Filosofi i naturfagene DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Gennem kropslig bevægelse og refleksion oplever eleverne at kunne stille gode spørgsmål som kan bruges til overordnede problemstillinger.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

INDEN START:

Denne aktivitet er en videreførelse fra aktiviteten “Sneboldskamp”. For at kunne lave aktiviteten kræves nogle spørgsmål af filosofisk karaktér, der relaterer sig til det tema som der arbejdes med i klassen.

Retningslinjer:

  1. Der udvælges et spørgsmål af filosofisk karaktér som skal under debat fx ”skal man forbyde sprøjtemidler i landbruget?”
  2. Alle elever tildeles en rolle som enten: FOR, IMOD eller KRITIKER.
  3. Eleverne mødes i de tre grupper (For, imod og kritiker) og tager en kort diskussion om gode argumenter inden for deres rolle. Kritikerne snakker om hvad et godt argument er, en god kritik mm.
  4. For- og imod-grupperne vælger en bevægelsesform som ”passer” til rollen, fx lunges, frøhop. Kritikerne går almindeligt.
  5. Eleverne bevæger sig rundt mellem hinanden med den valgte bevægelse. På signal fra læreren skal eleverne finde sammen i trioer (én med hver rolle).
  6. For og imod stiller sig med ansigtet mod hinanden med 1½ m afstand og kritikeren står i
    midten.
  7. For og imod må hver komme med ét argument og modargument.
  8. Kritikeren skal efterfølgende flytte sig hen mod den elev, der har det mest overbevisende argument. Kritikeren begrunder sit valg ”Jeg har flyttet mig herover, fordi…”.

NÆSTE RUNDE OG VIDERE:

  1. Eleverne bevæger sig igen rundt mellem hinanden. Nu følger kritikeren med den elev de har valgt.
  2. På signal fra læreren skal én for og imod-elev skal på ny finde sammen.
  3. Dem som ikke har en kritiker skal prøve at finde en modstander med kritiker. Lykkes dette ikke må eleven koble sig på en fra sin egen grupper som allerede har en kritiker.
  4. Står man som for eller imod-elev pludselig uden en modstander at argumentere overfor skal denne (og eventuelle gruppemedlemmer samt kritikere) koble sig på en anden.
  5. Igen siges for og modargument (har man koblet sig på en medspiller må man gerne give input). Kritikeren/kritikerne skal på ny flytte sig efter overbevisning (efter individuel vurdering).
  6. Dette gentages indtil alle kritikere er blevet overbevist af den ene side eller at kritikerne ikke flytter side længere. Læreren kan evt. også afslutte efter en bestemt tid.

Variation:

  • Kritikeren har mulighed for at stille ét spørgsmål til et argument og modtage ét nyt
    argument for og imod før der tages stilling.

Flere aktiviteter? 

Filosofi i naturfagene DEL 2

  • 20 - 30 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir (meget), blyanter
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Gennem kropslig bevægelse og refleksion oplever eleverne at kunne stille gode
    spørgsmål som kan bruges til overordnede problemstillinger.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

Retningslinjer:

FORBEREDELSE (10 min.):

  1. Hver opmærksom på at denne aktivitet er bedst midt i et tematisk forløb i naturfaget.
  2. Del klassen ind i grupper med ca. 4 elever i hver og sørg for at de har både små lapper papir samt blyanter.
  3. Hver gruppe skal nu udforme nogle spørgsmål (minimum svarende til 1 pr. elev) til det tema I arbejder med i naturfagene. fx. Klima og bæredygtighed hvor et spørgsmål kunne lyde; ”Skal man have økologisk eller konventionelt landbrug?”.

SNEBOLDKAMPEN (20 min.):

  1. Alle spørgsmål (fra ovenstående refleksion) fordeles mellem eleverne, så hver har et papir med ét spørgsmål på. Papiret krølles sammen til en ”snebold”.
  2. Eleverne og lokalet deles i 2 lige store halvdele, således at den ene elevhalvdel kun må stå i den ene del af lokalet og kaste fra samt omvendt.
  3. På signal fra læreren er der “sneboldskamp” dvs. alle kaster deres papirsnebolde mod den anden halvdel af lokalet. Man forsætter med at tage nye ”snebolde” og kaste.
  4. Efter 1 min stopper læreren aktiviteten (tæl ned de sidste 10 sek.). Papirsneboldene tælles sammen og holdet med færrest ”snebolde” har vundet.
  5. Herefter tager alle elever en ”snebold” hver, folder den ud. Eleverne skal nu tilføje et yderligere spørgsmål til det eksisterende spørgsmål på papiret fx. “Hvorfor er Økologisk landbrug svært at opretholde?” Krøl herefter papiret sammen.
  6. En ny runde ”sneboldskamp” igangsættes.
  7. Efter denne runde skal eleverne igen tage en snebold hver og nu finde sammen i deres indledende, grupper (eller lav hurtigt nogle nye).
  8. Hver gruppe skal vurdere spørgsmålene efter sværhedsgrad/kompleksitet (hvor lang tid vil det tage at svare).
  9. Læreren markerer imens 3 områder efter kategorierne:
    • Google-søgning.
    • Eksamens spørgsmål.
    • Projektopgave.
  10. Eleverne lægger herefter deres spørgsmål i den passende kategori.
  11. Læreren opsummere kort med eleverne – Hvad er en god problemstilling?

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne kan reflektere og tage stilling til forskellige udsagn omkring verden og dets
    klima. Eleverne kan begrunde deres valg og tænke kritisk.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Lad eleverne stå blandet i lokalet. Find på to bevægelser/stillinger – én for når man tror noget er sandt og en for falsk fx dreje rundt = SANDT, hoppe = FALSK.
  2. Læreren læser nu et udsagn op (se nedenstående udsagn).
  3. Eleverne skal nu lave den bevægelse/stilling, som de mener passer på udsagnet. Fx hvis eleven mener, at udsagnet er falsk, hopper personen.
    Når alle elever laver en bevægelse/stilling, spørger læreren ind til hvorfor de mener det ene eller andet? samt giver det korrekte svar.
  4. Tag gerne en kort diskussion om udsagnet.
  5. Læreren læser nu det næste udsagn, og aktiviteten forsætter på samme måde som før.

Udsagn:

  1. Det tropiske klima findes bl.a. i Thailand og Mellemamerika, og er kendetegnet ved at have regntid og tørtid. (SANDT)
  2. Amazonas er verdens største regnskov som ligger i både de tropiske, subtropiske og tempererede klimazoner. (FALSK)
  3. Polarzonen præges af plantebælter bestående savanner, ørkner og stepper. (FALSK)
  4. Polarzonen har plantebæltet Tundra, bestående skovløse områder samt lav luftfugtighed og store temperatursving (-30° til +20°). (SANDT)
  5. Subtropisk klima ligger både nord og syd for ækvator og findes bl.a. ved middelhavet. (SANDT)
  6. Det subtropiske klima ideelt for nåleskove og løvskove da det har gennemsnitstemperaturer over 10° i den varmeste og under -3° i den koldeste måned. (FALSK)
  7. De tempererede klimazoner har høj luftfugtighed og samme timer sollys hele året rundt. (FALSK)
  8. Der kan være stor forskel mellem kyst og fastland, men både sommer og vinter er normale sæsoner i de tempererede klimazone. (SANDT)

Variation:

  • Inddel rummet med et SANDT område og falsk. Elevernes skal hen til det område de mener passer på udsagnet.
  • Afgræns tiden. Læreren tæller fx ned fra 10 og eleverne skal nå at svarer/rykke sig inden.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber viden om klima, vejr og plantebælter gennem modellering og bevægelse.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

INDEN START: Følgende fakta kategorier omkring hver klimazone skal være fundet og nedskrives/huskes:

  • Zonernes navne
  • De forskellige plantebælter
  • Gennemsnitlige (gns.) temperaturer i den koldeste og varmest måned
  • Luftfugtighed og nedbørsforhold

Retningslinjer:

  1. Alle elever stiller sig i en rundkreds og får hver tildelt en klimazone (lærer el. elev visker det til eleverne). Der skal være ligelig fordeling af zoner.
  2. Nu råber læreren en klimazone fx ”subtroperne”, og alle de elever som er denne zone skal bytte plads. Hvis der råbes ”alle zoner”, skal alle elever bytte plads.
  3. Gentag et par gange så eleverne har godt styr på hvilken zone, de er.
  4. Læreren stopper nu aktiviteten og beskriver den første karakteristika/fakta for hver zone (se ovenstående fakta-kategorier og rækkefølge).
  5. Eleverne skal nu huske hvilke fakta, der hører til deres zone fx gns. temperatur i varmeste og koldeste måned: subtroperne = 20° og 5°, polarzonerne = under 10°.
  6. Aktiviteten gentages. Læreren råber nu en gennemsnitlig temperatur fx den varmeste måned er gennemsnitlig 20°. Alle elever som er subtroper skal så bytte plads. Passer nævnte karakteristika på flere zoner fx plantebæltet ørken, som findes i tropisk, subtropisk og tempereret, skal de alle bytte på samme tid.
  7. Igen gentages dette i noget tid, før læreren stopper eleverne.
  8. Aktiviteten forsætter på samme måde som ovenstående beskrevet ved at gennemgå de forskellige karakteristika/fakta for hver zone, en ad gangen.
  9. Aktiviteten slutter, når eleverne er blevet godt bekendte, både kropsligt og i hukommelsen, med de forskellige zoner samt deres karakteristika.

Variation:

  • Indsæt en fanger (elev) i midten. Det er denne som råber noget.
  • Gør det muligt at sige forskellige fakta – altså blande mellem zoner, plantebælter osv.
  • Lad eleverne få en ny rolle (ny zone).

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papirslapper, blyant, elefantsnot
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af jordklodens form og inddeling i forskellige
    zoner. Eleverne lærer at koble samt placere lande og kontinenter i forhold til jordens tidszoner
    og grader.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

Læreren giver en introduktion til jordens overflade. Særligt lægges fokus på forskellige kort
typer og herunder klodens opmåling i længde- og breddegrader samt inddeling i tidszoner.
Kom gerne ind på, hvad GPS og GMT står for. Som det sidste skal hver elev lave tre forskellige
lapper papir. På lapperne skrives:

  1. lap: navnet på et land, fx Peru.
  2. lap: et GPS-koordinat (en længde- og breddegrad), fx 10° Ø, 55° N.
  3. lap: en tidszone, fx GMT + 3.

Hav kort tilgængelige (fysisk eller digitalt) hvor eleverne kan se længde- og breddegrader,
landenavne samt tidszoner.

Klodens opdeling – Hemisfærerne (5 min.)

  1. Lad lokalet være ryddet for stole og bord (ud til siderne). I fællesskab besluttes og markeres jordklodens ækvatorlinje og nulmedian samt deres midtpunkt (der hvor nulmedian og ækvator krydser). Kan evt. gøres med en stol midt i lokalet og 4 lapper papir i lige linjer derudfra.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, indtil læreren råber et område af jordens opdeling fx den nordlige hemisfære. Alle elever skal hurtigst muligt placere sig korrekt i lokalet. Giv evt. en opgave til den/de 2 sidst ankomne.
  3. Eleverne går igen rundt og læreren (evt. en elev) råber et nyt område fx den sydøstlige hemisfære.
  4. Gentag et par gange indtil eleverne nemt kan navigere rundt i lokalet og dermed jordkloden.

Kaos på jordkloden (10 min.)

  1. Lokalet forbliver ryddet, og eleverne finder sammen i par.
  2. Papirslapperne fra introduktionen (som eleverne lavede) fordeles i 2 bunker som hver lægges i diagonalt modsatte hjørne at lokalet. I de to andre diagonalt modsatte hjørner lægges tusser i det ene og elefantsnot i det andet. Aktiviteten går ud på, at hvert par skal forsøge at placere så mange papirslapper korrekt på det fiktive kort.
  3. Hvert par skal sammen (må aldrig skille sig ad som par) løbe hen:
    • I et hjørne og tage en papirlap.
    • I et andet hjørne hvor de laver et tegn på lappen (parrets eget tegn).
    • I et tredje hjørne hvor de tager lidt elefantsnot og placerer papirslappen med elefantsnot på gulvet, der hvor det burde passe ind på kortet. Fx placeres 10° Ø, 55° N tæt ved nulmedianlinjen og ca. halvt oppe på den nordlige halvkugle fra ækvator.
  4. Når alle papirslapper er placeret, stopper aktiviteten.
  5. I fællesskab eller i mindre grupper tjekkes korrektheden af de forskellige lapper, og der kan (hvis ønsket) optælles hvilket par, der har placeret flest (korrekte) lapper.
  6. Aktivteten kan gentages flere gange, hvis læreren anser det som passende.

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem samarbejde en kropslig og visuel forståelse for jordens
    opbygning og opnår indblik i nogle af jordens naturlige aktiviteter i form af jordskælv og
    vulkaner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

  1. Borde og stole rykkes så langt ud mod væggene som muligt. Lad én stol stå tilbage i midten af lokalet.
  2. Aktiviteten går nu ud på, at eleverne skal skabe en menneskelig kopi af jordkloden og bevæge sig rundt (som helhed) i rummet (lokalet).
  3. Inderst i jordkloden skal 1 elev være den indre kerne (fast) som løftes af 3-4 elever der udgør den ydre kerne (flydende). Eleverne i den ydre kerne skal vende ansigterne mod midten (den indre kerne).
  4. Næste lag består af ca. halvdelen af eleverne som danner kappen (flydende og fast) rundt om jordklodens ydre kerne. Eleverne i kappen står tæt sammen (så tæt som muligt, uden at holde fast i hinanden), vender ansigtet mod midten og har lukkede øjne.
  5. Det yderste lag i jordkloden er skorpen (pladerne). De resterende elever laver en cirkel rundt om kappen, hvor de vender ansigtet væk fra midten og holder hinanden i armkrog.
  6. Nu er eleverne placeret og udgør en kopi af jordkloden. De skal i fællesskab samarbejde om at bevæge sig én omgang om stolen i midten af lokalet, uden at jorden ”går i stykker”. Dvs. de forskellige lag (af elever) skal bestå (ikke spredes), og jordens indre kerne må ikke falde
    ned.

UDVIDELSE: Rollerne byttes, og der indsættes kommandoer fra læreren. Læreren kan vælge kun at introducere én kommando ad gangen eller alle på én gang, og det er op til læreren, hvornår kommandoen råbes.

  1. Når jordkloden har nået en omgang, bytter eleverne pladser (roller), og en ny kopi af jordkloden dannes.
  2. Igen skal eleverne i fællesskab bevæge jordkloden rundt om stolen. Men hvis/når læreren oplever ustabilitet i jordkloden (manglende samarbejde, lagene bevæger sig for meget osv.) eller bare vælger at skabe ændring i aktiviteten, kan læreren råbe en af følgende kommandoer: “jordskælv”, “vulkanudbrud” eller “ny vulkan opstår”:
    • JORDSKÆLV: Råbes hvis skorpen (eleverne) virker urolige og gnider op og ned af hinanden (pladernes gnidninger/forkastning). Ved kommandoen skal eleverne hurtigt ”smuldre” fra hinanden og finde en ny plads (i deres respektive lag). Den indre kerne (én
      elev) må ikke falde ned i denne ændring.
    • VULKANUDBRUD: Råbes hvis kappen virker presset/udfordret. Ved kommandoen skal en elev fra jordens kerne forsøge at ”bryde” hele vejen ud af jordens skorpe, ud til overfladen, inden en ny kommando råbes. Lykkes det størkner eleven og bliver en del af
      jordens skorpe.
    • NY VULKAN OPSTÅR: Råbes hvis skorpen (eleverne) nogle steder glider ind foran hinanden eller støder op mod hinanden, så der skabes et ”svagt punkt”. Ved kommandoen skal 2-3 elever fra jordklodens kappe hurtigt bytte plads med samme
      antal elever fra skorpen.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for, hvordan RNA-strenge klippes og splejses til
    mRNA-strenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Hvert rækkenummer (rækker á ca. 4 som i “basepar og DNA-bindinger”) tager hinanden i hænderne og løber frit omkring som RNA-strenge.
  2. Vælg én elev, der bliver “klippe”-fanger og kan splitte strengene ad ét sted. To andre elever er “splejse”-fangere, der hjælper hinanden med at splejse strenge sammen.
  3. For klipperen gælder det om at få så mange strenge som muligt.
  4. For splejserne gælder det om at få samlet strengene så meget som muligt.
  5. Fortsæt i ca. 2 minutter, så der ender med at være nogle lange mRNA-strenge og nogle frie baser.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for hvilke baser, der kan binde sig til hinanden i
    basepar i et DNA-molekyle, samt indblik i DNA-molekylets opbygning og ageren i
    dobbeltstrenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen to og to og holder sammen i begge hænder. De skal nu symbolisere et basepar. Halvdelen af klassen er Adenin og Thymin, mens den anden halvdel er Cytosin og Guanin. Parrene bestemmer selv indbyrdes, hvem der er hvilken base.
  2. Læreren råber en base, og alle elever, som er denne base, skal nu finde en ny ledig makker (af modsatte base). Alle andre bliver stående.
  3. Efter kort tid kan læreren også råbe to eller flere baser på samme tid, og alle disse skal finde en ny makker. Husk at finde sammen i de rigtige basepar, så der ikke er to af de samme baser i et basepar, eller et basepar, der ikke passer sammen (man bliver nødt til at spørge).
  4. Fortsæt i nogle minutter indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de rigtige basepar.

Udvikling: Dobbeltstrenget DNA.

  1. Eleverne finder sammen i 4 par med to af hvert basepar (3 eller 5 par sammen kan også gøre det). De 4 par stiller sig på to rækker, så man står over for sin basemakker. Rækkefølgen i valgfri.
  2. Hver række i klassen får nu et nummer. Hver rækkenr. er nu et dobbeltstrenget DNA-molekyle.
  3. Læreren råber to numre, og disse rækker skal nu bytte plads. Men sørg for at finde
    sammen i de rigtige basepar (Cytosin med Guanin og Adenin med Thymin)
  4. Læreren kan også råbe flere numre, og så skal alle disse finde en ny plads.
  5. Fortsæt nogle gange indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de forskellige basepar på forskellige DNA-strenge

Variation: 

  • Indsæt et ekstra spændingsmoment ved at en elev skal råbe baserne/numrene. Denne elev skal så prøve stjæle en af de andre elevers pladser (kan evt. også være 2 elever der skal stjæle en plads). Den/de elever som står uden plads er de nye til at råbe op.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af centrale organeller og deres primære funktion i dyreceller, herunder cellemembran, cellekerne, cytoplasma, ribosomer, mitokondrie
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne rejser sig op bag deres stol. Ryd gulvet for tasker og lignende.
  2. Der skal nu arbejdes med dyrecellens centrale organeller og deres funktioner. Læreren kan råbe én af følgende kommandoer, som eleverne skal følge:
    • CELLEMEMBRAN – Eleverne løber ud til væggen.
    • CELLEKERNE – Eleverne løber ind til midten og finder sammen to og to. De skal nu bygge en bro sammen ved, at holde på hinandens skuldre.
    • CYTOPLASMA – Eleverne ”svømmer” rundt mellem hinanden.
    • MITOKONDRIE – Eleverne løber hurtigt på stedet.
    • RIBOSOM – Eleverne finder sammen på rækker á ca. 5, og der skal herefter sendes et signal, fx en high five fra den ene til den anden ende af rækken.
  3. Eleverne skal blive ved med, at gøre kommandoen, indtil en ny bliver råbt. Skift hurtigt mellem kommandoerne, så der bliver ved med at være bevægelse.
  4. Fortsæt indtil eleverne hurtigt kan gøre de rigtige kommandoer flere gange.

