Tag Archive for: Samarbejde

Klima og Verden DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 pose klimapoint, 2 terninger
    1 klimatiltagsark, 4 klimakort (Print HER)

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse for forskellige naturlige og menneskelige mekanismer, som har indflydelse jordens klimaforandringer. Eleverne lærer at koble årsager til specifikke klimatiske effekter og kunne handle løsningsorienteret.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4 grupper, som hver får en KLIMAZONE (polar, tempereret og subtropisk og tropisk). De skal selv huske hvilken zone, de er.
  2. Alle grupperne har base ved siden af hinanden i den ene ende af lokalet. I modsatte ende lægges de 4 KLIMAKORT (hhv. Hav & Land, Dyr & Planter, Vejrforhold, Levevilkår) med billedsiden opad i ét hjørne, og i det andet hjørne lægges 2 terninger (se tegning).
  3. KLIMAPOINT deles ud til start, så hver gruppe får ialt 50 point. Resten af pointene placeres midt i lokalet i KLIMABANKEN (udgøres af læreren eller en elev).
  4. Klimakampen igangsættes ved at én elev fra hver zone løber hen til terningerne. Hver elev kaster terningen og får et tal, som de skal huske.
  5. Dernæst løber den samme elev videre til næste hjørne med de 4 klimakort. Den elev, som først når hen til kortene må vælge kort først, nummer to vælger derefter osv. Man kan ikke få samme klimakort.
  6. Nu læser hver elev på deres klimakort ud fra deres egen zone og tallet fra terningen fx. Klimakortet Hav & Land – Polarzonen – nr.1. Eleven lægger kortet tilbage og udfører det der står fx. “Verdenshavene stiger – Lavtliggende land oversvømmes. Giv 5 point til klimabanken”
  7. Eleven skal således tilbage til sin zones base for at hente klimapoint og aflevere dem i midten til klimabanken (læreren/en elev). En ny elev fra hver zone skal løbe afsted, når forgående er henne ved de 4 klimakort.
  8. For hver klimazone gælder det om A) ikke at dø (løbe tør for klimapoint) og B) at opnå flest klimapoint ved lave så mange klimatiltag som muligt.
  9. KLIMABANK: I klimabanken skal eleverne aflevere klimapoint hvis de bliver bedt om det på klimakortet. Dertil kan alle eleverne fra hver gruppe løbe til klimabanken for at lave klimatiltag og dermed “vinde” klimapoint til egen zone. Max. 1 elev fra hver zone må lave
    klimatiltag i klimabanken ad gangen.
  10. KLIMAPOINT: Kan “vindes/købes” i banken ved at udføre et af de klimatiltag, som står på klimatiltagsarket fx. “Benyt transport med grøn brændstof fx. El, Brint, power-to-x” giver 6 point hvis eleven laver 10 lunges. Man kan selv vælge hvilke tiltag man laver.
  11. KLIMAKAMPEN sluttes enten på tid (hvem har flest point) eller hvis to af de fire zoner er
    ude af kampen.

Variation:

  • Lad grupperne bytte zoner, så de får indblik i de forskellige områders klimaforandringer.
  • Giv klimakampen et større fokus på samarbejde, ved at en elev i en zone skal udføre klimatiltaget sammen med en elev fra en anden zone for at skaffe sig klimapoint. Herved får begge zonerne klimapoint med til deres zone, men det kræver forhandling at få nogle med på “tiltaget”.
  • Find selv på andre klimaforandring og klimatiltag som inddrages i kampen.

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papirslapper, blyant, elefantsnot
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af jordklodens form og inddeling i forskellige
    zoner. Eleverne lærer at koble samt placere lande og kontinenter i forhold til jordens tidszoner
    og grader.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

Læreren giver en introduktion til jordens overflade. Særligt lægges fokus på forskellige kort
typer og herunder klodens opmåling i længde- og breddegrader samt inddeling i tidszoner.
Kom gerne ind på, hvad GPS og GMT står for. Som det sidste skal hver elev lave tre forskellige
lapper papir. På lapperne skrives:

  1. lap: navnet på et land, fx Peru.
  2. lap: et GPS-koordinat (en længde- og breddegrad), fx 10° Ø, 55° N.
  3. lap: en tidszone, fx GMT + 3.

Hav kort tilgængelige (fysisk eller digitalt) hvor eleverne kan se længde- og breddegrader,
landenavne samt tidszoner.

Klodens opdeling – Hemisfærerne (5 min.)

  1. Lad lokalet være ryddet for stole og bord (ud til siderne). I fællesskab besluttes og markeres jordklodens ækvatorlinje og nulmedian samt deres midtpunkt (der hvor nulmedian og ækvator krydser). Kan evt. gøres med en stol midt i lokalet og 4 lapper papir i lige linjer derudfra.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, indtil læreren råber et område af jordens opdeling fx den nordlige hemisfære. Alle elever skal hurtigst muligt placere sig korrekt i lokalet. Giv evt. en opgave til den/de 2 sidst ankomne.
  3. Eleverne går igen rundt og læreren (evt. en elev) råber et nyt område fx den sydøstlige hemisfære.
  4. Gentag et par gange indtil eleverne nemt kan navigere rundt i lokalet og dermed jordkloden.

Kaos på jordkloden (10 min.)

  1. Lokalet forbliver ryddet, og eleverne finder sammen i par.
  2. Papirslapperne fra introduktionen (som eleverne lavede) fordeles i 2 bunker som hver lægges i diagonalt modsatte hjørne at lokalet. I de to andre diagonalt modsatte hjørner lægges tusser i det ene og elefantsnot i det andet. Aktiviteten går ud på, at hvert par skal forsøge at placere så mange papirslapper korrekt på det fiktive kort.
  3. Hvert par skal sammen (må aldrig skille sig ad som par) løbe hen:
    • I et hjørne og tage en papirlap.
    • I et andet hjørne hvor de laver et tegn på lappen (parrets eget tegn).
    • I et tredje hjørne hvor de tager lidt elefantsnot og placerer papirslappen med elefantsnot på gulvet, der hvor det burde passe ind på kortet. Fx placeres 10° Ø, 55° N tæt ved nulmedianlinjen og ca. halvt oppe på den nordlige halvkugle fra ækvator.
  4. Når alle papirslapper er placeret, stopper aktiviteten.
  5. I fællesskab eller i mindre grupper tjekkes korrektheden af de forskellige lapper, og der kan (hvis ønsket) optælles hvilket par, der har placeret flest (korrekte) lapper.
  6. Aktivteten kan gentages flere gange, hvis læreren anser det som passende.

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem samarbejde en kropslig og visuel forståelse for jordens
    opbygning og opnår indblik i nogle af jordens naturlige aktiviteter i form af jordskælv og
    vulkaner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

  1. Borde og stole rykkes så langt ud mod væggene som muligt. Lad én stol stå tilbage i midten af lokalet.
  2. Aktiviteten går nu ud på, at eleverne skal skabe en menneskelig kopi af jordkloden og bevæge sig rundt (som helhed) i rummet (lokalet).
  3. Inderst i jordkloden skal 1 elev være den indre kerne (fast) som løftes af 3-4 elever der udgør den ydre kerne (flydende). Eleverne i den ydre kerne skal vende ansigterne mod midten (den indre kerne).
  4. Næste lag består af ca. halvdelen af eleverne som danner kappen (flydende og fast) rundt om jordklodens ydre kerne. Eleverne i kappen står tæt sammen (så tæt som muligt, uden at holde fast i hinanden), vender ansigtet mod midten og har lukkede øjne.
  5. Det yderste lag i jordkloden er skorpen (pladerne). De resterende elever laver en cirkel rundt om kappen, hvor de vender ansigtet væk fra midten og holder hinanden i armkrog.
  6. Nu er eleverne placeret og udgør en kopi af jordkloden. De skal i fællesskab samarbejde om at bevæge sig én omgang om stolen i midten af lokalet, uden at jorden ”går i stykker”. Dvs. de forskellige lag (af elever) skal bestå (ikke spredes), og jordens indre kerne må ikke falde
    ned.

UDVIDELSE: Rollerne byttes, og der indsættes kommandoer fra læreren. Læreren kan vælge kun at introducere én kommando ad gangen eller alle på én gang, og det er op til læreren, hvornår kommandoen råbes.

  1. Når jordkloden har nået en omgang, bytter eleverne pladser (roller), og en ny kopi af jordkloden dannes.
  2. Igen skal eleverne i fællesskab bevæge jordkloden rundt om stolen. Men hvis/når læreren oplever ustabilitet i jordkloden (manglende samarbejde, lagene bevæger sig for meget osv.) eller bare vælger at skabe ændring i aktiviteten, kan læreren råbe en af følgende kommandoer: “jordskælv”, “vulkanudbrud” eller “ny vulkan opstår”:
    • JORDSKÆLV: Råbes hvis skorpen (eleverne) virker urolige og gnider op og ned af hinanden (pladernes gnidninger/forkastning). Ved kommandoen skal eleverne hurtigt ”smuldre” fra hinanden og finde en ny plads (i deres respektive lag). Den indre kerne (én
      elev) må ikke falde ned i denne ændring.
    • VULKANUDBRUD: Råbes hvis kappen virker presset/udfordret. Ved kommandoen skal en elev fra jordens kerne forsøge at ”bryde” hele vejen ud af jordens skorpe, ud til overfladen, inden en ny kommando råbes. Lykkes det størkner eleven og bliver en del af
      jordens skorpe.
    • NY VULKAN OPSTÅR: Råbes hvis skorpen (eleverne) nogle steder glider ind foran hinanden eller støder op mod hinanden, så der skabes et ”svagt punkt”. Ved kommandoen skal 2-3 elever fra jordklodens kappe hurtigt bytte plads med samme
      antal elever fra skorpen.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 -15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 Kopiark (translation) til hver gruppe (i alt 4-5 – PRINT HER) og blyant
    1 sæt tRNA-kort (PRINT HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne modellerer translationsprocessen i ribosomer og får en forståelse for,
    hvordan aminosyrekæder dannes og bliver til proteiner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4-5 hold med hver deres base så langt fra midten som muligt.
  2. Hver gruppe starter med at skrive en mRNA-streng i kodons med tre baser (kopiark). Alle mRNAstrenge startes med start-kodonet UAC (for aminosyren Methionin) og sluttes med et stop-kodon AUU, AUC eller ACU. mRNA-strengen skal indeholde 10 kodons.
  3. Når hver gruppe har skrevet deres mRNA-streng, bytter de med en anden gruppe.
  4. Fordel tRNA-kort i midten af lokalet med tekstsiden nedad. Hver af disse kort kan parres med et kodon, og kan dermed beskrive, hvilken aminosyre kodonet koder for.
  5. Det gælder nu om for hver gruppe at få samlet deres aminosyrekæde i rækkefølge med de rigtige aminosyrer.
  6. Én elev ad gangen fra hver gruppe løber ind til tRNA-kortene i midten af lokalet. Her vendes ét kort, og eleven tjekker om denne aminosyres baser passer med det kodon, som gruppen er nået til.

Passer aminosyren til kodonet: Eleven noterer sig basekombinationen og navnet på aminosyren, lægger kortet tilbage og løber derefter tilbage til gruppen. Her skrives de komplementære baser til mRNA-kodonet samt aminosyrens navn. KORTET MÅ IKKE
TAGES MED TILBAGE!

Passer aminosyren IKKE til kodonet: Eleven lægger kortet tilbage og løber tilbage til sin gruppe. Herefter løber næste elev i gruppen ind til midten og vender ét kort. Den gruppe, der først får skrevet alle de korrekte aminosyrer på sit kopiark, krøller papiret sammen. Dermed er proteinet blevet foldet og klar til brug.

Inspiration:

  • Eleverne kan med fordel skrive de komplementære baser på kopiarket, inden de løber ind til tRNA-kortene. Dermed kan de nemmere finde det korrekte tRNA-kort med den rigtige aminosyre.
  • Lad eleverne kigge på flere tRNA-kort, så de hurtigere kan finde den rigtige kombination.
  • Lad alle grupper blive færdige med at samle deres protein.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for hvilke baser, der kan binde sig til hinanden i
    basepar i et DNA-molekyle, samt indblik i DNA-molekylets opbygning og ageren i
    dobbeltstrenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen to og to og holder sammen i begge hænder. De skal nu symbolisere et basepar. Halvdelen af klassen er Adenin og Thymin, mens den anden halvdel er Cytosin og Guanin. Parrene bestemmer selv indbyrdes, hvem der er hvilken base.
  2. Læreren råber en base, og alle elever, som er denne base, skal nu finde en ny ledig makker (af modsatte base). Alle andre bliver stående.
  3. Efter kort tid kan læreren også råbe to eller flere baser på samme tid, og alle disse skal finde en ny makker. Husk at finde sammen i de rigtige basepar, så der ikke er to af de samme baser i et basepar, eller et basepar, der ikke passer sammen (man bliver nødt til at spørge).
  4. Fortsæt i nogle minutter indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de rigtige basepar.

Udvikling: Dobbeltstrenget DNA.

  1. Eleverne finder sammen i 4 par med to af hvert basepar (3 eller 5 par sammen kan også gøre det). De 4 par stiller sig på to rækker, så man står over for sin basemakker. Rækkefølgen i valgfri.
  2. Hver række i klassen får nu et nummer. Hver rækkenr. er nu et dobbeltstrenget DNA-molekyle.
  3. Læreren råber to numre, og disse rækker skal nu bytte plads. Men sørg for at finde
    sammen i de rigtige basepar (Cytosin med Guanin og Adenin med Thymin)
  4. Læreren kan også råbe flere numre, og så skal alle disse finde en ny plads.
  5. Fortsæt nogle gange indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de forskellige basepar på forskellige DNA-strenge

Variation: 

  • Indsæt et ekstra spændingsmoment ved at en elev skal råbe baserne/numrene. Denne elev skal så prøve stjæle en af de andre elevers pladser (kan evt. også være 2 elever der skal stjæle en plads). Den/de elever som står uden plads er de nye til at råbe op.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    4 hulahopringe,
    40 ærteposer i to forskellige farver
    30 mærkebånd
    10 klemmer.

  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal aktivt lave diffusion fra høj til lav koncentration af partikler (oxygen og kuldioxid).
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne inddeles i 4 hold, som får hver deres hulahopring, der nu er deres celle.
  2. Alle ærteposer placeres i midten af lokalet – den ene farve er oxygen og den anden farve er kuldioxid.
  3. Det gælder nu for hvert hold om, at skabe balance mellem cellen og det intercellulære rum (klasserummet) via diffusion over cellemembranen (ind og ud af hulahopringen).
  4. Diffusionen sker ved, at elever fra hvert hold henter oxygen og kuldioxid (ærteposer) ind i cellen. Hver elev må kun hente én molekyle ad gangen.
  5. Der skal således skabes et lige antal molekyler af hver slags inden og uden for holdets celle. fx. 3 blå (oxygen) og 4 røde (kuldioxid) både inde og uden for cellen.
  6. Hvis man pludselig har fået taget for stor en koncentration ind i cellen i forhold til det intercellulære rum, skal molekylerne diffundere ud af cellen igen (til midten af klasseværelset).
  7. Aktiviteten fortsætter indtil holdene tilsammen har fået skabt balance (samme antal molekyler i deres celler som i midten), eller når læreren stopper. Gentag evt. med forskelligt antal ærteposer i alt (skal kunne divideres med 5 hvis der er 4 grupper). fx 15 oxygen og 20 kuldioxid.

Udvikling a: Hæmoglobin bringer/henter ilt og kuldioxid i cellerne.

  1. En-to elev(er) bliver nu et hæmoglobin, der kan binde op til 4 molekyler ad gangen.
  2. Hæmoglobinet tager (transportere) enten ilt eller kuldioxid væk fra én celle (hulahopring). jf. eksemplet ovenfor med 3 blå og 4 røde hvert sted, tager hæmoglobinet nu fx. 3 røde fra én celle. Disse molekyler udgår af aktiviteten.
  3. Derved skabes der igen ubalance, som eleverne på celleholdene skal forsøge at genoprette via diffusion med det intercellulære rum.
  4. Alle andre celler skal nu også søge at genoprette den ubalance, der måtte opstå med det intercellulære rum.
  5. Når holdene efter noget tid til fælles indsigt, om at det ikke kan lykkes at være i ligevægt alle steder, transportere hæmoglobinet molekyler væk på ny.
  6. Fortsæt ca. 5 minutter indtil hæmoglobinet har været rundt til alle celler et par gange eller når det er lykkes at skabes ligevægt mellem cellerne.

Udvikling b: Osmose skaber koncentrationsbalance i vandopløsningen

  1. Aktiviteten foregår på samme måde som den første diffusion. Her er vandmolekyler repræsenteret ved mærkebånd og klemmer symboliserer et vandopløst stof.
  2. Hver gruppe starter med 6 vandmolekyler og 1 vandopløst stof (klemmen sættes på et af mærkebåndene). I midten lægges de resterende mærkebånd med de resterende klemmer på.
  3. Det gælder nu på samme måde som i første aktivitet om at skabe balance. I denne omgang ved at lave osmose og derved kun flytte vandmolekyler ud af cellen, så koncentrationen bliver ens på begge sider (altså ikke samme antal molekyler).
  4. Aktiviteten fortsætter indtil alle holdene tilsammen har fået skabt balance (samme koncentration i deres celler som i midten), eller når læreren stopper.
    Til læreren: Koncentrationen er i balance, når 1/3 af vandmolekylerne har 1 vandopløst stof bundet til sig.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af centrale organeller og deres primære funktion i dyreceller, herunder cellemembran, cellekerne, cytoplasma, ribosomer, mitokondrie
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne rejser sig op bag deres stol. Ryd gulvet for tasker og lignende.
  2. Der skal nu arbejdes med dyrecellens centrale organeller og deres funktioner. Læreren kan råbe én af følgende kommandoer, som eleverne skal følge:
    • CELLEMEMBRAN – Eleverne løber ud til væggen.
    • CELLEKERNE – Eleverne løber ind til midten og finder sammen to og to. De skal nu bygge en bro sammen ved, at holde på hinandens skuldre.
    • CYTOPLASMA – Eleverne ”svømmer” rundt mellem hinanden.
    • MITOKONDRIE – Eleverne løber hurtigt på stedet.
    • RIBOSOM – Eleverne finder sammen på rækker á ca. 5, og der skal herefter sendes et signal, fx en high five fra den ene til den anden ende af rækken.
  3. Eleverne skal blive ved med, at gøre kommandoen, indtil en ny bliver råbt. Skift hurtigt mellem kommandoerne, så der bliver ved med at være bevægelse.
  4. Fortsæt indtil eleverne hurtigt kan gøre de rigtige kommandoer flere gange.

Udvikling: Cellen bliver nu til en plantecelle. Tag en kort dialog om de primære forskelle mellem dyre- og plantecellen.

  1. Aktiviteten fortsættes som før med følgende tilføjelser:
    • CELLEMEMBRAN bliver nu til CELLEVÆG, da denne er fast i planteceller.
    • GRØNKORN – Eleverne finder sammen i grupper á 6 og former et sekskantet glukosemolekyle.
  2. Fortsæt indtil det er “nemt” for eleverne.

Variation: 

  • Tilføj flere/andre organeller og find en passende bevægelse til, fx endoplasmatisk retikulum (ER) eller golgiapparat.
  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigst til at følge kommandoerne. Den sidste til at udføre en kommando ryger ud, og den sidste elev tilbage i aktiviteten har vundet.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Opgaveark til dramatisering (Print HER), Blå og røde ærteposer (oxygen/kuldioxid-blodlegemer)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale, gangarealer
  • Aktivitetens mål
    Gennem dramatisering af forskellige kredsløb i menneskekroppen får eleverne en kropslig samt visuel forståelse af hjerte-lungekredsløbets opbygning og funktion.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i grupper á 4-5, som hver får tildelt et opgaveark samt materialer (som står på kortet) med ét af følgende temaer til dramatisering: lungerne, hjertet, blodet.
  2. Hver gruppe får nu 10 minutter til at forberede deres dramatisering som kun må vare ca. 3 min. hver.
  3. Én gruppe ad gangen dramatiserer nu deres situation/opgave foran resten af klassen.
  4. Enten fortæller grupperne hvilke opgaveark/situationer, de har fået, ellers skal klassen gætte på, hvad det er.
  5. Når alle har vist deres drama, slutter aktiviteten.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Bingoplader & svarark (kopiark HER), blyanter, Modeltegninger af kredsløb (Print HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal vurdere modeller af hjerte-lungekredsløbet og finde den relevante information, som svarer til de skriftlige udsagn.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Modeltegningerne af kredsløbet fordeles ud, så de ligger spredt rundt i lokalet.
  2. Del eleverne i 6 grupper. Hver gruppe får en base, en bingoplade samt svarark (kopiark) og blyant.
  3. På bingopladerne står forskellige udsagn om dele af hjerte-lungekredsløbet. Grupperne skal nu hver især forsøge at finde svaret (den del af kredsløbet, som udsagnet beskriver) på modeltegningerne. Bingopladen SKAL blive ved basen!
  4. Alle elever fra gruppen skal være i gang på samme tid.
  5. Når en elev mener at have fundet det korrekte svar, løber eleven tilbage til basen. Her skriver eleven svaret på svararket i det tilsvarende felt.
  6. Aktiviteten slutter, når alle grupper har udfyldt alle felter på svararket.
  7. Svarene tjekkes ved, at grupperne roterer til en anden gruppes base med samme bingoplade.

