Evolution DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt Memorykort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af evolutionens forskellige processer og
    begreber. Hvad er koblingen mellem et begreb/en proces og dennes egenskaber?
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har
    viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

Mix and match (5 min.):
  1. Alle elever får tildelt et vilkårligt kort (ord- eller forklaringskort). Sørg for at der er et match til alle.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden og bytte kort indtil læreren råber “STOP”.
  3. Nu skal eleverne hurtigst muligt finde deres matchende kort (og makker).
  4. Når makkeren med matchende kort er fundet, skal man hoppe sammen på stedet ved skiftevis at sparke højre fod og derefter venstre fod mod hinanden (denne bevægelse kan frit udvides og fornyes).
  5. Når alle par laver bevægelserne og mener de har fundet deres stik, laves en fælles opsummering, hvor der tjekkes, om det passer.
  6. Gentag gerne aktiviteten flere gange. 2. runde kan evt. laves uden at man må tale sammen
Begrebsmemory (5 – 10 min.):
  1. Alle kort fordeles i rummet med bagsiden opad. Klassen deles i to grupper, og derefter finder hver elev en makker fra deres gruppe, så de bliver par.
  2. Hvert par skal nu finde en bevægelse som er deres tegn.
  3. Når læreren giver signal, må alle elever fra den ene gruppe løbe ud og vende kort. Den anden halvdel af klassen er ”tjekker-hold” for sine kammerater.
  4. Det gælder nu for hvert par om at få så mange stik som muligt (1 begrebskort + 1 matchende forklaringskort). Hver elev må vende et kort ad gangen, og når et par mener, at de har fundet et stik, skal den ene stå ved begrebskortet og den anden ved
    forklaringskortet på samme tid og lave deres tegn. Kortene skal blive liggende, indtil en elev fra ”tjekker-holdet” har godkendt stikket. Derpå må det tages op hvis det er korrekt.
  5. Parrene forsætter på samme måde med at finde flere stik.
  6. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik, og parrene tæller nu hvor mange stik, de
    har fået.
  7. Herefter gentages aktiviteten, bare hvor de to klassehalvdele bytter roller
Memorystafet (5 – 10 min.):
  1. Eleverne deles i 4 hold således, at 2 hold laver stafet mod hinanden.
  2. I den ene ende af lokalet lægges hvert kortsæt (både begrebs- og forklaringskort) med bagsiden opad, og i den anden ende stiller hvert hold sig klar.
  3. To hold ”konkurrerer” nu om at lave stik på den ene ”bane” og de to andre hold på den anden ”bane”.
  4. En elev fra hvert hold må løbe hen til kortene og vende 2 på samme tid. Er de et match,
    må stikket bringes tilbage til holdet. Er de ikke, skal de vendes med bagsiden op igen, og eleven løber ned og bytter med en fra sit hold.
  5. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik. Hvert hold tæller antal stik.
  6. Aktiviteten kan gentages flere gange, og man kan bytte hold. Dertil kan man ændre den
    måde, som eleverne skal bevæge sig frem og tilbage på fx ved at hoppe, hinke, snurre
    osv.

Flere aktiviteter?