• 5 -10 min.
  • 2. - 10. klasse (eller voksen + barn)
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Alle steder
  • Aktivitetens mål
    At lave sjove kampe med hinanden. Hvem er stærk, hvem er snu, hvem er hurtig?
  • Færdigheds - og vidensmål
    Muskel-ledsans (spænding/afspænding), puls, konkurrence, motorik

Retningslinjer:

  • Find sammen to og to (gerne ca. samme højde og drøjde)
  • Begge vender sig med front mod hinanden. Nu skal der brydes i forskellige tvekamp-discipliner. Tag et par runder af hver disciplin og skift evt. modstander for hver disciplin.
      1. TRÆK UD AF BALANCE: Placér højre ben forrest med ydersiden af foden mod modstanderens højre fod. Hold samtidig hinanden i højre hånd. Det gælder nu om at trække modstanderen ud af balance. Venstre fod må gerne bruges til at flytte rundt om modstanderen. Den første, der flytter højre fod har tabt.
      2. KLAP PÅ LÅR: Hold hinanden i venstre hånd. Det gælder nu om at få klappet modstanderen på ydersiden af højre lår. Man må flytte fødderne lige så tosset, man vil. Den, der først får f.eks. 5 klap på modstanderens lår har vundet.
      3. KLAP PÅ SKULDER: Stå med et skridts afstand fra hinanden. Det gælder nu om at klappe modstanderen på skulderen. Man må bevæge skuldrene og overkroppen for at undgå at blive ramt eller ramme modstanderens skulder. Den elev, der først får f.eks. 5 klap på modstanderens skulder har vundet.
      4. HOLD BALANCEN (se video her): Stå overfor hinanden med plads til at give en “dobbelt” high five (klap med begge hænder). Nu gælder det om at klappe/trykke modstanderen ud af balance. Tages der et skridt har man tabt. Man må gerne være snu og klappe modstanderens hænder hurtigt, hårdt, eller bares lades som om. Man må også gerne fjerne sine egen hænder i det øjeblik modstanderen vil klappe/trykke så de måske får overbalance.

Variationer:

  • Udendørs kan eleverne stille sig i en stor rundkreds sammen med deres modstander. Taberen i en tvekamp skal løbe rundt om rundkredsen og finde en ny modstander (en vinder, som fortsat står på sin plads i rundkredsen).

Afslutning/Refleksion:

  • Lav evt. en mini turnering bedst ud af 5 og slut derefter.
  • Snak om hvordan ens muskler og led blev sat i brug, krævede legene udelukkende styrke eller var der andre kvaliteter som spillede ind?
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar