Tag Archive for: Sjov

Filosofi i naturfagene DEL 2

  • 20 - 30 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir (meget), blyanter
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Gennem kropslig bevægelse og refleksion oplever eleverne at kunne stille gode
    spørgsmål som kan bruges til overordnede problemstillinger.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

Retningslinjer:

FORBEREDELSE (10 min.):

  1. Hver opmærksom på at denne aktivitet er bedst midt i et tematisk forløb i naturfaget.
  2. Del klassen ind i grupper med ca. 4 elever i hver og sørg for at de har både små lapper papir samt blyanter.
  3. Hver gruppe skal nu udforme nogle spørgsmål (minimum svarende til 1 pr. elev) til det tema I arbejder med i naturfagene. fx. Klima og bæredygtighed hvor et spørgsmål kunne lyde; ”Skal man have økologisk eller konventionelt landbrug?”.

SNEBOLDKAMPEN (20 min.):

  1. Alle spørgsmål (fra ovenstående refleksion) fordeles mellem eleverne, så hver har et papir med ét spørgsmål på. Papiret krølles sammen til en ”snebold”.
  2. Eleverne og lokalet deles i 2 lige store halvdele, således at den ene elevhalvdel kun må stå i den ene del af lokalet og kaste fra samt omvendt.
  3. På signal fra læreren er der “sneboldskamp” dvs. alle kaster deres papirsnebolde mod den anden halvdel af lokalet. Man forsætter med at tage nye ”snebolde” og kaste.
  4. Efter 1 min stopper læreren aktiviteten (tæl ned de sidste 10 sek.). Papirsneboldene tælles sammen og holdet med færrest ”snebolde” har vundet.
  5. Herefter tager alle elever en ”snebold” hver, folder den ud. Eleverne skal nu tilføje et yderligere spørgsmål til det eksisterende spørgsmål på papiret fx. “Hvorfor er Økologisk landbrug svært at opretholde?” Krøl herefter papiret sammen.
  6. En ny runde ”sneboldskamp” igangsættes.
  7. Efter denne runde skal eleverne igen tage en snebold hver og nu finde sammen i deres indledende, grupper (eller lav hurtigt nogle nye).
  8. Hver gruppe skal vurdere spørgsmålene efter sværhedsgrad/kompleksitet (hvor lang tid vil det tage at svare).
  9. Læreren markerer imens 3 områder efter kategorierne:
    • Google-søgning.
    • Eksamens spørgsmål.
    • Projektopgave.
  10. Eleverne lægger herefter deres spørgsmål i den passende kategori.
  11. Læreren opsummere kort med eleverne – Hvad er en god problemstilling?

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber viden om klima, vejr og plantebælter gennem modellering og bevægelse.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

INDEN START: Følgende fakta kategorier omkring hver klimazone skal være fundet og nedskrives/huskes:

  • Zonernes navne
  • De forskellige plantebælter
  • Gennemsnitlige (gns.) temperaturer i den koldeste og varmest måned
  • Luftfugtighed og nedbørsforhold

Retningslinjer:

  1. Alle elever stiller sig i en rundkreds og får hver tildelt en klimazone (lærer el. elev visker det til eleverne). Der skal være ligelig fordeling af zoner.
  2. Nu råber læreren en klimazone fx ”subtroperne”, og alle de elever som er denne zone skal bytte plads. Hvis der råbes ”alle zoner”, skal alle elever bytte plads.
  3. Gentag et par gange så eleverne har godt styr på hvilken zone, de er.
  4. Læreren stopper nu aktiviteten og beskriver den første karakteristika/fakta for hver zone (se ovenstående fakta-kategorier og rækkefølge).
  5. Eleverne skal nu huske hvilke fakta, der hører til deres zone fx gns. temperatur i varmeste og koldeste måned: subtroperne = 20° og 5°, polarzonerne = under 10°.
  6. Aktiviteten gentages. Læreren råber nu en gennemsnitlig temperatur fx den varmeste måned er gennemsnitlig 20°. Alle elever som er subtroper skal så bytte plads. Passer nævnte karakteristika på flere zoner fx plantebæltet ørken, som findes i tropisk, subtropisk og tempereret, skal de alle bytte på samme tid.
  7. Igen gentages dette i noget tid, før læreren stopper eleverne.
  8. Aktiviteten forsætter på samme måde som ovenstående beskrevet ved at gennemgå de forskellige karakteristika/fakta for hver zone, en ad gangen.
  9. Aktiviteten slutter, når eleverne er blevet godt bekendte, både kropsligt og i hukommelsen, med de forskellige zoner samt deres karakteristika.

Variation:

  • Indsæt en fanger (elev) i midten. Det er denne som råber noget.
  • Gør det muligt at sige forskellige fakta – altså blande mellem zoner, plantebælter osv.
  • Lad eleverne få en ny rolle (ny zone).

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papirslapper, blyant, elefantsnot
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af jordklodens form og inddeling i forskellige
    zoner. Eleverne lærer at koble samt placere lande og kontinenter i forhold til jordens tidszoner
    og grader.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

Læreren giver en introduktion til jordens overflade. Særligt lægges fokus på forskellige kort
typer og herunder klodens opmåling i længde- og breddegrader samt inddeling i tidszoner.
Kom gerne ind på, hvad GPS og GMT står for. Som det sidste skal hver elev lave tre forskellige
lapper papir. På lapperne skrives:

  1. lap: navnet på et land, fx Peru.
  2. lap: et GPS-koordinat (en længde- og breddegrad), fx 10° Ø, 55° N.
  3. lap: en tidszone, fx GMT + 3.

Hav kort tilgængelige (fysisk eller digitalt) hvor eleverne kan se længde- og breddegrader,
landenavne samt tidszoner.

Klodens opdeling – Hemisfærerne (5 min.)

  1. Lad lokalet være ryddet for stole og bord (ud til siderne). I fællesskab besluttes og markeres jordklodens ækvatorlinje og nulmedian samt deres midtpunkt (der hvor nulmedian og ækvator krydser). Kan evt. gøres med en stol midt i lokalet og 4 lapper papir i lige linjer derudfra.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, indtil læreren råber et område af jordens opdeling fx den nordlige hemisfære. Alle elever skal hurtigst muligt placere sig korrekt i lokalet. Giv evt. en opgave til den/de 2 sidst ankomne.
  3. Eleverne går igen rundt og læreren (evt. en elev) råber et nyt område fx den sydøstlige hemisfære.
  4. Gentag et par gange indtil eleverne nemt kan navigere rundt i lokalet og dermed jordkloden.

Kaos på jordkloden (10 min.)

  1. Lokalet forbliver ryddet, og eleverne finder sammen i par.
  2. Papirslapperne fra introduktionen (som eleverne lavede) fordeles i 2 bunker som hver lægges i diagonalt modsatte hjørne at lokalet. I de to andre diagonalt modsatte hjørner lægges tusser i det ene og elefantsnot i det andet. Aktiviteten går ud på, at hvert par skal forsøge at placere så mange papirslapper korrekt på det fiktive kort.
  3. Hvert par skal sammen (må aldrig skille sig ad som par) løbe hen:
    • I et hjørne og tage en papirlap.
    • I et andet hjørne hvor de laver et tegn på lappen (parrets eget tegn).
    • I et tredje hjørne hvor de tager lidt elefantsnot og placerer papirslappen med elefantsnot på gulvet, der hvor det burde passe ind på kortet. Fx placeres 10° Ø, 55° N tæt ved nulmedianlinjen og ca. halvt oppe på den nordlige halvkugle fra ækvator.
  4. Når alle papirslapper er placeret, stopper aktiviteten.
  5. I fællesskab eller i mindre grupper tjekkes korrektheden af de forskellige lapper, og der kan (hvis ønsket) optælles hvilket par, der har placeret flest (korrekte) lapper.
  6. Aktivteten kan gentages flere gange, hvis læreren anser det som passende.

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. – PRINT HER), 5 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Aktiviteten går ud på, at den enkelte elev skal skaffe sig så mange landekort som muligt, inden tiden er gået.
  3. Eleverne går/løber rundt blandt hinanden og skal prøve at fange en anden elev. Hvis en elev fanger en anden, må dén elev, der har ”fanget” udvælge en kategori fra landekortet, som de skal ”battle” i.
  4. Før ”battlen” skal de to modstandere (elever) udføre den aktivitet, der står ud for den valgte kategori fx 10 studs eller 5 kast gennem ben. En bold hentes fra midten af lokalet.
    AT VINDE EN BATTLE: En elev vinder en ”battle” og overtager dermed modstanderens landkort hvis:

    • Eleven scorer højest i kategorierne: Indbyggertal (indb.), Bruttonationalprodukt (BNP) eller Gennemsnitlig levealder (levealder).
    • Eleven scorer lavest i kategorierne: Befolkningstæthed (tæthed), Antal fødsler per kvinde (fødselsrate).
    • Når eleven har vundet eller tabt en ”battle”, forsætter han/hun med at ”fange” en ny modstander til at ”battle” i mod.
    • Har eleven flere landekort på hånden, vælger eleven, hvilket kort han/hun bruger, INDEN kategorien vælges.

    INGEN LANDEKORT: Hvis en elev har nul landekort, går han/hun hen til læreren og
    modtager et nyt.

  5. Aktiviteten slutter når læreren har uddelt det sidste landekort og har givet eleverne ca. 2
    min til at færdiggøre deres ”battles”.
  6. Læreren spørger hvor mange landekort, eleverne har vundet. Aktiviteten kan evt. gentages på ny.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 -15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 Kopiark (translation) til hver gruppe (i alt 4-5 – PRINT HER) og blyant
    1 sæt tRNA-kort (PRINT HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne modellerer translationsprocessen i ribosomer og får en forståelse for,
    hvordan aminosyrekæder dannes og bliver til proteiner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4-5 hold med hver deres base så langt fra midten som muligt.
  2. Hver gruppe starter med at skrive en mRNA-streng i kodons med tre baser (kopiark). Alle mRNAstrenge startes med start-kodonet UAC (for aminosyren Methionin) og sluttes med et stop-kodon AUU, AUC eller ACU. mRNA-strengen skal indeholde 10 kodons.
  3. Når hver gruppe har skrevet deres mRNA-streng, bytter de med en anden gruppe.
  4. Fordel tRNA-kort i midten af lokalet med tekstsiden nedad. Hver af disse kort kan parres med et kodon, og kan dermed beskrive, hvilken aminosyre kodonet koder for.
  5. Det gælder nu om for hver gruppe at få samlet deres aminosyrekæde i rækkefølge med de rigtige aminosyrer.
  6. Én elev ad gangen fra hver gruppe løber ind til tRNA-kortene i midten af lokalet. Her vendes ét kort, og eleven tjekker om denne aminosyres baser passer med det kodon, som gruppen er nået til.

Passer aminosyren til kodonet: Eleven noterer sig basekombinationen og navnet på aminosyren, lægger kortet tilbage og løber derefter tilbage til gruppen. Her skrives de komplementære baser til mRNA-kodonet samt aminosyrens navn. KORTET MÅ IKKE
TAGES MED TILBAGE!

Passer aminosyren IKKE til kodonet: Eleven lægger kortet tilbage og løber tilbage til sin gruppe. Herefter løber næste elev i gruppen ind til midten og vender ét kort. Den gruppe, der først får skrevet alle de korrekte aminosyrer på sit kopiark, krøller papiret sammen. Dermed er proteinet blevet foldet og klar til brug.

Inspiration:

  • Eleverne kan med fordel skrive de komplementære baser på kopiarket, inden de løber ind til tRNA-kortene. Dermed kan de nemmere finde det korrekte tRNA-kort med den rigtige aminosyre.
  • Lad eleverne kigge på flere tRNA-kort, så de hurtigere kan finde den rigtige kombination.
  • Lad alle grupper blive færdige med at samle deres protein.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for, hvordan RNA-strenge klippes og splejses til
    mRNA-strenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Hvert rækkenummer (rækker á ca. 4 som i “basepar og DNA-bindinger”) tager hinanden i hænderne og løber frit omkring som RNA-strenge.
  2. Vælg én elev, der bliver “klippe”-fanger og kan splitte strengene ad ét sted. To andre elever er “splejse”-fangere, der hjælper hinanden med at splejse strenge sammen.
  3. For klipperen gælder det om at få så mange strenge som muligt.
  4. For splejserne gælder det om at få samlet strengene så meget som muligt.
  5. Fortsæt i ca. 2 minutter, så der ender med at være nogle lange mRNA-strenge og nogle frie baser.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af centrale organeller og deres primære funktion i dyreceller, herunder cellemembran, cellekerne, cytoplasma, ribosomer, mitokondrie
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne rejser sig op bag deres stol. Ryd gulvet for tasker og lignende.
  2. Der skal nu arbejdes med dyrecellens centrale organeller og deres funktioner. Læreren kan råbe én af følgende kommandoer, som eleverne skal følge:
    • CELLEMEMBRAN – Eleverne løber ud til væggen.
    • CELLEKERNE – Eleverne løber ind til midten og finder sammen to og to. De skal nu bygge en bro sammen ved, at holde på hinandens skuldre.
    • CYTOPLASMA – Eleverne ”svømmer” rundt mellem hinanden.
    • MITOKONDRIE – Eleverne løber hurtigt på stedet.
    • RIBOSOM – Eleverne finder sammen på rækker á ca. 5, og der skal herefter sendes et signal, fx en high five fra den ene til den anden ende af rækken.
  3. Eleverne skal blive ved med, at gøre kommandoen, indtil en ny bliver råbt. Skift hurtigt mellem kommandoerne, så der bliver ved med at være bevægelse.
  4. Fortsæt indtil eleverne hurtigt kan gøre de rigtige kommandoer flere gange.

