Filosofi i naturfagene DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    papir (meget), blyanter, tavle
    18 ærteposer, 6 spande
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber en visuel forforståelse for det naturfaglige tema de efterfølgende skal
    udfolde, diskutere og argumentere for.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

INDEN START:

Filosofi er svært og angstprovokerende, fordi der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Forforståelse: Finde elevernes udgangspunkt og niveau i forhold til at målrette undervisningen. Hvorfor filosofi i naturfag? Fordi vi skal kunne sætte information, forskning og eksperters ord under lup.

Retningslinjer:

BRAINSTORM (10 min.)

  1. Eleverne går sammen to og to og laver en fælles brainstorm på, hvad der kendetegner det specifikke tema som er blevet introduceret. Skriv ord/begreber/spørgsmål ned og kategorisér ud fra følgende:
    • Hvad ved vi?
    • Hvad ved vi ikke?
    • Hvem arbejder med det/ har interesse i det?
    • Hvor hører vi om det?
  2. Efter 2 minutter stopper læreren brainstormingen, og hvert elevpar skal nu finde sammen med 1-2 andre par.
  3. Hver gruppe á 4-6 elever sammenligner deres brainstorming og fjerner gentagelser.
  4. Forklar ord/begreber/spørgsmål for hinanden i gruppen og diskutér (5 min).

MINDMAPPING (10 min.)

  1. På tavlen/whiteboard eller lignende tegner læreren et mindmap med temaet i midten.
  2. Skriv de første grene på (se ovenstående kategorier).
  3. Grupperne får hver en spand og ærteposerne fordeles. Spanden stilles 2-3 meter fra gruppens base.
  4. Det gælder nu om at eleverne i gruppen skiftes til at forsøge at kaste en ærtepose i spanden. Når elev rammer plet, må denne elev løbe op til mindmappet og skrive en ting fra gruppens brainstorming på.
  5. Hvis ordet er skrevet på i forvejen, må eleven vælge et andet ord at skrive på.
  6. Aktiviteten slutter efter ca. 5 minutter.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 pose klimapoint, 2 terninger
    1 klimatiltagsark, 4 klimakort (Print HER)

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse for forskellige naturlige og menneskelige mekanismer, som har indflydelse jordens klimaforandringer. Eleverne lærer at koble årsager til specifikke klimatiske effekter og kunne handle løsningsorienteret.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4 grupper, som hver får en KLIMAZONE (polar, tempereret og subtropisk og tropisk). De skal selv huske hvilken zone, de er.
  2. Alle grupperne har base ved siden af hinanden i den ene ende af lokalet. I modsatte ende lægges de 4 KLIMAKORT (hhv. Hav & Land, Dyr & Planter, Vejrforhold, Levevilkår) med billedsiden opad i ét hjørne, og i det andet hjørne lægges 2 terninger (se tegning).
  3. KLIMAPOINT deles ud til start, så hver gruppe får ialt 50 point. Resten af pointene placeres midt i lokalet i KLIMABANKEN (udgøres af læreren eller en elev).
  4. Klimakampen igangsættes ved at én elev fra hver zone løber hen til terningerne. Hver elev kaster terningen og får et tal, som de skal huske.
  5. Dernæst løber den samme elev videre til næste hjørne med de 4 klimakort. Den elev, som først når hen til kortene må vælge kort først, nummer to vælger derefter osv. Man kan ikke få samme klimakort.
  6. Nu læser hver elev på deres klimakort ud fra deres egen zone og tallet fra terningen fx. Klimakortet Hav & Land – Polarzonen – nr.1. Eleven lægger kortet tilbage og udfører det der står fx. “Verdenshavene stiger – Lavtliggende land oversvømmes. Giv 5 point til klimabanken”
  7. Eleven skal således tilbage til sin zones base for at hente klimapoint og aflevere dem i midten til klimabanken (læreren/en elev). En ny elev fra hver zone skal løbe afsted, når forgående er henne ved de 4 klimakort.
  8. For hver klimazone gælder det om A) ikke at dø (løbe tør for klimapoint) og B) at opnå flest klimapoint ved lave så mange klimatiltag som muligt.
  9. KLIMABANK: I klimabanken skal eleverne aflevere klimapoint hvis de bliver bedt om det på klimakortet. Dertil kan alle eleverne fra hver gruppe løbe til klimabanken for at lave klimatiltag og dermed “vinde” klimapoint til egen zone. Max. 1 elev fra hver zone må lave
    klimatiltag i klimabanken ad gangen.
  10. KLIMAPOINT: Kan “vindes/købes” i banken ved at udføre et af de klimatiltag, som står på klimatiltagsarket fx. “Benyt transport med grøn brændstof fx. El, Brint, power-to-x” giver 6 point hvis eleven laver 10 lunges. Man kan selv vælge hvilke tiltag man laver.
  11. KLIMAKAMPEN sluttes enten på tid (hvem har flest point) eller hvis to af de fire zoner er
    ude af kampen.

Variation:

  • Lad grupperne bytte zoner, så de får indblik i de forskellige områders klimaforandringer.
  • Giv klimakampen et større fokus på samarbejde, ved at en elev i en zone skal udføre klimatiltaget sammen med en elev fra en anden zone for at skaffe sig klimapoint. Herved får begge zonerne klimapoint med til deres zone, men det kræver forhandling at få nogle med på “tiltaget”.
  • Find selv på andre klimaforandring og klimatiltag som inddrages i kampen.

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. PRINT HER), 5 bolde
    1 kopiark med befolkningsbalanceligning (1 kopi til hver elev PRINT HER), blyanter. 
  • Inde/Ude:
    Hal eller flere mindre områder / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel forståelse af forskellige landes befolkningsstørrelser og udvikling
    via bevægelsesaktiviteter, der kræver refleksion og sammenligning.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne inddeles i grupper på ca. 5 elever og hver gruppe får tildelt en bold.
  2. Hver elev udvælger et landekort + får en blyant/kuglepen samt tildeles et ligningsark (se vedlagte kopiark).
  3. Hver gruppe skal nu spille ”krig” mod hinanden.
  4. Eleverne stiller sig i en klump. Én elev starter med bolden. Skyder den lige ned i gulvet og råber samtidig ”jeg melder krig mod …. (et af landenavnene)”.
  5. Alle elever skal forsøge at komme så langt væk fra bolden, inden eleven, med det land der er råbt, får fat i bolden og råber “STOP”.
  6. Alle elever stopper, og eleven med bolden må udvælge en elev, de vil prøve at nå. Herefter må eleven tage 3 skridt og forsøge at røre den udvalgt elev (land).
  7. Lykkes det at nå eleven, skal disse to nu have ”landeduel”. Hvis det ikke lykkes meldes på ny krig mod et andet land.
    • LANDEDUEL: Eleven med bolden vælger hvilken kategori fra befolkningsbalanceligningen, der skal kæmpes indenfor. Herpå spørger denne elev den anden ”hvad tror du (kategorinavn), fx dødsraten, er i mit land (landenavnet)?”. Den anden elev skal give et vilkårligt bud og må derpå spørge tilbage om det samme. Når begge har givet deres bud, sammenligner de deres svar (tjekker fakta på deres landekort), uden at de andre elever
      ser/hører svarene.
  8. Den af de to elever som kommer tættest på det korrekte svar ”vinder” duellen og må udfylde et trin på deres ligningsark (med værdier fra ens eget land). Derefter er det denne elev som på ny melder krig med bolden.
  9. Aktiviteten forsættes, og den første elev som når til det sidste trin i ligningen (skal udfylde resultatet Bf), har vundet hele krigen.
  10. Hvis der er tid, må aktiviteten meget gerne forsætte, indtil alle elever har udfyldt deres ligningsark (de elever som er færdige kan godt stadig ”lege med” bare uden at udfylde trin hvis de vinder).

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. – PRINT HER)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Eleverne går rundt imellem hinanden og bytter kort (det skal gå hurtigt).
  3. Læreren råber efter kort tid “STOP” og siger en kategori fra landekortet, samt hvor højeste og laveste værdi skal stå.
    Eleverne skal stille sig på række fra lavest til højest værdi i kategorierne: Indb., BNP,
    Levealder, Migration.
    Eleverne skal stille sig på række fra højest til lavest værdi i kategorierne: Tæthed og
    Fødselsrate.
    Eleverne skal snakke med hinanden for at stille sig korrekt, og læreren tjekker
    herefter (hver elev siger sit land og værdien på den valgte kategori).
  4. Gentag aktiviteten et par gange.
  5. Efter et par runder laves en fælles refleksion over følgende spørgsmål (læreren kan frit
    vælge):

    • Er der nogle lande, der overvejende er i den ene ende hver gang? Hvilke?
    • Er der en overordnet sammenhæng?
    • Kan man ud fra landefakta kategorisere et land som rigt/fattigt?
    • Hvad karakteriserer et rigt land/fattigt land?
    • Hvorfor er det ikke nødvendigvis sammenhæng mellem indbyggertal og
      befolkningstæthed?

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 -15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 Kopiark (translation) til hver gruppe (i alt 4-5 – PRINT HER) og blyant
    1 sæt tRNA-kort (PRINT HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne modellerer translationsprocessen i ribosomer og får en forståelse for,
    hvordan aminosyrekæder dannes og bliver til proteiner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4-5 hold med hver deres base så langt fra midten som muligt.
  2. Hver gruppe starter med at skrive en mRNA-streng i kodons med tre baser (kopiark). Alle mRNAstrenge startes med start-kodonet UAC (for aminosyren Methionin) og sluttes med et stop-kodon AUU, AUC eller ACU. mRNA-strengen skal indeholde 10 kodons.
  3. Når hver gruppe har skrevet deres mRNA-streng, bytter de med en anden gruppe.
  4. Fordel tRNA-kort i midten af lokalet med tekstsiden nedad. Hver af disse kort kan parres med et kodon, og kan dermed beskrive, hvilken aminosyre kodonet koder for.
  5. Det gælder nu om for hver gruppe at få samlet deres aminosyrekæde i rækkefølge med de rigtige aminosyrer.
  6. Én elev ad gangen fra hver gruppe løber ind til tRNA-kortene i midten af lokalet. Her vendes ét kort, og eleven tjekker om denne aminosyres baser passer med det kodon, som gruppen er nået til.

Passer aminosyren til kodonet: Eleven noterer sig basekombinationen og navnet på aminosyren, lægger kortet tilbage og løber derefter tilbage til gruppen. Her skrives de komplementære baser til mRNA-kodonet samt aminosyrens navn. KORTET MÅ IKKE
TAGES MED TILBAGE!

Passer aminosyren IKKE til kodonet: Eleven lægger kortet tilbage og løber tilbage til sin gruppe. Herefter løber næste elev i gruppen ind til midten og vender ét kort. Den gruppe, der først får skrevet alle de korrekte aminosyrer på sit kopiark, krøller papiret sammen. Dermed er proteinet blevet foldet og klar til brug.

Inspiration:

  • Eleverne kan med fordel skrive de komplementære baser på kopiarket, inden de løber ind til tRNA-kortene. Dermed kan de nemmere finde det korrekte tRNA-kort med den rigtige aminosyre.
  • Lad eleverne kigge på flere tRNA-kort, så de hurtigere kan finde den rigtige kombination.
  • Lad alle grupper blive færdige med at samle deres protein.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    4 hulahopringe,
    40 ærteposer i to forskellige farver
    30 mærkebånd
    10 klemmer.

  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal aktivt lave diffusion fra høj til lav koncentration af partikler (oxygen og kuldioxid).
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne inddeles i 4 hold, som får hver deres hulahopring, der nu er deres celle.
  2. Alle ærteposer placeres i midten af lokalet – den ene farve er oxygen og den anden farve er kuldioxid.
  3. Det gælder nu for hvert hold om, at skabe balance mellem cellen og det intercellulære rum (klasserummet) via diffusion over cellemembranen (ind og ud af hulahopringen).
  4. Diffusionen sker ved, at elever fra hvert hold henter oxygen og kuldioxid (ærteposer) ind i cellen. Hver elev må kun hente én molekyle ad gangen.
  5. Der skal således skabes et lige antal molekyler af hver slags inden og uden for holdets celle. fx. 3 blå (oxygen) og 4 røde (kuldioxid) både inde og uden for cellen.
  6. Hvis man pludselig har fået taget for stor en koncentration ind i cellen i forhold til det intercellulære rum, skal molekylerne diffundere ud af cellen igen (til midten af klasseværelset).
  7. Aktiviteten fortsætter indtil holdene tilsammen har fået skabt balance (samme antal molekyler i deres celler som i midten), eller når læreren stopper. Gentag evt. med forskelligt antal ærteposer i alt (skal kunne divideres med 5 hvis der er 4 grupper). fx 15 oxygen og 20 kuldioxid.

Udvikling a: Hæmoglobin bringer/henter ilt og kuldioxid i cellerne.

  1. En-to elev(er) bliver nu et hæmoglobin, der kan binde op til 4 molekyler ad gangen.
  2. Hæmoglobinet tager (transportere) enten ilt eller kuldioxid væk fra én celle (hulahopring). jf. eksemplet ovenfor med 3 blå og 4 røde hvert sted, tager hæmoglobinet nu fx. 3 røde fra én celle. Disse molekyler udgår af aktiviteten.
  3. Derved skabes der igen ubalance, som eleverne på celleholdene skal forsøge at genoprette via diffusion med det intercellulære rum.
  4. Alle andre celler skal nu også søge at genoprette den ubalance, der måtte opstå med det intercellulære rum.
  5. Når holdene efter noget tid til fælles indsigt, om at det ikke kan lykkes at være i ligevægt alle steder, transportere hæmoglobinet molekyler væk på ny.
  6. Fortsæt ca. 5 minutter indtil hæmoglobinet har været rundt til alle celler et par gange eller når det er lykkes at skabes ligevægt mellem cellerne.

Udvikling b: Osmose skaber koncentrationsbalance i vandopløsningen

  1. Aktiviteten foregår på samme måde som den første diffusion. Her er vandmolekyler repræsenteret ved mærkebånd og klemmer symboliserer et vandopløst stof.
  2. Hver gruppe starter med 6 vandmolekyler og 1 vandopløst stof (klemmen sættes på et af mærkebåndene). I midten lægges de resterende mærkebånd med de resterende klemmer på.
  3. Det gælder nu på samme måde som i første aktivitet om at skabe balance. I denne omgang ved at lave osmose og derved kun flytte vandmolekyler ud af cellen, så koncentrationen bliver ens på begge sider (altså ikke samme antal molekyler).
  4. Aktiviteten fortsætter indtil alle holdene tilsammen har fået skabt balance (samme koncentration i deres celler som i midten), eller når læreren stopper.
    Til læreren: Koncentrationen er i balance, når 1/3 af vandmolekylerne har 1 vandopløst stof bundet til sig.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Opgaveark til dramatisering (Print HER), Blå og røde ærteposer (oxygen/kuldioxid-blodlegemer)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale, gangarealer
  • Aktivitetens mål
    Gennem dramatisering af forskellige kredsløb i menneskekroppen får eleverne en kropslig samt visuel forståelse af hjerte-lungekredsløbets opbygning og funktion.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i grupper á 4-5, som hver får tildelt et opgaveark samt materialer (som står på kortet) med ét af følgende temaer til dramatisering: lungerne, hjertet, blodet.
  2. Hver gruppe får nu 10 minutter til at forberede deres dramatisering som kun må vare ca. 3 min. hver.
  3. Én gruppe ad gangen dramatiserer nu deres situation/opgave foran resten af klassen.
  4. Enten fortæller grupperne hvilke opgaveark/situationer, de har fået, ellers skal klassen gætte på, hvad det er.
  5. Når alle har vist deres drama, slutter aktiviteten.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Bingoplader & svarark (kopiark HER), blyanter, Modeltegninger af kredsløb (Print HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal vurdere modeller af hjerte-lungekredsløbet og finde den relevante information, som svarer til de skriftlige udsagn.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Modeltegningerne af kredsløbet fordeles ud, så de ligger spredt rundt i lokalet.
  2. Del eleverne i 6 grupper. Hver gruppe får en base, en bingoplade samt svarark (kopiark) og blyant.
  3. På bingopladerne står forskellige udsagn om dele af hjerte-lungekredsløbet. Grupperne skal nu hver især forsøge at finde svaret (den del af kredsløbet, som udsagnet beskriver) på modeltegningerne. Bingopladen SKAL blive ved basen!
  4. Alle elever fra gruppen skal være i gang på samme tid.
  5. Når en elev mener at have fundet det korrekte svar, løber eleven tilbage til basen. Her skriver eleven svaret på svararket i det tilsvarende felt.
  6. Aktiviteten slutter, når alle grupper har udfyldt alle felter på svararket.
  7. Svarene tjekkes ved, at grupperne roterer til en anden gruppes base med samme bingoplade.

Variation: 

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at blive først færdig med de korrekte svar.

Flere aktiviteter? 

Det Periodiske System DEL 2

  • 25 - 30 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt grundstofkort (blå PRINT HER /rød PRINT HER), 2 sjippetove (rød/blå)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / hvor som helst
  • Aktivitetens mål
    Kendskab til opbygningen af det periodiske system, dets perioder og udvalgte grundstofgrupper. Eleverne skal vide, hvor og hvordan de finder informationer om
    det enkelte grundstof ud fra det periodiske system. 

  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem.

Retningslinjer:

  1. Udvælg et område. Det er sjovest, hvis der er nogle forhindringer at løbe rundt om eller gemme sig bag.
  2. Eleverne inddeles i to hold: et blåt og et rødt. Hvert hold får en base i hver sin ende af området, som markeres med en cirkel af et sjippetov i holdets farve.
  3. Der vælges en holdkaptajn for hvert hold, som bliver ved basen med holdets kort og fordeler kort til de andre elever på holdet.
  4. Det gælder nu om at fange en elev fra modstanderholdet for at se om man kan slå modstanderens kort.
  5. Kortene har værdi efter grundstoffets atommasse. Det vil sige, at en højere atommasse slår en lavere atommasse.
  6. Det vundne kort skal med vinderen tilbage til basen og er ude af spillet. Taberen løber tilbage til sin base og får et nyt kort fra sin holdleder. Holdlederen overvejer hvilket kort, der er smart at få i spil.
  7. Spillet er vundet, når det ene hold har udryddet det andet hold (vundet alle det andet holds kort). Man kan også spille på tid og derefter tælle de vundne kort. Vinderen er holdet med flest kort.

BOMBER: Stoffer i væskeform er bomber og kan dermed slå alle andre kort (inkl. trumfer). Bomberne må dog ikke selv fange, men SKAL fanges af en elev fra modstanderholdet.

TRUMFER: Stoffer i gasform er trumfer og kan dermed slå alle andre kort (på nær bomber). Hvis to trumfer fanger hinanden, slår de hinanden ud, og eleverne bytter kort.

