Tag Archive for: Koncentration

Filosofi i naturfagene DEL 2

  • 20 - 30 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir (meget), blyanter
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Gennem kropslig bevægelse og refleksion oplever eleverne at kunne stille gode
    spørgsmål som kan bruges til overordnede problemstillinger.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

Retningslinjer:

FORBEREDELSE (10 min.):

  1. Hver opmærksom på at denne aktivitet er bedst midt i et tematisk forløb i naturfaget.
  2. Del klassen ind i grupper med ca. 4 elever i hver og sørg for at de har både små lapper papir samt blyanter.
  3. Hver gruppe skal nu udforme nogle spørgsmål (minimum svarende til 1 pr. elev) til det tema I arbejder med i naturfagene. fx. Klima og bæredygtighed hvor et spørgsmål kunne lyde; ”Skal man have økologisk eller konventionelt landbrug?”.

SNEBOLDKAMPEN (20 min.):

  1. Alle spørgsmål (fra ovenstående refleksion) fordeles mellem eleverne, så hver har et papir med ét spørgsmål på. Papiret krølles sammen til en ”snebold”.
  2. Eleverne og lokalet deles i 2 lige store halvdele, således at den ene elevhalvdel kun må stå i den ene del af lokalet og kaste fra samt omvendt.
  3. På signal fra læreren er der “sneboldskamp” dvs. alle kaster deres papirsnebolde mod den anden halvdel af lokalet. Man forsætter med at tage nye ”snebolde” og kaste.
  4. Efter 1 min stopper læreren aktiviteten (tæl ned de sidste 10 sek.). Papirsneboldene tælles sammen og holdet med færrest ”snebolde” har vundet.
  5. Herefter tager alle elever en ”snebold” hver, folder den ud. Eleverne skal nu tilføje et yderligere spørgsmål til det eksisterende spørgsmål på papiret fx. “Hvorfor er Økologisk landbrug svært at opretholde?” Krøl herefter papiret sammen.
  6. En ny runde ”sneboldskamp” igangsættes.
  7. Efter denne runde skal eleverne igen tage en snebold hver og nu finde sammen i deres indledende, grupper (eller lav hurtigt nogle nye).
  8. Hver gruppe skal vurdere spørgsmålene efter sværhedsgrad/kompleksitet (hvor lang tid vil det tage at svare).
  9. Læreren markerer imens 3 områder efter kategorierne:
    • Google-søgning.
    • Eksamens spørgsmål.
    • Projektopgave.
  10. Eleverne lægger herefter deres spørgsmål i den passende kategori.
  11. Læreren opsummere kort med eleverne – Hvad er en god problemstilling?

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne kan reflektere og tage stilling til forskellige udsagn omkring verden og dets
    klima. Eleverne kan begrunde deres valg og tænke kritisk.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Lad eleverne stå blandet i lokalet. Find på to bevægelser/stillinger – én for når man tror noget er sandt og en for falsk fx dreje rundt = SANDT, hoppe = FALSK.
  2. Læreren læser nu et udsagn op (se nedenstående udsagn).
  3. Eleverne skal nu lave den bevægelse/stilling, som de mener passer på udsagnet. Fx hvis eleven mener, at udsagnet er falsk, hopper personen.
    Når alle elever laver en bevægelse/stilling, spørger læreren ind til hvorfor de mener det ene eller andet? samt giver det korrekte svar.
  4. Tag gerne en kort diskussion om udsagnet.
  5. Læreren læser nu det næste udsagn, og aktiviteten forsætter på samme måde som før.

Udsagn:

  1. Det tropiske klima findes bl.a. i Thailand og Mellemamerika, og er kendetegnet ved at have regntid og tørtid. (SANDT)
  2. Amazonas er verdens største regnskov som ligger i både de tropiske, subtropiske og tempererede klimazoner. (FALSK)
  3. Polarzonen præges af plantebælter bestående savanner, ørkner og stepper. (FALSK)
  4. Polarzonen har plantebæltet Tundra, bestående skovløse områder samt lav luftfugtighed og store temperatursving (-30° til +20°). (SANDT)
  5. Subtropisk klima ligger både nord og syd for ækvator og findes bl.a. ved middelhavet. (SANDT)
  6. Det subtropiske klima ideelt for nåleskove og løvskove da det har gennemsnitstemperaturer over 10° i den varmeste og under -3° i den koldeste måned. (FALSK)
  7. De tempererede klimazoner har høj luftfugtighed og samme timer sollys hele året rundt. (FALSK)
  8. Der kan være stor forskel mellem kyst og fastland, men både sommer og vinter er normale sæsoner i de tempererede klimazone. (SANDT)

Variation:

  • Inddel rummet med et SANDT område og falsk. Elevernes skal hen til det område de mener passer på udsagnet.
  • Afgræns tiden. Læreren tæller fx ned fra 10 og eleverne skal nå at svarer/rykke sig inden.

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papirslapper, blyant, elefantsnot
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af jordklodens form og inddeling i forskellige
    zoner. Eleverne lærer at koble samt placere lande og kontinenter i forhold til jordens tidszoner
    og grader.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

Læreren giver en introduktion til jordens overflade. Særligt lægges fokus på forskellige kort
typer og herunder klodens opmåling i længde- og breddegrader samt inddeling i tidszoner.
Kom gerne ind på, hvad GPS og GMT står for. Som det sidste skal hver elev lave tre forskellige
lapper papir. På lapperne skrives:

  1. lap: navnet på et land, fx Peru.
  2. lap: et GPS-koordinat (en længde- og breddegrad), fx 10° Ø, 55° N.
  3. lap: en tidszone, fx GMT + 3.

Hav kort tilgængelige (fysisk eller digitalt) hvor eleverne kan se længde- og breddegrader,
landenavne samt tidszoner.

Klodens opdeling – Hemisfærerne (5 min.)

  1. Lad lokalet være ryddet for stole og bord (ud til siderne). I fællesskab besluttes og markeres jordklodens ækvatorlinje og nulmedian samt deres midtpunkt (der hvor nulmedian og ækvator krydser). Kan evt. gøres med en stol midt i lokalet og 4 lapper papir i lige linjer derudfra.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, indtil læreren råber et område af jordens opdeling fx den nordlige hemisfære. Alle elever skal hurtigst muligt placere sig korrekt i lokalet. Giv evt. en opgave til den/de 2 sidst ankomne.
  3. Eleverne går igen rundt og læreren (evt. en elev) råber et nyt område fx den sydøstlige hemisfære.
  4. Gentag et par gange indtil eleverne nemt kan navigere rundt i lokalet og dermed jordkloden.

Kaos på jordkloden (10 min.)

  1. Lokalet forbliver ryddet, og eleverne finder sammen i par.
  2. Papirslapperne fra introduktionen (som eleverne lavede) fordeles i 2 bunker som hver lægges i diagonalt modsatte hjørne at lokalet. I de to andre diagonalt modsatte hjørner lægges tusser i det ene og elefantsnot i det andet. Aktiviteten går ud på, at hvert par skal forsøge at placere så mange papirslapper korrekt på det fiktive kort.
  3. Hvert par skal sammen (må aldrig skille sig ad som par) løbe hen:
    • I et hjørne og tage en papirlap.
    • I et andet hjørne hvor de laver et tegn på lappen (parrets eget tegn).
    • I et tredje hjørne hvor de tager lidt elefantsnot og placerer papirslappen med elefantsnot på gulvet, der hvor det burde passe ind på kortet. Fx placeres 10° Ø, 55° N tæt ved nulmedianlinjen og ca. halvt oppe på den nordlige halvkugle fra ækvator.
  4. Når alle papirslapper er placeret, stopper aktiviteten.
  5. I fællesskab eller i mindre grupper tjekkes korrektheden af de forskellige lapper, og der kan (hvis ønsket) optælles hvilket par, der har placeret flest (korrekte) lapper.
  6. Aktivteten kan gentages flere gange, hvis læreren anser det som passende.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 -15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 Kopiark (translation) til hver gruppe (i alt 4-5 – PRINT HER) og blyant
    1 sæt tRNA-kort (PRINT HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne modellerer translationsprocessen i ribosomer og får en forståelse for,
    hvordan aminosyrekæder dannes og bliver til proteiner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4-5 hold med hver deres base så langt fra midten som muligt.
  2. Hver gruppe starter med at skrive en mRNA-streng i kodons med tre baser (kopiark). Alle mRNAstrenge startes med start-kodonet UAC (for aminosyren Methionin) og sluttes med et stop-kodon AUU, AUC eller ACU. mRNA-strengen skal indeholde 10 kodons.
  3. Når hver gruppe har skrevet deres mRNA-streng, bytter de med en anden gruppe.
  4. Fordel tRNA-kort i midten af lokalet med tekstsiden nedad. Hver af disse kort kan parres med et kodon, og kan dermed beskrive, hvilken aminosyre kodonet koder for.
  5. Det gælder nu om for hver gruppe at få samlet deres aminosyrekæde i rækkefølge med de rigtige aminosyrer.
  6. Én elev ad gangen fra hver gruppe løber ind til tRNA-kortene i midten af lokalet. Her vendes ét kort, og eleven tjekker om denne aminosyres baser passer med det kodon, som gruppen er nået til.

