Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Opstil en bane (se tegning herunder) hvor sjippetovene lægges parallelt ca. 1 m fra
    hinanden. Keglerne placeres i to baner uden om, så de danner to halvcirkler/feltlinjer.
    Den første linje ca. 1,5 m radius til sjippetovene og den anden linje 2-2,5 m fra den
    første linje. Placér de geografiske poler.
  2. Del eleverne i to hold som får hver deres halvdel af banen (højre eller venstre).
  3. Det gælder nu om for eleverne på de to hold at indsamle så mange point som muligt
    ved at løbe feltlinjernes baner. Start ved den geografiske sydpol (den magnetiske
    nordpol) og løb i mål ved den geografiske nordpol (den magnetiske sydpol) for at få
    point.
  4. Eleverne bestemmer selv, om de vil løbe den lange bane (2 point) eller den korte bane
    (1 point). Læreren eller en elev tæller point sammen ved mål.
  5. Eleverne på hvert hold må løbe lige så mange gange, de kan nå på 2 minutter.
  6. Efter 2 minutter optælles pointene og aktiviteten afsluttes.

Flere aktiviteter?