Evolution DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt Memorykort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af evolutionens forskellige processer og
    begreber. Hvad er koblingen mellem et begreb/en proces og dennes egenskaber?
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har
    viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

Mix and match (5 min.):
  1. Alle elever får tildelt et vilkårligt kort (ord- eller forklaringskort). Sørg for at der er et match til alle.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden og bytte kort indtil læreren råber “STOP”.
  3. Nu skal eleverne hurtigst muligt finde deres matchende kort (og makker).
  4. Når makkeren med matchende kort er fundet, skal man hoppe sammen på stedet ved skiftevis at sparke højre fod og derefter venstre fod mod hinanden (denne bevægelse kan frit udvides og fornyes).
  5. Når alle par laver bevægelserne og mener de har fundet deres stik, laves en fælles opsummering, hvor der tjekkes, om det passer.
  6. Gentag gerne aktiviteten flere gange. 2. runde kan evt. laves uden at man må tale sammen
Begrebsmemory (5 – 10 min.):
  1. Alle kort fordeles i rummet med bagsiden opad. Klassen deles i to grupper, og derefter finder hver elev en makker fra deres gruppe, så de bliver par.
  2. Hvert par skal nu finde en bevægelse som er deres tegn.
  3. Når læreren giver signal, må alle elever fra den ene gruppe løbe ud og vende kort. Den anden halvdel af klassen er ”tjekker-hold” for sine kammerater.
  4. Det gælder nu for hvert par om at få så mange stik som muligt (1 begrebskort + 1 matchende forklaringskort). Hver elev må vende et kort ad gangen, og når et par mener, at de har fundet et stik, skal den ene stå ved begrebskortet og den anden ved
    forklaringskortet på samme tid og lave deres tegn. Kortene skal blive liggende, indtil en elev fra ”tjekker-holdet” har godkendt stikket. Derpå må det tages op hvis det er korrekt.
  5. Parrene forsætter på samme måde med at finde flere stik.
  6. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik, og parrene tæller nu hvor mange stik, de
    har fået.
  7. Herefter gentages aktiviteten, bare hvor de to klassehalvdele bytter roller
Memorystafet (5 – 10 min.):
  1. Eleverne deles i 4 hold således, at 2 hold laver stafet mod hinanden.
  2. I den ene ende af lokalet lægges hvert kortsæt (både begrebs- og forklaringskort) med bagsiden opad, og i den anden ende stiller hvert hold sig klar.
  3. To hold ”konkurrerer” nu om at lave stik på den ene ”bane” og de to andre hold på den anden ”bane”.
  4. En elev fra hvert hold må løbe hen til kortene og vende 2 på samme tid. Er de et match,
    må stikket bringes tilbage til holdet. Er de ikke, skal de vendes med bagsiden op igen, og eleven løber ned og bytter med en fra sit hold.
  5. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik. Hvert hold tæller antal stik.
  6. Aktiviteten kan gentages flere gange, og man kan bytte hold. Dertil kan man ændre den
    måde, som eleverne skal bevæge sig frem og tilbage på fx ved at hoppe, hinke, snurre
    osv.

Flere aktiviteter?

Evolution DEL 1

  • 15 -20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem bevægelse, visualisering og gentagelse skabe en kognitiv indlæring samt
    forståelse af evolutionen, dennes processer og begreber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har
    viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

  1. Aktiviteten går ud på, at man som elev skal gennemgå en evolution fra en encellet organisme til at slutte som et menneske.
  2. Eleverne starter ALLE som encellede organismer, der skal bevæge sig rundt mellem hinanden ligesom et æg (1. evolutionstrin).
  3. Når en elev finder en anden på samme trin i evolutionen, skal de lave en tvekamp (se hvilke længere nede), for at se hvem der overlever.
  4. Vinderen af en tvekamp rykker et skridt op i evolutionen og skal bevæge sig rundt som det nye væsen. Taberen forbliver det væsen, de var før tvekampen.
  5. Derefter gentages ovenstående ved at eleven finder en ny elev i samme evolutionstrin (ved at kigge på den bevægelse der laves), og de laver igen tvekamp for at se, hvem der rykker opad og hvem der forbliver på samme evolutionstrin.
  6. Aktiviteten slutter, når der er én elev tilbage på hvert evolutionstrin (på nær mennesketrinnet hvor de fleste er).