Passer aminosyren til kodonet: Eleven noterer sig basekombinationen og navnet på aminosyren, lægger kortet tilbage og løber derefter tilbage til gruppen. Her skrives de komplementære baser til mRNA-kodonet samt aminosyrens navn. KORTET MÅ IKKE
TAGES MED TILBAGE!

Passer aminosyren IKKE til kodonet: Eleven lægger kortet tilbage og løber tilbage til sin gruppe. Herefter løber næste elev i gruppen ind til midten og vender ét kort. Den gruppe, der først får skrevet alle de korrekte aminosyrer på sit kopiark, krøller papiret sammen. Dermed er proteinet blevet foldet og klar til brug.

Inspiration:

  • Eleverne kan med fordel skrive de komplementære baser på kopiarket, inden de løber ind til tRNA-kortene. Dermed kan de nemmere finde det korrekte tRNA-kort med den rigtige aminosyre.
  • Lad eleverne kigge på flere tRNA-kort, så de hurtigere kan finde den rigtige kombination.
  • Lad alle grupper blive færdige med at samle deres protein.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for hvilke baser, der kan binde sig til hinanden i
    basepar i et DNA-molekyle, samt indblik i DNA-molekylets opbygning og ageren i
    dobbeltstrenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen to og to og holder sammen i begge hænder. De skal nu symbolisere et basepar. Halvdelen af klassen er Adenin og Thymin, mens den anden halvdel er Cytosin og Guanin. Parrene bestemmer selv indbyrdes, hvem der er hvilken base.
  2. Læreren råber en base, og alle elever, som er denne base, skal nu finde en ny ledig makker (af modsatte base). Alle andre bliver stående.
  3. Efter kort tid kan læreren også råbe to eller flere baser på samme tid, og alle disse skal finde en ny makker. Husk at finde sammen i de rigtige basepar, så der ikke er to af de samme baser i et basepar, eller et basepar, der ikke passer sammen (man bliver nødt til at spørge).
  4. Fortsæt i nogle minutter indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de rigtige basepar.

Udvikling: Dobbeltstrenget DNA.

  1. Eleverne finder sammen i 4 par med to af hvert basepar (3 eller 5 par sammen kan også gøre det). De 4 par stiller sig på to rækker, så man står over for sin basemakker. Rækkefølgen i valgfri.
  2. Hver række i klassen får nu et nummer. Hver rækkenr. er nu et dobbeltstrenget DNA-molekyle.
  3. Læreren råber to numre, og disse rækker skal nu bytte plads. Men sørg for at finde
    sammen i de rigtige basepar (Cytosin med Guanin og Adenin med Thymin)
  4. Læreren kan også råbe flere numre, og så skal alle disse finde en ny plads.
  5. Fortsæt nogle gange indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de forskellige basepar på forskellige DNA-strenge

Variation: 

  • Indsæt et ekstra spændingsmoment ved at en elev skal råbe baserne/numrene. Denne elev skal så prøve stjæle en af de andre elevers pladser (kan evt. også være 2 elever der skal stjæle en plads). Den/de elever som står uden plads er de nye til at råbe op.

Flere aktiviteter?

Elektromagnetisk spektrum DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    56 minikegler, 4 sæt spektrumkort – Det synlige lys PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Hal, Stort lokale / Skolegård, græsplæne.
  • Aktivitetens mål
    Test elevernes forståelse af det synlige lys’ spektrum med bølgelængder og
    frekvensværdier.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Partikler, bølger og stråling
    Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener.
    Eleven har viden om stråling.
    Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (4 stk.) og baner som “modelleringsstafet 1.0” (se tegning af opstilling herunder).
  2. Læreren råber en frekvens eller bølgelængde (værdi).
  3. Alle elever skal nu løbe gennem banen og stoppe det sted, de mener passer på værdien. Hver elev stopper et sted, som de selv mener er korrekt.
  4. Læreren bekræfter den korrekte placering.
  5. Læreren råber en ny værdi, og eleverne løber nu enten frem eller tilbage på banen for at placere sig et passende sted.
  6. Gentag et passende antal gange.

Variation:

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om for hvert hold at være de
    første til at placere sig rigtigt på banen.

Tegning af opstilling

Flere aktiviteter?

You need to be logged in to view this content. Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind
You need to be logged in to view this content. Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind
You need to be logged in to view this content. Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind
You need to be logged in to view this content. Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind