Klassetrin:

0. – 10. klasse

Tid:
5 – 10 min. – Kan gentages med andre kriterier

Hvor:
Indendørs – I klassen eller på gangen
Udendørs – Fx skolegården

Hvad skal jeg bruge?
Mobility-briller til alle
Guldpakke: Kasse 1 – Leg #2

Mål:
Følesans, sammenhold, samarbejde

Regler:
1. Alle eleverne får bind for øjnene og bevæger sig langsomt rundt i lokalet.

2. Legen går ud på, at eleverne skal stille sig op på en række med den mindste forrest og den største bagerst.

3. Legen er slut, når alle ved et fælles signal har tilkendegivet, at de mener opgaven er løst.

Inspiration til den voksne:
• Lad eleverne kommunikere første gang, så de får en succesoplevelse.

• Derfra kan sværhedsgraden sættes op ved, at ingen må sige noget. Da bliver det også sværere for dem at lave et fælles signal.

• Hvis den voksne kan se, at eleverne har brug for hjælp, kan han/hun med fordel skubbe eleverne i den rigtige retning.