eleven tjekker om denne aminosyres baser passer med det kodon, som gruppen er nået til.

Passer aminosyren til kodonet: Eleven noterer sig basekombinationen og navnet på aminosyren, lægger kortet tilbage og løber derefter tilbage til gruppen. Her skrives de komplementære baser til mRNA-kodonet samt aminosyrens navn. KORTET MÅ IKKE
TAGES MED TILBAGE!

Passer aminosyren IKKE til kodonet: Eleven lægger kortet tilbage og løber tilbage til sin gruppe. Herefter løber næste elev i gruppen ind til midten og vender ét kort. Den gruppe, der først får skrevet alle de korrekte aminosyrer på sit kopiark, krøller papiret sammen. Dermed er proteinet blevet foldet og klar til brug.

Inspiration:

  • Eleverne kan med fordel skrive de komplementære baser på kopiarket, inden de løber ind til tRNA-kortene. Dermed kan de nemmere finde det korrekte tRNA-kort med den rigtige aminosyre.
  • Lad eleverne kigge på flere tRNA-kort, så de hurtigere kan finde den rigtige kombination.
  • Lad alle grupper blive færdige med at samle deres protein.

DNA og proteinsyntese DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for hvilke baser, der kan binde sig til hinanden i
    basepar i et DNA-molekyle, samt indblik i DNA-molekylets opbygning og ageren i
    dobbeltstrenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om     celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.
    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen to og to og holder sammen i begge hænder. De skal nu symbolisere et basepar. Halvdelen af klassen er Adenin og Thymin, mens den anden halvdel er Cytosin og Guanin. Parrene bestemmer selv indbyrdes, hvem der er hvilken base.
  2. Læreren råber en base, og alle elever, som er denne base, skal nu finde en ny ledig makker (af modsatte base). Alle andre bliver stående.
  3. Efter kort tid kan læreren også råbe to eller flere baser på samme tid, og alle disse skal finde en ny makker. Husk at finde sammen i de rigtige basepar, så der ikke er to af de samme baser i et basepar, eller et basepar, der ikke passer sammen (man bliver nødt til at spørge).
  4. Fortsæt i nogle minutter indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de rigtige basepar.

Udvikling: Dobbeltstrenget DNA.

  1. Eleverne finder sammen i 4 par med to af hvert basepar (3 eller 5 par sammen kan også gøre det). De 4 par stiller sig på to rækker, så man står over for sin basemakker. Rækkefølgen i valgfri.
  2. Hver række i klassen får nu et nummer. Hver rækkenr. er nu et dobbeltstrenget DNA-molekyle.
  3. Læreren råber to numre, og disse rækker skal nu bytte plads. Men sørg for at finde
    sammen i de rigtige basepar (Cytosin med Guanin og Adenin med Thymin)
  4. Læreren kan også råbe flere numre, og så skal alle disse finde en ny plads.
  5. Fortsæt nogle gange indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de forskellige basepar på forskellige DNA-strenge

Variation: 

  • Indsæt et ekstra spændingsmoment ved at en elev skal råbe baserne/numrene. Denne elev skal så prøve stjæle en af de andre elevers pladser (kan evt. også være 2 elever der skal stjæle en plads). Den/de elever som står uden plads er de nye til at råbe op.

Fotosyntese- og respirationsfanger (Biologi)

, , , , , , , , , ,

Fotosyntese, Respiration og fødekæder DEL 1

  • 15 -20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    25 magnetpandebånd, 2 overtrækstrøjer
    1 sæt syntese og respirationskort
  • Inde/Ude:
    I Hal
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem bevægelse en forståelse for fotosyntese, respiration og fødekæders
    forskellige elementer, deres processer samt sammenhæng i økosystemer
  • Færdigheds - og vidensmål
    Økosystemer
    Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
    Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
    Eleven kan med modeller     af økosystemer forklare energistrømme.
    Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryder fødekæder i forskellige biotoper.
    Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
    Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer.

Retningslinjer:

  1. Der afmærkes et område i den ene ende af rummet som symboliserer planternes grønkorn (kan afmærkes med hulahopringe, kridt, sjippetov, madras eller andet). Alle syntesekortene lægges i ”grønkornet”.
  2. Eleverne får hvert et magnetbånd, som de tager på hovedet. 2 af eleverne bliver fangere ”planter”, som hver får en overtrækstrøje på. Resten af eleverne tager et kort (CO2, H2O eller Energi) fra ”grønkornet”, som de sætter på deres magnetbånd. De agerer derved elementerne i fotosyntesen.
  3. De to ”planter” skal nu forsøge at fange de 3 elementer (CO2, H2O eller Energi) i fotosyntesen. Når et element er fanget, tager ”planten” kortet fra denne elev og sætter på sit eget magnetbånd. Eleven som har mistet et kort skal gå hen og hente et nyt i ”grønkornet” og kan nu være med igen. Når ”planten” har fanget alle tre elementer i fotosyntesen, må de lægge kortene i ”grønkornet” og vælge en ny elev som skal være fanger.
  4. Aktiviteten forsætter nogle få minutter til eleverne har forstår systemet og retningslinjerne.

UDVIKLING: Respiration

  1. Et nyt område markeres ved siden af det første. Dette område symboliserer cellernes ”mitokondrier”. Alle syntesekortene lægges nu i ”mitokondrierne”, og alle respirationskortene lægges i ”grønkornet” (da elementerne er et produkt af den proces der foregår).
  2. Halvdelen af eleverne skal nu tage et respirationskort i stedet for et syntesekort og placerer det på deres magnetbånd.
  3. Aktiviteten forgår som den forrige. Nu er den ene fanger bare ”dyr” og den anden fanger stadig ”plante”. ”Planten” fanger de samme elementer som før, og ”dyr” skal fange elementerne fra respirationsprocessen (O2 og C6H12O6 = glukose).
  4. Når en elev med et syntesekort får taget sit kort, skal han/hun gå ud i ”grønkornet” og tage et nyt kort (respirationskort). Eleven har nemlig indgået i fotosyntesen, og processen foregår i grønkornet. Resultatet af denne proces giver O2 og C6H12O6=glukose, som er elementer i respirationsprocessen. På samme måde skal en elev som får taget sit respirationskort af et ”dyr” gå ud i ”mitokondrierne”, hvor respirationsprocessen foregår, og tage et nyt kort (syntesekort).
  5. Aktiviteten afsluttes af læreren efter en passende tid. Eleverne skal have forstået deres funktion som elementer i de forskellige processer.

Evolutionsleg (Biologi)

, , , , , , , , , , , , , ,

Evolution DEL 1

  • 15 -20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem bevægelse, visualisering og gentagelse skabe en kognitiv indlæring samt
    forståelse af evolutionen, dennes processer og begreber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har     viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

  1. Aktiviteten går ud på, at man som elev skal gennemgå en evolution fra en encellet organisme til at slutte som et menneske.
  2. Eleverne starter ALLE som encellede organismer, der skal bevæge sig rundt mellem hinanden ligesom et æg (1. evolutionstrin).
  3. Når en elev finder en anden på samme trin i evolutionen, skal de lave en tvekamp (se hvilke længere nede), for at se hvem der overlever.
  4. Vinderen af en tvekamp rykker et skridt op i evolutionen og skal bevæge sig rundt som det nye væsen. Taberen forbliver det væsen, de var før tvekampen.
  5. Derefter gentages ovenstående ved at eleven finder en ny elev i samme evolutionstrin (ved at kigge på den bevægelse der laves), og de laver igen tvekamp for at se, hvem der rykker opad og hvem der forbliver på samme evolutionstrin.
  6. Aktiviteten slutter, når der er én elev tilbage på hvert evolutionstrin (på nær mennesketrinnet hvor de fleste er).

TVEKAMPE (læreren eller eleverne vælger og varierer imellem dem):

  • Hold balancen: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne solidt plantet i
    gulvet og håndfladerne op foran sig pegende mod hinanden. Det gælder nu om at
    ”klappe” modstanderen ud af balance (der tages skridt/man vælter).
  • Linedanser: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne på en linje (som en
    balanceline). Forreste fod (højre) placeres med ydersiden op imod modstanderens. De
    to elever tager hinanden i hånden (højre) i tommelfingergreb. Det gælder nu om at hive
    modstanderen ned fra linen og dermed ud af balance (tager skridt).
  • Den gyldne handske: De to elever giver hinanden hånden (håndtryk) og stikker nu deres
    pegefinger frem. Underarmen er beskyttet af en ”gylden handske”, hvorfor man ikke kan
    ”stikke” hinanden der med pegefingeren. Det gælder nu om at ”stikke” modstanderen et
    sted på kroppen med sin pegefinger uden at slippe håndtrykket.

