Du skal logge ind for at se dette indhold.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind
Du skal logge ind for at se dette indhold.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind
Du skal logge ind for at se dette indhold.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind

Klassetrin:

4. – 10. klasse

Tid:
5-10 min. pr. variant – Kan gentages

Hvor:
Udendørs – Fx skolegården

Hvad skal jeg bruge?
3 bolde, god plads ca. 15×20 m.
Guldpakke: Kasse 2 – Leg #7

Mål:
Bevægelse, øje-hånd-koordination, samarbejde

Regler:
Variant 1:
1. Eleverne deles op i 3 lige store hold og stiller sig på en række med spredte ben. Bland eleverne, så alle de motorisk stærke ikke er på samme hold.

2. Forreste elev står med bolden, og på lærerens: ”Start” trilles bolden bagud mellem benene på hele holdet. Bagerste mand samler bolden op og løber op foran. Det er nu hans/hendes tur til at sende bolden ned gennem benene på holdet. Bagerste mand samler bolden op, løber op foran osv.

3. Hvis bolden ikke kommer igennem hele rækken, skal den hentes, og der kastes igen.

4. Legen fortsættes, indtil alle holdene har passeret den udvalgte mållinje. Det første hold, der krydser mållinjen, har vundet.

Variant 2:
1. Samme opsætning som variant 1. Denne gang skal eleverne dog stå med 1 meters mellemrum. I stedet for at løbe op foran, skal eleverne drible mellem hele deres hold. Derefter kastes bolden ned igennem rækken som før.

Variant 3:
1. Samme opsætning som variant 1. I denne variant skal eleverne dog ikke kaste bolden tilbage gennem benene. De skal derimod række bolden bagud over hovedet og næste mand gennem benene. Bolden skal altid være i hænderne på en elev, så samarbejde er vigtigt her. Når sidste mand modtager bolden, løber han op foran og sender bolden bagud igen.

Variant 4:
1. Samme opsætning som Variant 3. I denne variant skal bolden dog afleveres bagud ved, at eleverne skiftevis roterer til højre og venstre.

Klassetrin:

0. – 4. klasse

Tid:
Skjult tid – Ca. 5-10 min. pr. runde

Hvor:
Udendørs – Fx skolegården

Hvad skal jeg bruge?
3 pingvinbamser, et lige antal deltagere
Guldpakke: Kasse 1 – Leg #4

Mål:
Følesans, tillid, sammenhold

Regler:
1. Eleverne går sammen parvis, og parrene deles op i A’ere og B’ere. A’erne stiller sig foran B’erne og lukker øjnene.

2. Den ”blinde” i et af parrene får en pingvinbamse i hænderne. Dette par er pingvinen. Nu skal alle parrene bevæge sig rundt mellem hinanden med den seende B’er som fører. Den seende i pingvinparret skal føre sin blinde makker hen til et andet par, så bamsen rører den anden blinde på brystet. Lykkes det, skal det nye par forsøge at slippe af med bamsen på samme måde.

3. Legen stopper, når den voksne siger til. Husk, kun den voksne kender tiden. Det gælder om ikke at have pingvinbamsen, når legen slutter.

4. Indsæt evt. flere pingviner.

Inspiration til den voksne:
• Den voksne kan indgå i legen.

Klassetrin:

0. – 10. klasse

Tid:
5 – 10 min. – Kan gentages med andre kriterier

Hvor:
Indendørs – I klassen eller på gangen
Udendørs – Fx skolegården

Hvad skal jeg bruge?
Mobility-briller til alle
Guldpakke: Kasse 1 – Leg #2

Mål:
Følesans, sammenhold, samarbejde

Regler:
1. Alle eleverne får bind for øjnene og bevæger sig langsomt rundt i lokalet.

2. Legen går ud på, at eleverne skal stille sig op på en række med den mindste forrest og den største bagerst.

3. Legen er slut, når alle ved et fælles signal har tilkendegivet, at de mener opgaven er løst.

Inspiration til den voksne:
• Lad eleverne kommunikere første gang, så de får en succesoplevelse.

• Derfra kan sværhedsgraden sættes op ved, at ingen må sige noget. Da bliver det også sværere for dem at lave et fælles signal.

• Hvis den voksne kan se, at eleverne har brug for hjælp, kan han/hun med fordel skubbe eleverne i den rigtige retning.

Du skal logge ind for at se dette indhold.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind