Tag Archive for: Naturfag

Filosofi i naturfagene DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Gennem kropslig bevægelse og refleksion oplever eleverne at kunne stille gode spørgsmål som kan bruges til overordnede problemstillinger.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

INDEN START:

Denne aktivitet er en videreførelse fra aktiviteten “Sneboldskamp”. For at kunne lave aktiviteten kræves nogle spørgsmål af filosofisk karaktér, der relaterer sig til det tema som der arbejdes med i klassen.

Retningslinjer:

  1. Der udvælges et spørgsmål af filosofisk karaktér som skal under debat fx ”skal man forbyde sprøjtemidler i landbruget?”
  2. Alle elever tildeles en rolle som enten: FOR, IMOD eller KRITIKER.
  3. Eleverne mødes i de tre grupper (For, imod og kritiker) og tager en kort diskussion om gode argumenter inden for deres rolle. Kritikerne snakker om hvad et godt argument er, en god kritik mm.
  4. For- og imod-grupperne vælger en bevægelsesform som ”passer” til rollen, fx lunges, frøhop. Kritikerne går almindeligt.
  5. Eleverne bevæger sig rundt mellem hinanden med den valgte bevægelse. På signal fra læreren skal eleverne finde sammen i trioer (én med hver rolle).
  6. For og imod stiller sig med ansigtet mod hinanden med 1½ m afstand og kritikeren står i
    midten.
  7. For og imod må hver komme med ét argument og modargument.
  8. Kritikeren skal efterfølgende flytte sig hen mod den elev, der har det mest overbevisende argument. Kritikeren begrunder sit valg ”Jeg har flyttet mig herover, fordi…”.

NÆSTE RUNDE OG VIDERE:

  1. Eleverne bevæger sig igen rundt mellem hinanden. Nu følger kritikeren med den elev de har valgt.
  2. På signal fra læreren skal én for og imod-elev skal på ny finde sammen.
  3. Dem som ikke har en kritiker skal prøve at finde en modstander med kritiker. Lykkes dette ikke må eleven koble sig på en fra sin egen grupper som allerede har en kritiker.
  4. Står man som for eller imod-elev pludselig uden en modstander at argumentere overfor skal denne (og eventuelle gruppemedlemmer samt kritikere) koble sig på en anden.
  5. Igen siges for og modargument (har man koblet sig på en medspiller må man gerne give input). Kritikeren/kritikerne skal på ny flytte sig efter overbevisning (efter individuel vurdering).
  6. Dette gentages indtil alle kritikere er blevet overbevist af den ene side eller at kritikerne ikke flytter side længere. Læreren kan evt. også afslutte efter en bestemt tid.

Variation:

  • Kritikeren har mulighed for at stille ét spørgsmål til et argument og modtage ét nyt
    argument for og imod før der tages stilling.

Flere aktiviteter? 

Filosofi i naturfagene DEL 2

  • 20 - 30 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir (meget), blyanter
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Gennem kropslig bevægelse og refleksion oplever eleverne at kunne stille gode
    spørgsmål som kan bruges til overordnede problemstillinger.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

Retningslinjer:

FORBEREDELSE (10 min.):

  1. Hver opmærksom på at denne aktivitet er bedst midt i et tematisk forløb i naturfaget.
  2. Del klassen ind i grupper med ca. 4 elever i hver og sørg for at de har både små lapper papir samt blyanter.
  3. Hver gruppe skal nu udforme nogle spørgsmål (minimum svarende til 1 pr. elev) til det tema I arbejder med i naturfagene. fx. Klima og bæredygtighed hvor et spørgsmål kunne lyde; ”Skal man have økologisk eller konventionelt landbrug?”.

SNEBOLDKAMPEN (20 min.):

  1. Alle spørgsmål (fra ovenstående refleksion) fordeles mellem eleverne, så hver har et papir med ét spørgsmål på. Papiret krølles sammen til en ”snebold”.
  2. Eleverne og lokalet deles i 2 lige store halvdele, således at den ene elevhalvdel kun må stå i den ene del af lokalet og kaste fra samt omvendt.
  3. På signal fra læreren er der “sneboldskamp” dvs. alle kaster deres papirsnebolde mod den anden halvdel af lokalet. Man forsætter med at tage nye ”snebolde” og kaste.
  4. Efter 1 min stopper læreren aktiviteten (tæl ned de sidste 10 sek.). Papirsneboldene tælles sammen og holdet med færrest ”snebolde” har vundet.
  5. Herefter tager alle elever en ”snebold” hver, folder den ud. Eleverne skal nu tilføje et yderligere spørgsmål til det eksisterende spørgsmål på papiret fx. “Hvorfor er Økologisk landbrug svært at opretholde?” Krøl herefter papiret sammen.
  6. En ny runde ”sneboldskamp” igangsættes.
  7. Efter denne runde skal eleverne igen tage en snebold hver og nu finde sammen i deres indledende, grupper (eller lav hurtigt nogle nye).
  8. Hver gruppe skal vurdere spørgsmålene efter sværhedsgrad/kompleksitet (hvor lang tid vil det tage at svare).
  9. Læreren markerer imens 3 områder efter kategorierne:
    • Google-søgning.
    • Eksamens spørgsmål.
    • Projektopgave.
  10. Eleverne lægger herefter deres spørgsmål i den passende kategori.
  11. Læreren opsummere kort med eleverne – Hvad er en god problemstilling?

Flere aktiviteter?

Filosofi i naturfagene DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    papir (meget), blyanter, tavle
    18 ærteposer, 6 spande
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber en visuel forforståelse for det naturfaglige tema de efterfølgende skal
    udfolde, diskutere og argumentere for.
  • Færdigheds - og vidensmål
    De forskellige mål indenfor: Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag, Perspektivering i
    naturfag og formidling.

INDEN START:

Filosofi er svært og angstprovokerende, fordi der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar.
Forforståelse: Finde elevernes udgangspunkt og niveau i forhold til at målrette undervisningen. Hvorfor filosofi i naturfag? Fordi vi skal kunne sætte information, forskning og eksperters ord under lup.

Retningslinjer:

BRAINSTORM (10 min.)

  1. Eleverne går sammen to og to og laver en fælles brainstorm på, hvad der kendetegner det specifikke tema som er blevet introduceret. Skriv ord/begreber/spørgsmål ned og kategorisér ud fra følgende:
    • Hvad ved vi?
    • Hvad ved vi ikke?
    • Hvem arbejder med det/ har interesse i det?
    • Hvor hører vi om det?
  2. Efter 2 minutter stopper læreren brainstormingen, og hvert elevpar skal nu finde sammen med 1-2 andre par.
  3. Hver gruppe á 4-6 elever sammenligner deres brainstorming og fjerner gentagelser.
  4. Forklar ord/begreber/spørgsmål for hinanden i gruppen og diskutér (5 min).

MINDMAPPING (10 min.)

  1. På tavlen/whiteboard eller lignende tegner læreren et mindmap med temaet i midten.
  2. Skriv de første grene på (se ovenstående kategorier).
  3. Grupperne får hver en spand og ærteposerne fordeles. Spanden stilles 2-3 meter fra gruppens base.
  4. Det gælder nu om at eleverne i gruppen skiftes til at forsøge at kaste en ærtepose i spanden. Når elev rammer plet, må denne elev løbe op til mindmappet og skrive en ting fra gruppens brainstorming på.
  5. Hvis ordet er skrevet på i forvejen, må eleven vælge et andet ord at skrive på.
  6. Aktiviteten slutter efter ca. 5 minutter.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 pose klimapoint, 2 terninger
    1 klimatiltagsark, 4 klimakort (Print HER)

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse for forskellige naturlige og menneskelige mekanismer, som har indflydelse jordens klimaforandringer. Eleverne lærer at koble årsager til specifikke klimatiske effekter og kunne handle løsningsorienteret.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4 grupper, som hver får en KLIMAZONE (polar, tempereret og subtropisk og tropisk). De skal selv huske hvilken zone, de er.
  2. Alle grupperne har base ved siden af hinanden i den ene ende af lokalet. I modsatte ende lægges de 4 KLIMAKORT (hhv. Hav & Land, Dyr & Planter, Vejrforhold, Levevilkår) med billedsiden opad i ét hjørne, og i det andet hjørne lægges 2 terninger (se tegning).
  3. KLIMAPOINT deles ud til start, så hver gruppe får ialt 50 point. Resten af pointene placeres midt i lokalet i KLIMABANKEN (udgøres af læreren eller en elev).
  4. Klimakampen igangsættes ved at én elev fra hver zone løber hen til terningerne. Hver elev kaster terningen og får et tal, som de skal huske.
  5. Dernæst løber den samme elev videre til næste hjørne med de 4 klimakort. Den elev, som først når hen til kortene må vælge kort først, nummer to vælger derefter osv. Man kan ikke få samme klimakort.
  6. Nu læser hver elev på deres klimakort ud fra deres egen zone og tallet fra terningen fx. Klimakortet Hav & Land – Polarzonen – nr.1. Eleven lægger kortet tilbage og udfører det der står fx. “Verdenshavene stiger – Lavtliggende land oversvømmes. Giv 5 point til klimabanken”
  7. Eleven skal således tilbage til sin zones base for at hente klimapoint og aflevere dem i midten til klimabanken (læreren/en elev). En ny elev fra hver zone skal løbe afsted, når forgående er henne ved de 4 klimakort.
  8. For hver klimazone gælder det om A) ikke at dø (løbe tør for klimapoint) og B) at opnå flest klimapoint ved lave så mange klimatiltag som muligt.
  9. KLIMABANK: I klimabanken skal eleverne aflevere klimapoint hvis de bliver bedt om det på klimakortet. Dertil kan alle eleverne fra hver gruppe løbe til klimabanken for at lave klimatiltag og dermed “vinde” klimapoint til egen zone. Max. 1 elev fra hver zone må lave
    klimatiltag i klimabanken ad gangen.
  10. KLIMAPOINT: Kan “vindes/købes” i banken ved at udføre et af de klimatiltag, som står på klimatiltagsarket fx. “Benyt transport med grøn brændstof fx. El, Brint, power-to-x” giver 6 point hvis eleven laver 10 lunges. Man kan selv vælge hvilke tiltag man laver.
  11. KLIMAKAMPEN sluttes enten på tid (hvem har flest point) eller hvis to af de fire zoner er
    ude af kampen.

Variation:

  • Lad grupperne bytte zoner, så de får indblik i de forskellige områders klimaforandringer.
  • Giv klimakampen et større fokus på samarbejde, ved at en elev i en zone skal udføre klimatiltaget sammen med en elev fra en anden zone for at skaffe sig klimapoint. Herved får begge zonerne klimapoint med til deres zone, men det kræver forhandling at få nogle med på “tiltaget”.
  • Find selv på andre klimaforandring og klimatiltag som inddrages i kampen.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne kan reflektere og tage stilling til forskellige udsagn omkring verden og dets
    klima. Eleverne kan begrunde deres valg og tænke kritisk.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Lad eleverne stå blandet i lokalet. Find på to bevægelser/stillinger – én for når man tror noget er sandt og en for falsk fx dreje rundt = SANDT, hoppe = FALSK.
  2. Læreren læser nu et udsagn op (se nedenstående udsagn).
  3. Eleverne skal nu lave den bevægelse/stilling, som de mener passer på udsagnet. Fx hvis eleven mener, at udsagnet er falsk, hopper personen.
    Når alle elever laver en bevægelse/stilling, spørger læreren ind til hvorfor de mener det ene eller andet? samt giver det korrekte svar.
  4. Tag gerne en kort diskussion om udsagnet.
  5. Læreren læser nu det næste udsagn, og aktiviteten forsætter på samme måde som før.

Udsagn:

  1. Det tropiske klima findes bl.a. i Thailand og Mellemamerika, og er kendetegnet ved at have regntid og tørtid. (SANDT)
  2. Amazonas er verdens største regnskov som ligger i både de tropiske, subtropiske og tempererede klimazoner. (FALSK)
  3. Polarzonen præges af plantebælter bestående savanner, ørkner og stepper. (FALSK)
  4. Polarzonen har plantebæltet Tundra, bestående skovløse områder samt lav luftfugtighed og store temperatursving (-30° til +20°). (SANDT)
  5. Subtropisk klima ligger både nord og syd for ækvator og findes bl.a. ved middelhavet. (SANDT)
  6. Det subtropiske klima ideelt for nåleskove og løvskove da det har gennemsnitstemperaturer over 10° i den varmeste og under -3° i den koldeste måned. (FALSK)
  7. De tempererede klimazoner har høj luftfugtighed og samme timer sollys hele året rundt. (FALSK)
  8. Der kan være stor forskel mellem kyst og fastland, men både sommer og vinter er normale sæsoner i de tempererede klimazone. (SANDT)

