Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i 2 grupper, som hver får en bold og stiller sig i en cirkel.
  2. Eleverne i hver gruppe kaster bolden rundt til hinanden.
  3. Når en elev kaster bolden, skal denne sige en af de 6 energiformer som beskrevet i
    introduktionen.
  4. Eleven som modtager bolden skal efterfølgende lave en bevægelse som svarer den
    valgte energiform. Her forslag til bevægelser:

    • Potentiel energi – Eleven løfter bolden op over hovedet
    • Kinetisk energi – Eleven snurrer rundt om sig selv
    • Strålingsenergi – Eleven laver en bølge med kroppen
    • Termisk energi – Eleven gnider hænderne mod hinanden
    • Elektrisk energi – Eleven får ”stød”, sæt gerne lyd på
    • Kemisk energi – Eleven spiser, illustrerer forbrænding af benzin/olie
  5. Aktiviteten kan afsluttes når eleverne hurtigt kan sætte bevægelse på den sagte
    energiform og dermed har fået kropsligt ”indprentet” de 6 forskellige energiformer.

Variation:

  • Gør det til en samarbejdsopgave, hvor 1 står i midten og kaster bolden. Personen som kaster vælger en energiform. Den som modtager bolden + dennes to sidemakkere skal nu viser “svaret” hurtigst muligt.
    • fx. Stråleenergi = bølge med armene ved at de 3 pers. sender bølgen videre til hinanden.
  • Hvis det ikke lykkes at lave bevægelsen hurtigt nok skal den person som modtog bolden, bytte plads med den i midten. Er bevægelsen godkendt, forsætter personen i midten med at kaste til en ny i kredsen.

Flere aktiviteter?