Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. – PRINT HER), 5 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Aktiviteten går ud på, at den enkelte elev skal skaffe sig så mange landekort som muligt, inden tiden er gået.
  3. Eleverne går/løber rundt blandt hinanden og skal prøve at fange en anden elev. Hvis en elev fanger en anden, må dén elev, der har ”fanget” udvælge en kategori fra landekortet, som de skal ”battle” i.
  4. Før ”battlen” skal de to modstandere (elever) udføre den aktivitet, der står ud for den valgte kategori fx 10 studs eller 5 kast gennem ben. En bold hentes fra midten af lokalet.
    AT VINDE EN BATTLE: En elev vinder en ”battle” og overtager dermed modstanderens landkort hvis:

    • Eleven scorer højest i kategorierne: Indbyggertal (indb.), Bruttonationalprodukt (BNP) eller Gennemsnitlig levealder (levealder).
    • Eleven scorer lavest i kategorierne: Befolkningstæthed (tæthed), Antal fødsler per kvinde (fødselsrate).
    • Når eleven har vundet eller tabt en ”battle”, forsætter han/hun med at ”fange” en ny modstander til at ”battle” i mod.
    • Har eleven flere landekort på hånden, vælger eleven, hvilket kort han/hun bruger, INDEN kategorien vælges.

    INGEN LANDEKORT: Hvis en elev har nul landekort, går han/hun hen til læreren og
    modtager et nyt.

  5. Aktiviteten slutter når læreren har uddelt det sidste landekort og har givet eleverne ca. 2
    min til at færdiggøre deres ”battles”.
  6. Læreren spørger hvor mange landekort, eleverne har vundet. Aktiviteten kan evt. gentages på ny.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 -15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 Kopiark (translation) til hver gruppe (i alt 4-5 – PRINT HER) og blyant
    1 sæt tRNA-kort (PRINT HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne modellerer translationsprocessen i ribosomer og får en forståelse for,
    hvordan aminosyrekæder dannes og bliver til proteiner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4-5 hold med hver deres base så langt fra midten som muligt.
  2. Hver gruppe starter med at skrive en mRNA-streng i kodons med tre baser (kopiark). Alle mRNAstrenge startes med start-kodonet UAC (for aminosyren Methionin) og sluttes med et stop-kodon AUU, AUC eller ACU. mRNA-strengen skal indeholde 10 kodons.
  3. Når hver gruppe har skrevet deres mRNA-streng, bytter de med en anden gruppe.
  4. Fordel tRNA-kort i midten af lokalet med tekstsiden nedad. Hver af disse kort kan parres med et kodon, og kan dermed beskrive, hvilken aminosyre kodonet koder for.
  5. Det gælder nu om for hver gruppe at få samlet deres aminosyrekæde i rækkefølge med de rigtige aminosyrer.
  6. Én elev ad gangen fra hver gruppe løber ind til tRNA-kortene i midten af lokalet. Her vendes ét kort, og eleven tjekker om denne aminosyres baser passer med det kodon, som gruppen er nået til.

Passer aminosyren til kodonet: Eleven noterer sig basekombinationen og navnet på aminosyren, lægger kortet tilbage og løber derefter tilbage til gruppen. Her skrives de komplementære baser til mRNA-kodonet samt aminosyrens navn. KORTET MÅ IKKE
TAGES MED TILBAGE!

Passer aminosyren IKKE til kodonet: Eleven lægger kortet tilbage og løber tilbage til sin gruppe. Herefter løber næste elev i gruppen ind til midten og vender ét kort. Den gruppe, der først får skrevet alle de korrekte aminosyrer på sit kopiark, krøller papiret sammen. Dermed er proteinet blevet foldet og klar til brug.

Inspiration:

  • Eleverne kan med fordel skrive de komplementære baser på kopiarket, inden de løber ind til tRNA-kortene. Dermed kan de nemmere finde det korrekte tRNA-kort med den rigtige aminosyre.
  • Lad eleverne kigge på flere tRNA-kort, så de hurtigere kan finde den rigtige kombination.
  • Lad alle grupper blive færdige med at samle deres protein.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for, hvordan RNA-strenge klippes og splejses til
    mRNA-strenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Hvert rækkenummer (rækker á ca. 4 som i “basepar og DNA-bindinger”) tager hinanden i hænderne og løber frit omkring som RNA-strenge.
  2. Vælg én elev, der bliver “klippe”-fanger og kan splitte strengene ad ét sted. To andre elever er “splejse”-fangere, der hjælper hinanden med at splejse strenge sammen.
  3. For klipperen gælder det om at få så mange strenge som muligt.
  4. For splejserne gælder det om at få samlet strengene så meget som muligt.
  5. Fortsæt i ca. 2 minutter, så der ender med at være nogle lange mRNA-strenge og nogle frie baser.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for hvilke baser, der kan binde sig til hinanden i
    basepar i et DNA-molekyle, samt indblik i DNA-molekylets opbygning og ageren i
    dobbeltstrenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen to og to og holder sammen i begge hænder. De skal nu symbolisere et basepar. Halvdelen af klassen er Adenin og Thymin, mens den anden halvdel er Cytosin og Guanin. Parrene bestemmer selv indbyrdes, hvem der er hvilken base.
  2. Læreren råber en base, og alle elever, som er denne base, skal nu finde en ny ledig makker (af modsatte base). Alle andre bliver stående.
  3. Efter kort tid kan læreren også råbe to eller flere baser på samme tid, og alle disse skal finde en ny makker. Husk at finde sammen i de rigtige basepar, så der ikke er to af de samme baser i et basepar, eller et basepar, der ikke passer sammen (man bliver nødt til at spørge).
  4. Fortsæt i nogle minutter indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de rigtige basepar.

Udvikling: Dobbeltstrenget DNA.

  1. Eleverne finder sammen i 4 par med to af hvert basepar (3 eller 5 par sammen kan også gøre det). De 4 par stiller sig på to rækker, så man står over for sin basemakker. Rækkefølgen i valgfri.
  2. Hver række i klassen får nu et nummer. Hver rækkenr. er nu et dobbeltstrenget DNA-molekyle.
  3. Læreren råber to numre, og disse rækker skal nu bytte plads. Men sørg for at finde
    sammen i de rigtige basepar (Cytosin med Guanin og Adenin med Thymin)
  4. Læreren kan også råbe flere numre, og så skal alle disse finde en ny plads.
  5. Fortsæt nogle gange indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de forskellige basepar på forskellige DNA-strenge

Variation: 

  • Indsæt et ekstra spændingsmoment ved at en elev skal råbe baserne/numrene. Denne elev skal så prøve stjæle en af de andre elevers pladser (kan evt. også være 2 elever der skal stjæle en plads). Den/de elever som står uden plads er de nye til at råbe op.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    4 hulahopringe,
    40 ærteposer i to forskellige farver
    30 mærkebånd
    10 klemmer.

  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal aktivt lave diffusion fra høj til lav koncentration af partikler (oxygen og kuldioxid).
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne inddeles i 4 hold, som får hver deres hulahopring, der nu er deres celle.
  2. Alle ærteposer placeres i midten af lokalet – den ene farve er oxygen og den anden farve er kuldioxid.
  3. Det gælder nu for hvert hold om, at skabe balance mellem cellen og det intercellulære rum (klasserummet) via diffusion over cellemembranen (ind og ud af hulahopringen).
  4. Diffusionen sker ved, at elever fra hvert hold henter oxygen og kuldioxid (ærteposer) ind i cellen. Hver elev må kun hente én molekyle ad gangen.
  5. Der skal således skabes et lige antal molekyler af hver slags inden og uden for holdets celle. fx. 3 blå (oxygen) og 4 røde (kuldioxid) både inde og uden for cellen.
  6. Hvis man pludselig har fået taget for stor en koncentration ind i cellen i forhold til det intercellulære rum, skal molekylerne diffundere ud af cellen igen (til midten af klasseværelset).
  7. Aktiviteten fortsætter indtil holdene tilsammen har fået skabt balance (samme antal molekyler i deres celler som i midten), eller når læreren stopper. Gentag evt. med forskelligt antal ærteposer i alt (skal kunne divideres med 5 hvis der er 4 grupper). fx 15 oxygen og 20 kuldioxid.