Variation:

  • Inddel rummet med et SANDT område og falsk. Elevernes skal hen til det område de mener passer på udsagnet.
  • Afgræns tiden. Læreren tæller fx ned fra 10 og eleverne skal nå at svarer/rykke sig inden.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber viden om klima, vejr og plantebælter gennem modellering og bevægelse.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

INDEN START: Følgende fakta kategorier omkring hver klimazone skal være fundet og nedskrives/huskes:

  • Zonernes navne
  • De forskellige plantebælter
  • Gennemsnitlige (gns.) temperaturer i den koldeste og varmest måned
  • Luftfugtighed og nedbørsforhold

Retningslinjer:

  1. Alle elever stiller sig i en rundkreds og får hver tildelt en klimazone (lærer el. elev visker det til eleverne). Der skal være ligelig fordeling af zoner.
  2. Nu råber læreren en klimazone fx ”subtroperne”, og alle de elever som er denne zone skal bytte plads. Hvis der råbes ”alle zoner”, skal alle elever bytte plads.
  3. Gentag et par gange så eleverne har godt styr på hvilken zone, de er.
  4. Læreren stopper nu aktiviteten og beskriver den første karakteristika/fakta for hver zone (se ovenstående fakta-kategorier og rækkefølge).
  5. Eleverne skal nu huske hvilke fakta, der hører til deres zone fx gns. temperatur i varmeste og koldeste måned: subtroperne = 20° og 5°, polarzonerne = under 10°.
  6. Aktiviteten gentages. Læreren råber nu en gennemsnitlig temperatur fx den varmeste måned er gennemsnitlig 20°. Alle elever som er subtroper skal så bytte plads. Passer nævnte karakteristika på flere zoner fx plantebæltet ørken, som findes i tropisk, subtropisk og tempereret, skal de alle bytte på samme tid.
  7. Igen gentages dette i noget tid, før læreren stopper eleverne.
  8. Aktiviteten forsætter på samme måde som ovenstående beskrevet ved at gennemgå de forskellige karakteristika/fakta for hver zone, en ad gangen.
  9. Aktiviteten slutter, når eleverne er blevet godt bekendte, både kropsligt og i hukommelsen, med de forskellige zoner samt deres karakteristika.

Variation:

  • Indsæt en fanger (elev) i midten. Det er denne som råber noget.
  • Gør det muligt at sige forskellige fakta – altså blande mellem zoner, plantebælter osv.
  • Lad eleverne få en ny rolle (ny zone).

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papirslapper, blyant, elefantsnot
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af jordklodens form og inddeling i forskellige
    zoner. Eleverne lærer at koble samt placere lande og kontinenter i forhold til jordens tidszoner
    og grader.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

Læreren giver en introduktion til jordens overflade. Særligt lægges fokus på forskellige kort
typer og herunder klodens opmåling i længde- og breddegrader samt inddeling i tidszoner.
Kom gerne ind på, hvad GPS og GMT står for. Som det sidste skal hver elev lave tre forskellige
lapper papir. På lapperne skrives:

  1. lap: navnet på et land, fx Peru.
  2. lap: et GPS-koordinat (en længde- og breddegrad), fx 10° Ø, 55° N.
  3. lap: en tidszone, fx GMT + 3.

Hav kort tilgængelige (fysisk eller digitalt) hvor eleverne kan se længde- og breddegrader,
landenavne samt tidszoner.

Klodens opdeling – Hemisfærerne (5 min.)

  1. Lad lokalet være ryddet for stole og bord (ud til siderne). I fællesskab besluttes og markeres jordklodens ækvatorlinje og nulmedian samt deres midtpunkt (der hvor nulmedian og ækvator krydser). Kan evt. gøres med en stol midt i lokalet og 4 lapper papir i lige linjer derudfra.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, indtil læreren råber et område af jordens opdeling fx den nordlige hemisfære. Alle elever skal hurtigst muligt placere sig korrekt i lokalet. Giv evt. en opgave til den/de 2 sidst ankomne.
  3. Eleverne går igen rundt og læreren (evt. en elev) råber et nyt område fx den sydøstlige hemisfære.
  4. Gentag et par gange indtil eleverne nemt kan navigere rundt i lokalet og dermed jordkloden.