Udvikling: Cellen bliver nu til en plantecelle. Tag en kort dialog om de primære forskelle mellem dyre- og plantecellen.

  1. Aktiviteten fortsættes som før med følgende tilføjelser:
    • CELLEMEMBRAN bliver nu til CELLEVÆG, da denne er fast i planteceller.
    • GRØNKORN – Eleverne finder sammen i grupper á 6 og former et sekskantet glukosemolekyle.
  2. Fortsæt indtil det er “nemt” for eleverne.

Variation: 

  • Tilføj flere/andre organeller og find en passende bevægelse til, fx endoplasmatisk retikulum (ER) eller golgiapparat.
  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigst til at følge kommandoerne. Den sidste til at udføre en kommando ryger ud, og den sidste elev tilbage i aktiviteten har vundet.

Flere aktiviteter?

Evolution DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt Memorykort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af evolutionens forskellige processer og
    begreber. Hvad er koblingen mellem et begreb/en proces og dennes egenskaber?
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har
    viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

Mix and match (5 min.):
  1. Alle elever får tildelt et vilkårligt kort (ord- eller forklaringskort). Sørg for at der er et match til alle.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden og bytte kort indtil læreren råber “STOP”.
  3. Nu skal eleverne hurtigst muligt finde deres matchende kort (og makker).
  4. Når makkeren med matchende kort er fundet, skal man hoppe sammen på stedet ved skiftevis at sparke højre fod og derefter venstre fod mod hinanden (denne bevægelse kan frit udvides og fornyes).
  5. Når alle par laver bevægelserne og mener de har fundet deres stik, laves en fælles opsummering, hvor der tjekkes, om det passer.
  6. Gentag gerne aktiviteten flere gange. 2. runde kan evt. laves uden at man må tale sammen
Begrebsmemory (5 – 10 min.):
  1. Alle kort fordeles i rummet med bagsiden opad. Klassen deles i to grupper, og derefter finder hver elev en makker fra deres gruppe, så de bliver par.
  2. Hvert par skal nu finde en bevægelse som er deres tegn.
  3. Når læreren giver signal, må alle elever fra den ene gruppe løbe ud og vende kort. Den anden halvdel af klassen er ”tjekker-hold” for sine kammerater.
  4. Det gælder nu for hvert par om at få så mange stik som muligt (1 begrebskort + 1 matchende forklaringskort). Hver elev må vende et kort ad gangen, og når et par mener, at de har fundet et stik, skal den ene stå ved begrebskortet og den anden ved
    forklaringskortet på samme tid og lave deres tegn. Kortene skal blive liggende, indtil en elev fra ”tjekker-holdet” har godkendt stikket. Derpå må det tages op hvis det er korrekt.
  5. Parrene forsætter på samme måde med at finde flere stik.
  6. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik, og parrene tæller nu hvor mange stik, de
    har fået.
  7. Herefter gentages aktiviteten, bare hvor de to klassehalvdele bytter roller
Memorystafet (5 – 10 min.):
  1. Eleverne deles i 4 hold således, at 2 hold laver stafet mod hinanden.
  2. I den ene ende af lokalet lægges hvert kortsæt (både begrebs- og forklaringskort) med bagsiden opad, og i den anden ende stiller hvert hold sig klar.
  3. To hold ”konkurrerer” nu om at lave stik på den ene ”bane” og de to andre hold på den anden ”bane”.
  4. En elev fra hvert hold må løbe hen til kortene og vende 2 på samme tid. Er de et match,
    må stikket bringes tilbage til holdet. Er de ikke, skal de vendes med bagsiden op igen, og eleven løber ned og bytter med en fra sit hold.
  5. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik. Hvert hold tæller antal stik.
  6. Aktiviteten kan gentages flere gange, og man kan bytte hold. Dertil kan man ændre den
    måde, som eleverne skal bevæge sig frem og tilbage på fx ved at hoppe, hinke, snurre
    osv.

Flere aktiviteter?