Variation: 

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at blive først færdig med de korrekte svar.

Flere aktiviteter? 

Fotosyntese, Respiration og fødekæder DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    25 magnetpandebånd, 2 overtrækstrøjer
    1 sæt syntese og respirationskort PRINT HER
    1 kopiark med fødekædepyramide PRINT HER
  • Inde/Ude:
    I klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem bevægelse en forståelse for fotosyntese, respiration og fødekæders
    forskellige elementer, deres processer samt sammenhæng i økosystemer
  • Færdigheds - og vidensmål
    Økosystemer
    Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
    Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
    Eleven kan med modeller
    af økosystemer forklare energistrømme.
    Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryder fødekæder i forskellige biotoper.
    Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
    Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen i par og får udleveret et kopiark med fødekædepyramideskema som de skal udfylde. Forklaring står på kopiarket.
  2. Herefter samles alle de udfyldte fødekædepyramider sammen af læreren. Holder dem fødekædepyramiderne i hånden (kan også lægge dem i et afmærket område).
  3. Hver elev modtager nu 2 vilkårlige kort (blandt syntese og respirationskortene). Resten af kortene lægges med bagsiden op i et område midt i rummet.
  4. Ved siden af det afmærkede område lægges boldene samt biomassepyramidearket.
  5. Når aktiviteten begynder trækker hvert elevpar en fødekædepyramide. Det gælder nu for elevparret om at ”gennemgå” hele fødekædepyramiden.
  6. Alle elever starter med det første trin (nederst) i deres fødekædepyramide. De skal nu forsøge at ”vinde” de korrekte kort fra de andre elever, så de skaber den proces (fotosyntese eller respiration), der foregår på det givne trin. Eks. det første trin har et billede af en plante. De to elever skal således lave fotosyntese ved at ”vinde” kortene energi (sol), CO2 og H2O.
    • At ”VINDE” et syntese eller respirationskort: Man må tage et valgfrit kort fra en anden elev ved at vinde i kropslig sten, skas, papir. Sten (luk sammen som kugle), saks (stå på ski med kryds arm og ben), papir (stort X med kroppen).
    • POINT: Elevparret får 1 point per gennemført trin i fødekædepyramiden (har vundet de korrekte kort i fotosyntese eller respirationsprocessen samt udført den tilsvarende biomasse opgave).
    • INGEN KORT: Har man ingen kort tilbage på hånden, må man gå over til det afmærkede område med kort og trække et nyt vilkårligt kort fra bunken.
  7. Når elevparret har fået de korrekte kort svarende til processen i pyramidetrinet, skal de gå over til biomassepyramiden og lave det antal driblinger (tilsammen) med bolden som svarer til det trin i fødekædepyramiden, de har færdiggjort.
  8. Syntese- eller respirationskortene lægges herefter i det afmærkede område med resten kortene. Har man ingen kort tilbage på hånden, må man trække 2 nye.
  9. Elevparret skal efterfølgende i gang med deres andet trin i fødekædepyramiden og så fremdeles. Færdiggøres fødekæden, gives det til læreren, og elevparret modtager et nyt.
  10. Læreren beslutter en passende tid til legen fx 10 minutter. Når tiden er gået, vinder det par med flest point = gennemførte trin i fødekædepyramiderne.

Variation:

  • Lad vinderen i sten, saks, papir fange sin modstander, før de må vælge et kort fra modstanderen.
  • Slut aktiviteten efter hvem der først færdiggør 2-3 fødekædepyramider i stedet for med point og tid.

Flere aktiviteter?