EVOLUTIONSTRIN:

  1. Encellet organisme (alle elever starter her): Bevæg dig rundt som et æg.
  2. Orm: Du skal ”orme” dig frem.
  3. Frø: Du skal hoppe som en frø.
  4. Krokodille: Du skal lave ”krokodille gab” med armene (dette trin kan evt. undlades for at gøre aktiviteten kortere).
  5. Primat/abe: Du skal gøre som en abe.
  6. Menneske (slut/vinder trin): Stil dig i en ”power pose” (spredte ben og knytnæver solidt
    plantet på hofterne).

Partikelfanger (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler, 30 ærteposer

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol)

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Eleverne opnår kropslig visualisering og forståelse af feltlinjernes funktion for jordens
    beskyttelse mod rummets partikler. 
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.
    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har     viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Banen fra “Jordens feltlinjer” genbruges (se opstilling herunder). Og eleverne er stadig i to hold (evt. nye) med hver deres baner.
  2. Nogle af eleverne (ca. 1/3) stiller sig uden for eget holds bane (2 meters afstand) med partikler (ærteposer) i hånden.
  3. Resten af holdet løber rundt i de 2 feltlinjer og skal forsøge at gribe partiklerne, som kastes af holdkammeraterne ude fra rummet.
  4. Man kun gribe en partikel (ærtepose) når man står ved en kegle og man kan kun have 1 partikel med sig ad gangen rundt på banen.
  5. De indfangede partikler transporteres med til jordens indre, hvorefter eleven kan løbe ud i banen på ny for at indfange flere.
  6. De partikler, som IKKE gribes, skal blive liggende på gulvet.
  7. Aktiviteten slutter, når alle partikler er kastet. Tæl evt. antal ærteposer for point.
  8. Lav en kort opsummering på aktiviteten. Hvad symboliserer de ærteposer, der ligger på gulvet og ikke blev grebet? (svar: ikke alle partikler bliver indfanget af magnetfeltet).

Jordens feltlinjer (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol)

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.
    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har     viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Opstil en bane (se tegning herunder) hvor sjippetovene lægges parallelt ca. 1 m fra
    hinanden. Keglerne placeres i to baner uden om, så de danner to halvcirkler/feltlinjer.
    Den første linje ca. 1,5 m radius til sjippetovene og den anden linje 2-2,5 m fra den
    første linje. Placér de geografiske poler.
  2. Del eleverne i to hold som får hver deres halvdel af banen (højre eller venstre).
  3. Det gælder nu om for eleverne på de to hold at indsamle så mange point som muligt
    ved at løbe feltlinjernes baner. Start ved den geografiske sydpol (den magnetiske
    nordpol) og løb i mål ved den geografiske nordpol (den magnetiske sydpol) for at få
    point.
  4. Eleverne bestemmer selv, om de vil løbe den lange bane (2 point) eller den korte bane
    (1 point). Læreren eller en elev tæller point sammen ved mål.
  5. Eleverne på hvert hold må løbe lige så mange gange, de kan nå på 2 minutter.
  6. Efter 2 minutter optælles pointene og aktiviteten afsluttes.

Energibold (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , , , ,

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i 2 grupper, som hver får en bold og stiller sig i en cirkel.
  2. Eleverne i hver gruppe kaster bolden rundt til hinanden.
  3. Når en elev kaster bolden, skal denne sige en af de 6 energiformer som beskrevet i
    introduktionen.
  4. Eleven som modtager bolden skal efterfølgende lave en bevægelse som svarer den
    valgte energiform. Her forslag til bevægelser:

    • Potentiel energi – Eleven løfter bolden op over hovedet
    • Kinetisk energi – Eleven snurrer rundt om sig selv
    • Strålingsenergi – Eleven laver en bølge med kroppen
    • Termisk energi – Eleven gnider hænderne mod hinanden
    • Elektrisk energi – Eleven får ”stød”, sæt gerne lyd på
    • Kemisk energi – Eleven spiser, illustrerer forbrænding af benzin/olie
  5. Aktiviteten kan afsluttes når eleverne hurtigt kan sætte bevægelse på den sagte
    energiform og dermed har fået kropsligt ”indprentet” de 6 forskellige energiformer.

Variation:

  • Gør det til en samarbejdsopgave, hvor 1 står i midten og kaster bolden. Personen som kaster vælger en energiform. Den som modtager bolden + dennes to sidemakkere skal nu viser “svaret” hurtigst muligt.
    • fx. Stråleenergi = bølge med armene ved at de 3 pers. sender bølgen videre til hinanden.
  • Hvis det ikke lykkes at lave bevægelsen hurtigt nok skal den person som modtog bolden, bytte plads med den i midten. Er bevægelsen godkendt, forsætter personen i midten med at kaste til en ny i kredsen.