Fællesskabsbåndet
0. Klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse & 10. klasse, Aktiv bevægelse, ALLE KLASSETRIN, Brain Breaks, EMNE, Fritid og Forening, Indendørs, Legemappe PLUS, MATERIALER, Samarbejde og sammenhold, Træning af sanser og hjerne, Uden materialer, Udendørs, Vises på forsiden
5 -15 min.
0. - 10. klasse (Alle)
MaterialerIntet
Inde/Ude:Område med plads til en rundkreds
Aktivitetens målAt lave et mønster/net ved at kaste grannøglet rundt til alle i cirklen
Færdigheds - og vidensmålFælles opmærksomhed, samhørighed, følelser, blik for hinanden, nærvær, fællesskab og medansvar
Retningslinjer:
- I klasseværelset stiller eleverne sig bag deres stole. Udendørs kan man stille sig i en stor rundkreds.
- Læreren beder hver elev om at tænke på en person i lokalet/rundkredsen, som nu er deres hemmelige person.
- På lærerens ”GO!” skal alle elever finde frem til deres hemmelige person, løbe en gang rundt om personen og så løbe tilbage på sin egen plads. Læg vægt på, at det er en samarbejdsøvelse, og alle skal hjælpe hinanden.
- Tag nu en ny runde, hvor eleverne skal tænke på en ny hemmelig person. Denne runde skal eleverne ikke rundt om deres hemmelige person, men fx give en high five til personen.
Variationer:
- Lav regler for hvem eleverne må vælge som deres hemmelige person, f.eks. ikke en fra eget bord, en med samme eller forskellig farve tøj som én selv, en af modsatte køn, en som man ikke har snakket så meget med i dag osv.
- Lav selv flere bevægelser, fx svinge hinanden rundt i en armkrog, kravle gennem benene eller over sin hemmelige person. Dette stiller krav til samarbejde, da eleverne er nødt til at hjælpe hinanden med at gennemføre øvelserne.
- Kan laves til en kommandoleg, hvor læreren siger nummeret på den runde, som eleverne skal gennemføre.
Afslutning/Refleksion:
- Efter tre runder kan man bede eleverne lave en sidste runde, hvor de skal huske, hvem de lavede de forskellige øvelser med i de tre runder. Eleverne skal nu finde alle tre hemmelige personer og udføre de samme bevægelser, før de må vende tilbage på deres plads. Dette stiller krav til elevernes arbejdshukommelse.
- Snak med eleverne om kaosmomentet i lege og om hvad der fik det til at fungere. Man kan også snakke om hvordan legen kan gøres til en fast goddag-leg for at hilse på og se hinanden.