Udvikling: Cellen bliver nu til en plantecelle. Tag en kort dialog om de primære forskelle mellem dyre- og plantecellen.

  1. Aktiviteten fortsættes som før med følgende tilføjelser:
    • CELLEMEMBRAN bliver nu til CELLEVÆG, da denne er fast i planteceller.
    • GRØNKORN – Eleverne finder sammen i grupper á 6 og former et sekskantet glukosemolekyle.
  2. Fortsæt indtil det er “nemt” for eleverne.

Variation: 

  • Tilføj flere/andre organeller og find en passende bevægelse til, fx endoplasmatisk retikulum (ER) eller golgiapparat.
  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigst til at følge kommandoerne. Den sidste til at udføre en kommando ryger ud, og den sidste elev tilbage i aktiviteten har vundet.

Flere aktiviteter?

Evolution DEL 1

  • 15 -20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem bevægelse, visualisering og gentagelse skabe en kognitiv indlæring samt
    forståelse af evolutionen, dennes processer og begreber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har
    viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

  1. Aktiviteten går ud på, at man som elev skal gennemgå en evolution fra en encellet organisme til at slutte som et menneske.
  2. Eleverne starter ALLE som encellede organismer, der skal bevæge sig rundt mellem hinanden ligesom et æg (1. evolutionstrin).
  3. Når en elev finder en anden på samme trin i evolutionen, skal de lave en tvekamp (se hvilke længere nede), for at se hvem der overlever.
  4. Vinderen af en tvekamp rykker et skridt op i evolutionen og skal bevæge sig rundt som det nye væsen. Taberen forbliver det væsen, de var før tvekampen.
  5. Derefter gentages ovenstående ved at eleven finder en ny elev i samme evolutionstrin (ved at kigge på den bevægelse der laves), og de laver igen tvekamp for at se, hvem der rykker opad og hvem der forbliver på samme evolutionstrin.
  6. Aktiviteten slutter, når der er én elev tilbage på hvert evolutionstrin (på nær mennesketrinnet hvor de fleste er).

TVEKAMPE (læreren eller eleverne vælger og varierer imellem dem):

  • Hold balancen: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne solidt plantet i
    gulvet og håndfladerne op foran sig pegende mod hinanden. Det gælder nu om at
    ”klappe” modstanderen ud af balance (der tages skridt/man vælter).
  • Linedanser: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne på en linje (som en
    balanceline). Forreste fod (højre) placeres med ydersiden op imod modstanderens. De
    to elever tager hinanden i hånden (højre) i tommelfingergreb. Det gælder nu om at hive
    modstanderen ned fra linen og dermed ud af balance (tager skridt).
  • Den gyldne handske: De to elever giver hinanden hånden (håndtryk) og stikker nu deres
    pegefinger frem. Underarmen er beskyttet af en ”gylden handske”, hvorfor man ikke kan
    ”stikke” hinanden der med pegefingeren. Det gælder nu om at ”stikke” modstanderen et
    sted på kroppen med sin pegefinger uden at slippe håndtrykket.

EVOLUTIONSTRIN:

  1. Encellet organisme (alle elever starter her): Bevæg dig rundt som et æg.
  2. Orm: Du skal ”orme” dig frem.
  3. Frø: Du skal hoppe som en frø.
  4. Krokodille: Du skal lave ”krokodille gab” med armene (dette trin kan evt. undlades for at gøre aktiviteten kortere).
  5. Primat/abe: Du skal gøre som en abe.
  6. Menneske (slut/vinder trin): Stil dig i en ”power pose” (spredte ben og knytnæver solidt
    plantet på hofterne).

Flere aktiviteter?