Variation:

  • Kortene kan i stedet have værdi efter antal elektroner i yderste skal (valenselektroner). Hvis modstanderen har det samme antal, ser man dernæst på antal skaller. Flest skaller vinder – samme antal slår hinanden ud. Det vil sige at eleverne bytter kort, og begge skal tilbage til egen base for at få et nyt.

Flere aktiviteter?

Fotosyntese, Respiration og fødekæder DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    25 magnetpandebånd, 2 overtrækstrøjer
    1 sæt syntese og respirationskort PRINT HER
    1 kopiark med fødekædepyramide PRINT HER
  • Inde/Ude:
    I klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem bevægelse en forståelse for fotosyntese, respiration og fødekæders
    forskellige elementer, deres processer samt sammenhæng i økosystemer
  • Færdigheds - og vidensmål
    Økosystemer
    Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
    Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
    Eleven kan med modeller
    af økosystemer forklare energistrømme.
    Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryder fødekæder i forskellige biotoper.
    Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
    Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen i par og får udleveret et kopiark med fødekædepyramideskema som de skal udfylde. Forklaring står på kopiarket.
  2. Herefter samles alle de udfyldte fødekædepyramider sammen af læreren. Holder dem fødekædepyramiderne i hånden (kan også lægge dem i et afmærket område).
  3. Hver elev modtager nu 2 vilkårlige kort (blandt syntese og respirationskortene). Resten af kortene lægges med bagsiden op i et område midt i rummet.
  4. Ved siden af det afmærkede område lægges boldene samt biomassepyramidearket.
  5. Når aktiviteten begynder trækker hvert elevpar en fødekædepyramide. Det gælder nu for elevparret om at ”gennemgå” hele fødekædepyramiden.
  6. Alle elever starter med det første trin (nederst) i deres fødekædepyramide. De skal nu forsøge at ”vinde” de korrekte kort fra de andre elever, så de skaber den proces (fotosyntese eller respiration), der foregår på det givne trin. Eks. det første trin har et billede af en plante. De to elever skal således lave fotosyntese ved at ”vinde” kortene energi (sol), CO2 og H2O.
    • At ”VINDE” et syntese eller respirationskort: Man må tage et valgfrit kort fra en anden elev ved at vinde i kropslig sten, skas, papir. Sten (luk sammen som kugle), saks (stå på ski med kryds arm og ben), papir (stort X med kroppen).
    • POINT: Elevparret får 1 point per gennemført trin i fødekædepyramiden (har vundet de korrekte kort i fotosyntese eller respirationsprocessen samt udført den tilsvarende biomasse opgave).
    • INGEN KORT: Har man ingen kort tilbage på hånden, må man gå over til det afmærkede område med kort og trække et nyt vilkårligt kort fra bunken.
  7. Når elevparret har fået de korrekte kort svarende til processen i pyramidetrinet, skal de gå over til biomassepyramiden og lave det antal driblinger (tilsammen) med bolden som svarer til det trin i fødekædepyramiden, de har færdiggjort.
  8. Syntese- eller respirationskortene lægges herefter i det afmærkede område med resten kortene. Har man ingen kort tilbage på hånden, må man trække 2 nye.
  9. Elevparret skal efterfølgende i gang med deres andet trin i fødekædepyramiden og så fremdeles. Færdiggøres fødekæden, gives det til læreren, og elevparret modtager et nyt.
  10. Læreren beslutter en passende tid til legen fx 10 minutter. Når tiden er gået, vinder det par med flest point = gennemførte trin i fødekædepyramiderne.

Variation:

  • Lad vinderen i sten, saks, papir fange sin modstander, før de må vælge et kort fra modstanderen.
  • Slut aktiviteten efter hvem der først færdiggør 2-3 fødekædepyramider i stedet for med point og tid.

Flere aktiviteter?