Udvikling a: Hæmoglobin bringer/henter ilt og kuldioxid i cellerne.

  1. En-to elev(er) bliver nu et hæmoglobin, der kan binde op til 4 molekyler ad gangen.
  2. Hæmoglobinet tager (transportere) enten ilt eller kuldioxid væk fra én celle (hulahopring). jf. eksemplet ovenfor med 3 blå og 4 røde hvert sted, tager hæmoglobinet nu fx. 3 røde fra én celle. Disse molekyler udgår af aktiviteten.
  3. Derved skabes der igen ubalance, som eleverne på celleholdene skal forsøge at genoprette via diffusion med det intercellulære rum.
  4. Alle andre celler skal nu også søge at genoprette den ubalance, der måtte opstå med det intercellulære rum.
  5. Når holdene efter noget tid til fælles indsigt, om at det ikke kan lykkes at være i ligevægt alle steder, transportere hæmoglobinet molekyler væk på ny.
  6. Fortsæt ca. 5 minutter indtil hæmoglobinet har været rundt til alle celler et par gange eller når det er lykkes at skabes ligevægt mellem cellerne.

Udvikling b: Osmose skaber koncentrationsbalance i vandopløsningen

  1. Aktiviteten foregår på samme måde som den første diffusion. Her er vandmolekyler repræsenteret ved mærkebånd og klemmer symboliserer et vandopløst stof.
  2. Hver gruppe starter med 6 vandmolekyler og 1 vandopløst stof (klemmen sættes på et af mærkebåndene). I midten lægges de resterende mærkebånd med de resterende klemmer på.
  3. Det gælder nu på samme måde som i første aktivitet om at skabe balance. I denne omgang ved at lave osmose og derved kun flytte vandmolekyler ud af cellen, så koncentrationen bliver ens på begge sider (altså ikke samme antal molekyler).
  4. Aktiviteten fortsætter indtil alle holdene tilsammen har fået skabt balance (samme koncentration i deres celler som i midten), eller når læreren stopper.
    Til læreren: Koncentrationen er i balance, når 1/3 af vandmolekylerne har 1 vandopløst stof bundet til sig.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af centrale organeller og deres primære funktion i dyreceller, herunder cellemembran, cellekerne, cytoplasma, ribosomer, mitokondrie
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne rejser sig op bag deres stol. Ryd gulvet for tasker og lignende.
  2. Der skal nu arbejdes med dyrecellens centrale organeller og deres funktioner. Læreren kan råbe én af følgende kommandoer, som eleverne skal følge:
    • CELLEMEMBRAN – Eleverne løber ud til væggen.
    • CELLEKERNE – Eleverne løber ind til midten og finder sammen to og to. De skal nu bygge en bro sammen ved, at holde på hinandens skuldre.
    • CYTOPLASMA – Eleverne ”svømmer” rundt mellem hinanden.
    • MITOKONDRIE – Eleverne løber hurtigt på stedet.
    • RIBOSOM – Eleverne finder sammen på rækker á ca. 5, og der skal herefter sendes et signal, fx en high five fra den ene til den anden ende af rækken.
  3. Eleverne skal blive ved med, at gøre kommandoen, indtil en ny bliver råbt. Skift hurtigt mellem kommandoerne, så der bliver ved med at være bevægelse.
  4. Fortsæt indtil eleverne hurtigt kan gøre de rigtige kommandoer flere gange.

Udvikling: Cellen bliver nu til en plantecelle. Tag en kort dialog om de primære forskelle mellem dyre- og plantecellen.

  1. Aktiviteten fortsættes som før med følgende tilføjelser:
    • CELLEMEMBRAN bliver nu til CELLEVÆG, da denne er fast i planteceller.
    • GRØNKORN – Eleverne finder sammen i grupper á 6 og former et sekskantet glukosemolekyle.
  2. Fortsæt indtil det er “nemt” for eleverne.