Kaos på jordkloden (10 min.)

  1. Lokalet forbliver ryddet, og eleverne finder sammen i par.
  2. Papirslapperne fra introduktionen (som eleverne lavede) fordeles i 2 bunker som hver lægges i diagonalt modsatte hjørne at lokalet. I de to andre diagonalt modsatte hjørner lægges tusser i det ene og elefantsnot i det andet. Aktiviteten går ud på, at hvert par skal forsøge at placere så mange papirslapper korrekt på det fiktive kort.
  3. Hvert par skal sammen (må aldrig skille sig ad som par) løbe hen:
    • I et hjørne og tage en papirlap.
    • I et andet hjørne hvor de laver et tegn på lappen (parrets eget tegn).
    • I et tredje hjørne hvor de tager lidt elefantsnot og placerer papirslappen med elefantsnot på gulvet, der hvor det burde passe ind på kortet. Fx placeres 10° Ø, 55° N tæt ved nulmedianlinjen og ca. halvt oppe på den nordlige halvkugle fra ækvator.
  4. Når alle papirslapper er placeret, stopper aktiviteten.
  5. I fællesskab eller i mindre grupper tjekkes korrektheden af de forskellige lapper, og der kan (hvis ønsket) optælles hvilket par, der har placeret flest (korrekte) lapper.
  6. Aktivteten kan gentages flere gange, hvis læreren anser det som passende.

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem samarbejde en kropslig og visuel forståelse for jordens
    opbygning og opnår indblik i nogle af jordens naturlige aktiviteter i form af jordskælv og
    vulkaner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

  1. Borde og stole rykkes så langt ud mod væggene som muligt. Lad én stol stå tilbage i midten af lokalet.
  2. Aktiviteten går nu ud på, at eleverne skal skabe en menneskelig kopi af jordkloden og bevæge sig rundt (som helhed) i rummet (lokalet).
  3. Inderst i jordkloden skal 1 elev være den indre kerne (fast) som løftes af 3-4 elever der udgør den ydre kerne (flydende). Eleverne i den ydre kerne skal vende ansigterne mod midten (den indre kerne).
  4. Næste lag består af ca. halvdelen af eleverne som danner kappen (flydende og fast) rundt om jordklodens ydre kerne. Eleverne i kappen står tæt sammen (så tæt som muligt, uden at holde fast i hinanden), vender ansigtet mod midten og har lukkede øjne.
  5. Det yderste lag i jordkloden er skorpen (pladerne). De resterende elever laver en cirkel rundt om kappen, hvor de vender ansigtet væk fra midten og holder hinanden i armkrog.
  6. Nu er eleverne placeret og udgør en kopi af jordkloden. De skal i fællesskab samarbejde om at bevæge sig én omgang om stolen i midten af lokalet, uden at jorden ”går i stykker”. Dvs. de forskellige lag (af elever) skal bestå (ikke spredes), og jordens indre kerne må ikke falde
    ned.

UDVIDELSE: Rollerne byttes, og der indsættes kommandoer fra læreren. Læreren kan vælge kun at introducere én kommando ad gangen eller alle på én gang, og det er op til læreren, hvornår kommandoen råbes.

  1. Når jordkloden har nået en omgang, bytter eleverne pladser (roller), og en ny kopi af jordkloden dannes.
  2. Igen skal eleverne i fællesskab bevæge jordkloden rundt om stolen. Men hvis/når læreren oplever ustabilitet i jordkloden (manglende samarbejde, lagene bevæger sig for meget osv.) eller bare vælger at skabe ændring i aktiviteten, kan læreren råbe en af følgende kommandoer: “jordskælv”, “vulkanudbrud” eller “ny vulkan opstår”:
    • JORDSKÆLV: Råbes hvis skorpen (eleverne) virker urolige og gnider op og ned af hinanden (pladernes gnidninger/forkastning). Ved kommandoen skal eleverne hurtigt ”smuldre” fra hinanden og finde en ny plads (i deres respektive lag). Den indre kerne (én
      elev) må ikke falde ned i denne ændring.
    • VULKANUDBRUD: Råbes hvis kappen virker presset/udfordret. Ved kommandoen skal en elev fra jordens kerne forsøge at ”bryde” hele vejen ud af jordens skorpe, ud til overfladen, inden en ny kommando råbes. Lykkes det størkner eleven og bliver en del af
      jordens skorpe.
    • NY VULKAN OPSTÅR: Råbes hvis skorpen (eleverne) nogle steder glider ind foran hinanden eller støder op mod hinanden, så der skabes et ”svagt punkt”. Ved kommandoen skal 2-3 elever fra jordklodens kappe hurtigt bytte plads med samme
      antal elever fra skorpen.

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. PRINT HER), 5 bolde
    1 kopiark med befolkningsbalanceligning (1 kopi til hver elev PRINT HER), blyanter. 
  • Inde/Ude:
    Hal eller flere mindre områder / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel forståelse af forskellige landes befolkningsstørrelser og udvikling
    via bevægelsesaktiviteter, der kræver refleksion og sammenligning.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne inddeles i grupper på ca. 5 elever og hver gruppe får tildelt en bold.
  2. Hver elev udvælger et landekort + får en blyant/kuglepen samt tildeles et ligningsark (se vedlagte kopiark).
  3. Hver gruppe skal nu spille ”krig” mod hinanden.
  4. Eleverne stiller sig i en klump. Én elev starter med bolden. Skyder den lige ned i gulvet og råber samtidig ”jeg melder krig mod …. (et af landenavnene)”.
  5. Alle elever skal forsøge at komme så langt væk fra bolden, inden eleven, med det land der er råbt, får fat i bolden og råber “STOP”.
  6. Alle elever stopper, og eleven med bolden må udvælge en elev, de vil prøve at nå. Herefter må eleven tage 3 skridt og forsøge at røre den udvalgt elev (land).
  7. Lykkes det at nå eleven, skal disse to nu have ”landeduel”. Hvis det ikke lykkes meldes på ny krig mod et andet land.
    • LANDEDUEL: Eleven med bolden vælger hvilken kategori fra befolkningsbalanceligningen, der skal kæmpes indenfor. Herpå spørger denne elev den anden ”hvad tror du (kategorinavn), fx dødsraten, er i mit land (landenavnet)?”. Den anden elev skal give et vilkårligt bud og må derpå spørge tilbage om det samme. Når begge har givet deres bud, sammenligner de deres svar (tjekker fakta på deres landekort), uden at de andre elever
      ser/hører svarene.
  8. Den af de to elever som kommer tættest på det korrekte svar ”vinder” duellen og må udfylde et trin på deres ligningsark (med værdier fra ens eget land). Derefter er det denne elev som på ny melder krig med bolden.
  9. Aktiviteten forsættes, og den første elev som når til det sidste trin i ligningen (skal udfylde resultatet Bf), har vundet hele krigen.
  10. Hvis der er tid, må aktiviteten meget gerne forsætte, indtil alle elever har udfyldt deres ligningsark (de elever som er færdige kan godt stadig ”lege med” bare uden at udfylde trin hvis de vinder).

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. – PRINT HER)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Eleverne går rundt imellem hinanden og bytter kort (det skal gå hurtigt).
  3. Læreren råber efter kort tid “STOP” og siger en kategori fra landekortet, samt hvor højeste og laveste værdi skal stå.
    Eleverne skal stille sig på række fra lavest til højest værdi i kategorierne: Indb., BNP,
    Levealder, Migration.
    Eleverne skal stille sig på række fra højest til lavest værdi i kategorierne: Tæthed og
    Fødselsrate.
    Eleverne skal snakke med hinanden for at stille sig korrekt, og læreren tjekker
    herefter (hver elev siger sit land og værdien på den valgte kategori).
  4. Gentag aktiviteten et par gange.
  5. Efter et par runder laves en fælles refleksion over følgende spørgsmål (læreren kan frit
    vælge):

    • Er der nogle lande, der overvejende er i den ene ende hver gang? Hvilke?
    • Er der en overordnet sammenhæng?
    • Kan man ud fra landefakta kategorisere et land som rigt/fattigt?
    • Hvad karakteriserer et rigt land/fattigt land?
    • Hvorfor er det ikke nødvendigvis sammenhæng mellem indbyggertal og
      befolkningstæthed?

Flere aktiviteter?