Evolution DEL 1

  • 15 -20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem bevægelse, visualisering og gentagelse skabe en kognitiv indlæring samt
    forståelse af evolutionen, dennes processer og begreber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har
    viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

  1. Aktiviteten går ud på, at man som elev skal gennemgå en evolution fra en encellet organisme til at slutte som et menneske.
  2. Eleverne starter ALLE som encellede organismer, der skal bevæge sig rundt mellem hinanden ligesom et æg (1. evolutionstrin).
  3. Når en elev finder en anden på samme trin i evolutionen, skal de lave en tvekamp (se hvilke længere nede), for at se hvem der overlever.
  4. Vinderen af en tvekamp rykker et skridt op i evolutionen og skal bevæge sig rundt som det nye væsen. Taberen forbliver det væsen, de var før tvekampen.
  5. Derefter gentages ovenstående ved at eleven finder en ny elev i samme evolutionstrin (ved at kigge på den bevægelse der laves), og de laver igen tvekamp for at se, hvem der rykker opad og hvem der forbliver på samme evolutionstrin.
  6. Aktiviteten slutter, når der er én elev tilbage på hvert evolutionstrin (på nær mennesketrinnet hvor de fleste er).

TVEKAMPE (læreren eller eleverne vælger og varierer imellem dem):

  • Hold balancen: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne solidt plantet i
    gulvet og håndfladerne op foran sig pegende mod hinanden. Det gælder nu om at
    ”klappe” modstanderen ud af balance (der tages skridt/man vælter).
  • Linedanser: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne på en linje (som en
    balanceline). Forreste fod (højre) placeres med ydersiden op imod modstanderens. De
    to elever tager hinanden i hånden (højre) i tommelfingergreb. Det gælder nu om at hive
    modstanderen ned fra linen og dermed ud af balance (tager skridt).
  • Den gyldne handske: De to elever giver hinanden hånden (håndtryk) og stikker nu deres
    pegefinger frem. Underarmen er beskyttet af en ”gylden handske”, hvorfor man ikke kan
    ”stikke” hinanden der med pegefingeren. Det gælder nu om at ”stikke” modstanderen et
    sted på kroppen med sin pegefinger uden at slippe håndtrykket.

EVOLUTIONSTRIN:

  1. Encellet organisme (alle elever starter her): Bevæg dig rundt som et æg.
  2. Orm: Du skal ”orme” dig frem.
  3. Frø: Du skal hoppe som en frø.
  4. Krokodille: Du skal lave ”krokodille gab” med armene (dette trin kan evt. undlades for at gøre aktiviteten kortere).
  5. Primat/abe: Du skal gøre som en abe.
  6. Menneske (slut/vinder trin): Stil dig i en ”power pose” (spredte ben og knytnæver solidt
    plantet på hofterne).

Flere aktiviteter?

Jordens Magnetfelt DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler, 30 ærteposer

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber, samt solens rolle og
    andre naturfænomener forbundet dertil.

  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Tag udgangspunkt i banen fra “Partikelfanger” men flyt den ene af de midterste kegler på den ene side så langt ud som muligt på banen (dog max. 10 meter). De resterende 5 kegler fra denne side placeres i en bue uden om banen på den modsatte side ca. 3 meter fra de yderste kegler (se tegning på sidste side).
  2. Læg alle ærteposerne (partiklerne) i en bunke, der symboliserer solen, et stykke væk fra den yderste bue af kegler (se tegning på sidste side).
  3. Eleverne deles i to hold. Det ene hold er ”magnetfeltet”, som forsvarer Jorden og det andet hold er ”solvind”, som sender partikler mod jorden.
  4. ”Solvind”-holdet skal forsøge at kaste partikler (ærteposer) med UNDERHÅND. De må tage én partikel ad gangen og kaste fra den yderste bue af kegler mod jorden, hvor tre medspillere står på jordens overflade (ved sjippetovet) og forsøger at gribe partiklen.
  5. Griber en af ”solvindens” medspillere partiklen, lægges den ved sjippetovet (og tæller som point). Flere elever må gerne kaste partikler på samme tid. Hvis partiklen bliver kastet forbi sjippetovet, overgår den til “magnetfelt”-holdet.
  6. Det er ”magnetfelt”-holdets opgave at forsvare jorden ved feltlinjerne. De skal parere partiklerne, og lykkes dette, skal de tage dem med ind forbi jordens indre og videre ud til keglen 10 m væk, hvor partiklen efterlades.
  7. Forsvareren kan derefter igen løbe ud i feltlinjerne og forsvare jorden mod de indkomne partikler.
  8. Der må max være tre elever fra ”magnetfelt”-holdet ad gangen i hver af de to feltlinjer.
  9. Holdene bytter roller når alle 30 partikler (ærteposer) er kastet afsted. Tæl sammen hvor mange partikler hvert hold har fået og husk dette (evt. skriv ned).
  10. Aktiviteten gentager sig med de nye roller og kan afsluttes efter 1-2 runder som hhv.
    ”solvind” og ”magnetfelt” for hvert hold elever. Tæl alle point sammen til sidst.

Flere aktiviteter?