Variation: 

  • Tilføj flere/andre organeller og find en passende bevægelse til, fx endoplasmatisk retikulum (ER) eller golgiapparat.
  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigst til at følge kommandoerne. Den sidste til at udføre en kommando ryger ud, og den sidste elev tilbage i aktiviteten har vundet.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Opgaveark til dramatisering (Print HER), Blå og røde ærteposer (oxygen/kuldioxid-blodlegemer)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale, gangarealer
  • Aktivitetens mål
    Gennem dramatisering af forskellige kredsløb i menneskekroppen får eleverne en kropslig samt visuel forståelse af hjerte-lungekredsløbets opbygning og funktion.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i grupper á 4-5, som hver får tildelt et opgaveark samt materialer (som står på kortet) med ét af følgende temaer til dramatisering: lungerne, hjertet, blodet.
  2. Hver gruppe får nu 10 minutter til at forberede deres dramatisering som kun må vare ca. 3 min. hver.
  3. Én gruppe ad gangen dramatiserer nu deres situation/opgave foran resten af klassen.
  4. Enten fortæller grupperne hvilke opgaveark/situationer, de har fået, ellers skal klassen gætte på, hvad det er.
  5. Når alle har vist deres drama, slutter aktiviteten.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Bingoplader & svarark (kopiark HER), blyanter, Modeltegninger af kredsløb (Print HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal vurdere modeller af hjerte-lungekredsløbet og finde den relevante information, som svarer til de skriftlige udsagn.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Modeltegningerne af kredsløbet fordeles ud, så de ligger spredt rundt i lokalet.
  2. Del eleverne i 6 grupper. Hver gruppe får en base, en bingoplade samt svarark (kopiark) og blyant.
  3. På bingopladerne står forskellige udsagn om dele af hjerte-lungekredsløbet. Grupperne skal nu hver især forsøge at finde svaret (den del af kredsløbet, som udsagnet beskriver) på modeltegningerne. Bingopladen SKAL blive ved basen!
  4. Alle elever fra gruppen skal være i gang på samme tid.
  5. Når en elev mener at have fundet det korrekte svar, løber eleven tilbage til basen. Her skriver eleven svaret på svararket i det tilsvarende felt.
  6. Aktiviteten slutter, når alle grupper har udfyldt alle felter på svararket.
  7. Svarene tjekkes ved, at grupperne roterer til en anden gruppes base med samme bingoplade.

Variation: 

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at blive først færdig med de korrekte svar.

Flere aktiviteter? 

Det Periodiske System DEL 2

  • 25 - 30 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt grundstofkort (blå PRINT HER /rød PRINT HER), 2 sjippetove (rød/blå)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / hvor som helst
  • Aktivitetens mål
    Kendskab til opbygningen af det periodiske system, dets perioder og udvalgte grundstofgrupper. Eleverne skal vide, hvor og hvordan de finder informationer om
    det enkelte grundstof ud fra det periodiske system. 

  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem.

Retningslinjer:

  1. Udvælg et område. Det er sjovest, hvis der er nogle forhindringer at løbe rundt om eller gemme sig bag.
  2. Eleverne inddeles i to hold: et blåt og et rødt. Hvert hold får en base i hver sin ende af området, som markeres med en cirkel af et sjippetov i holdets farve.
  3. Der vælges en holdkaptajn for hvert hold, som bliver ved basen med holdets kort og fordeler kort til de andre elever på holdet.
  4. Det gælder nu om at fange en elev fra modstanderholdet for at se om man kan slå modstanderens kort.
  5. Kortene har værdi efter grundstoffets atommasse. Det vil sige, at en højere atommasse slår en lavere atommasse.
  6. Det vundne kort skal med vinderen tilbage til basen og er ude af spillet. Taberen løber tilbage til sin base og får et nyt kort fra sin holdleder. Holdlederen overvejer hvilket kort, der er smart at få i spil.
  7. Spillet er vundet, når det ene hold har udryddet det andet hold (vundet alle det andet holds kort). Man kan også spille på tid og derefter tælle de vundne kort. Vinderen er holdet med flest kort.

BOMBER: Stoffer i væskeform er bomber og kan dermed slå alle andre kort (inkl. trumfer). Bomberne må dog ikke selv fange, men SKAL fanges af en elev fra modstanderholdet.

TRUMFER: Stoffer i gasform er trumfer og kan dermed slå alle andre kort (på nær bomber). Hvis to trumfer fanger hinanden, slår de hinanden ud, og eleverne bytter kort.

Variation:

  • Kortene kan i stedet have værdi efter antal elektroner i yderste skal (valenselektroner). Hvis modstanderen har det samme antal, ser man dernæst på antal skaller. Flest skaller vinder – samme antal slår hinanden ud. Det vil sige at eleverne bytter kort, og begge skal tilbage til egen base for at få et nyt.

Flere aktiviteter?

Fotosyntese, Respiration og fødekæder DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    25 magnetpandebånd, 2 overtrækstrøjer
    1 sæt syntese og respirationskort PRINT HER
    1 kopiark med fødekædepyramide PRINT HER
  • Inde/Ude:
    I klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem bevægelse en forståelse for fotosyntese, respiration og fødekæders
    forskellige elementer, deres processer samt sammenhæng i økosystemer
  • Færdigheds - og vidensmål
    Økosystemer
    Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
    Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
    Eleven kan med modeller
    af økosystemer forklare energistrømme.
    Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryder fødekæder i forskellige biotoper.
    Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
    Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen i par og får udleveret et kopiark med fødekædepyramideskema som de skal udfylde. Forklaring står på kopiarket.
  2. Herefter samles alle de udfyldte fødekædepyramider sammen af læreren. Holder dem fødekædepyramiderne i hånden (kan også lægge dem i et afmærket område).
  3. Hver elev modtager nu 2 vilkårlige kort (blandt syntese og respirationskortene). Resten af kortene lægges med bagsiden op i et område midt i rummet.
  4. Ved siden af det afmærkede område lægges boldene samt biomassepyramidearket.
  5. Når aktiviteten begynder trækker hvert elevpar en fødekædepyramide. Det gælder nu for elevparret om at ”gennemgå” hele fødekædepyramiden.
  6. Alle elever starter med det første trin (nederst) i deres fødekædepyramide. De skal nu forsøge at ”vinde” de korrekte kort fra de andre elever, så de skaber den proces (fotosyntese eller respiration), der foregår på det givne trin. Eks. det første trin har et billede af en plante. De to elever skal således lave fotosyntese ved at ”vinde” kortene energi (sol), CO2 og H2O.
    • At ”VINDE” et syntese eller respirationskort: Man må tage et valgfrit kort fra en anden elev ved at vinde i kropslig sten, skas, papir. Sten (luk sammen som kugle), saks (stå på ski med kryds arm og ben), papir (stort X med kroppen).
    • POINT: Elevparret får 1 point per gennemført trin i fødekædepyramiden (har vundet de korrekte kort i fotosyntese eller respirationsprocessen samt udført den tilsvarende biomasse opgave).
    • INGEN KORT: Har man ingen kort tilbage på hånden, må man gå over til det afmærkede område med kort og trække et nyt vilkårligt kort fra bunken.
  7. Når elevparret har fået de korrekte kort svarende til processen i pyramidetrinet, skal de gå over til biomassepyramiden og lave det antal driblinger (tilsammen) med bolden som svarer til det trin i fødekædepyramiden, de har færdiggjort.
  8. Syntese- eller respirationskortene lægges herefter i det afmærkede område med resten kortene. Har man ingen kort tilbage på hånden, må man trække 2 nye.
  9. Elevparret skal efterfølgende i gang med deres andet trin i fødekædepyramiden og så fremdeles. Færdiggøres fødekæden, gives det til læreren, og elevparret modtager et nyt.
  10. Læreren beslutter en passende tid til legen fx 10 minutter. Når tiden er gået, vinder det par med flest point = gennemførte trin i fødekædepyramiderne.

Variation:

  • Lad vinderen i sten, saks, papir fange sin modstander, før de må vælge et kort fra modstanderen.
  • Slut aktiviteten efter hvem der først færdiggør 2-3 fødekædepyramider i stedet for med point og tid.

Flere aktiviteter?