TVEKAMPE (læreren eller eleverne vælger og varierer imellem dem):

  • Hold balancen: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne solidt plantet i
    gulvet og håndfladerne op foran sig pegende mod hinanden. Det gælder nu om at
    ”klappe” modstanderen ud af balance (der tages skridt/man vælter).
  • Linedanser: De to elever stiller sig over for hinanden med fødderne på en linje (som en
    balanceline). Forreste fod (højre) placeres med ydersiden op imod modstanderens. De
    to elever tager hinanden i hånden (højre) i tommelfingergreb. Det gælder nu om at hive
    modstanderen ned fra linen og dermed ud af balance (tager skridt).
  • Den gyldne handske: De to elever giver hinanden hånden (håndtryk) og stikker nu deres
    pegefinger frem. Underarmen er beskyttet af en ”gylden handske”, hvorfor man ikke kan
    ”stikke” hinanden der med pegefingeren. Det gælder nu om at ”stikke” modstanderen et
    sted på kroppen med sin pegefinger uden at slippe håndtrykket.

EVOLUTIONSTRIN:

  1. Encellet organisme (alle elever starter her): Bevæg dig rundt som et æg.
  2. Orm: Du skal ”orme” dig frem.
  3. Frø: Du skal hoppe som en frø.
  4. Krokodille: Du skal lave ”krokodille gab” med armene (dette trin kan evt. undlades for at gøre aktiviteten kortere).
  5. Primat/abe: Du skal gøre som en abe.
  6. Menneske (slut/vinder trin): Stil dig i en ”power pose” (spredte ben og knytnæver solidt
    plantet på hofterne).

Flere aktiviteter?

Jordens Magnetfelt DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler, 30 ærteposer

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber, samt solens rolle og
    andre naturfænomener forbundet dertil.

  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Tag udgangspunkt i banen fra “Partikelfanger” men flyt den ene af de midterste kegler på den ene side så langt ud som muligt på banen (dog max. 10 meter). De resterende 5 kegler fra denne side placeres i en bue uden om banen på den modsatte side ca. 3 meter fra de yderste kegler (se tegning på sidste side).
  2. Læg alle ærteposerne (partiklerne) i en bunke, der symboliserer solen, et stykke væk fra den yderste bue af kegler (se tegning på sidste side).
  3. Eleverne deles i to hold. Det ene hold er ”magnetfeltet”, som forsvarer Jorden og det andet hold er ”solvind”, som sender partikler mod jorden.
  4. ”Solvind”-holdet skal forsøge at kaste partikler (ærteposer) med UNDERHÅND. De må tage én partikel ad gangen og kaste fra den yderste bue af kegler mod jorden, hvor tre medspillere står på jordens overflade (ved sjippetovet) og forsøger at gribe partiklen.
  5. Griber en af ”solvindens” medspillere partiklen, lægges den ved sjippetovet (og tæller som point). Flere elever må gerne kaste partikler på samme tid. Hvis partiklen bliver kastet forbi sjippetovet, overgår den til “magnetfelt”-holdet.
  6. Det er ”magnetfelt”-holdets opgave at forsvare jorden ved feltlinjerne. De skal parere partiklerne, og lykkes dette, skal de tage dem med ind forbi jordens indre og videre ud til keglen 10 m væk, hvor partiklen efterlades.
  7. Forsvareren kan derefter igen løbe ud i feltlinjerne og forsvare jorden mod de indkomne partikler.
  8. Der må max være tre elever fra ”magnetfelt”-holdet ad gangen i hver af de to feltlinjer.
  9. Holdene bytter roller når alle 30 partikler (ærteposer) er kastet afsted. Tæl sammen hvor mange partikler hvert hold har fået og husk dette (evt. skriv ned).
  10. Aktiviteten gentager sig med de nye roller og kan afsluttes efter 1-2 runder som hhv.
    ”solvind” og ”magnetfelt” for hvert hold elever. Tæl alle point sammen til sidst.

Flere aktiviteter?

Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler, 30 ærteposer

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Eleverne opnår kropslig visualisering og forståelse af feltlinjernes funktion for jordens
    beskyttelse mod rummets partikler. 

  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Banen fra “Jordens feltlinjer” genbruges (se opstilling herunder). Og eleverne er stadig i to hold (evt. nye) med hver deres baner.
  2. Nogle af eleverne (ca. 1/3) stiller sig uden for eget holds bane (2 meters afstand) med partikler (ærteposer) i hånden.
  3. Resten af holdet løber rundt i de 2 feltlinjer og skal forsøge at gribe partiklerne, som kastes af holdkammeraterne ude fra rummet.
  4. Man kun gribe en partikel (ærtepose) når man står ved en kegle og man kan kun have 1 partikel med sig ad gangen rundt på banen.
  5. De indfangede partikler transporteres med til jordens indre, hvorefter eleven kan løbe ud i banen på ny for at indfange flere.
  6. De partikler, som IKKE gribes, skal blive liggende på gulvet.
  7. Aktiviteten slutter, når alle partikler er kastet. Tæl evt. antal ærteposer for point.
  8. Lav en kort opsummering på aktiviteten. Hvad symboliserer de ærteposer, der ligger på gulvet og ikke blev grebet? (svar: ikke alle partikler bliver indfanget af magnetfeltet).

Flere aktiviteter?

Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Opstil en bane (se tegning herunder) hvor sjippetovene lægges parallelt ca. 1 m fra
    hinanden. Keglerne placeres i to baner uden om, så de danner to halvcirkler/feltlinjer.
    Den første linje ca. 1,5 m radius til sjippetovene og den anden linje 2-2,5 m fra den
    første linje. Placér de geografiske poler.
  2. Del eleverne i to hold som får hver deres halvdel af banen (højre eller venstre).
  3. Det gælder nu om for eleverne på de to hold at indsamle så mange point som muligt
    ved at løbe feltlinjernes baner. Start ved den geografiske sydpol (den magnetiske
    nordpol) og løb i mål ved den geografiske nordpol (den magnetiske sydpol) for at få
    point.
  4. Eleverne bestemmer selv, om de vil løbe den lange bane (2 point) eller den korte bane
    (1 point). Læreren eller en elev tæller point sammen ved mål.
  5. Eleverne på hvert hold må løbe lige så mange gange, de kan nå på 2 minutter.
  6. Efter 2 minutter optælles pointene og aktiviteten afsluttes.

Flere aktiviteter?

Energiformer og -kæder DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    At være i stand til at kategorisere forskellige energiformer, deres egenskaber samt give eksempler på omdannelsesprocesser i hverdagen. Yderligere
    skabes forståelse for vedvarende naturlige energikilder og deres indflydelse på jorden
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne op i 4 grupper.
  2. Hver gruppe får en bunke energikædekort der skal ligge i modsatte ende af rummet (passende afstand). Billedsiden skal ligge opad.
  3. Aktiviteten foregår som en stafet hvor én elev fra hver gruppe løber hen og henter et billedkort og bringer det tilbage til sin gruppe. Næste elev løber osv.
  4. Grupperne skal nu lave så mange energikæder som de kan finde på med de hentede kort.
  5. Man må gerne bruge samme kort flere gange, men det skal kunne passe med de tilstødende kort. (se eksempel)
  6. Stafetten slutter, når alle kort hentet og når læreren siger at tiden er gået (sæt evt. en tid på forhånd).
  7. En gruppe tjekker en anden gruppes kæder. Kæderne skal være i rigtig sammenhæng og point tælles. Hvert anvendt kort giver 1 point, anvendes det samme kort i flere kæder (se eksemplet) tælles 1 point for hver gang det er anvendt.

Flere aktiviteter?

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde, 1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (2) i cirkler som i aktiviteten “Energibold“.
  2. Læreren viser en energikæde vha. kortene (ca.3 udvalgte kort) med billeder.
  3. Eleverne i hver cirkel, skal kaste bolden og ”skabe” den viste kæde ved at sige de
    korrekte energiformer og i rigtig rækkefølge

    • Fx en sol   en bolle en cykel
      = eleverne skal kaste bolden og sige den rigtig energiform ved hvert kast: stråling – Kemisk – Kinetisk.
  4. Eftersom der er flere elever end 3 i hver cirkel, gentager kæden sig flere gange så de får den ind på ”rygraden”.
  5. Læreren viser 3 nye kort og eleverne skal kaste og sige den nye kæde.
  6. Aktiviteten kan afsluttes efter et passende antal kæder ud fra lærerens vurdering.
  7. Lav en kort opsummering på aktiviteten og de udvalgte kæder.

Variation:

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om for hvert hold at være de første til at lave kæderne rigtigt 3 gange i træk. 2 point for at være hurtigst og 1 point for korrekt kæde.

Flere aktiviteter?

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i 2 grupper, som hver får en bold og stiller sig i en cirkel.
  2. Eleverne i hver gruppe kaster bolden rundt til hinanden.
  3. Når en elev kaster bolden, skal denne sige en af de 6 energiformer som beskrevet i
    introduktionen.
  4. Eleven som modtager bolden skal efterfølgende lave en bevægelse som svarer den
    valgte energiform. Her forslag til bevægelser:

    • Potentiel energi – Eleven løfter bolden op over hovedet
    • Kinetisk energi – Eleven snurrer rundt om sig selv
    • Strålingsenergi – Eleven laver en bølge med kroppen
    • Termisk energi – Eleven gnider hænderne mod hinanden
    • Elektrisk energi – Eleven får ”stød”, sæt gerne lyd på
    • Kemisk energi – Eleven spiser, illustrerer forbrænding af benzin/olie
  5. Aktiviteten kan afsluttes når eleverne hurtigt kan sætte bevægelse på den sagte
    energiform og dermed har fået kropsligt ”indprentet” de 6 forskellige energiformer.

Variation:

  • Gør det til en samarbejdsopgave, hvor 1 står i midten og kaster bolden. Personen som kaster vælger en energiform. Den som modtager bolden + dennes to sidemakkere skal nu viser “svaret” hurtigst muligt.
    • fx. Stråleenergi = bølge med armene ved at de 3 pers. sender bølgen videre til hinanden.
  • Hvis det ikke lykkes at lave bevægelsen hurtigt nok skal den person som modtog bolden, bytte plads med den i midten. Er bevægelsen godkendt, forsætter personen i midten med at kaste til en ny i kredsen.

Flere aktiviteter?

Organiske forbindelser DEL 2

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 oversigtskort med Carbonhydrider PRINT HER
    30 molekylekort PRINT HER
    10 overtræksveste
    (8 sorte, 2 røde)
    28 mærkebånd.

  • Inde/Ude:
    Stort klasselokale / Skolegård, Græsplæne
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af mere komplekse carbon-forbindelser og skal
    kunne omsætte forbindelsernes navne til visuelle modeller formet af eleverne selv.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt som Bindingsmodellering 1.0 med mærkebånd i midten.
  2. To elever agerer nu grundstoffet O. De to elever får en rød overtrækstrøje hver.
  3. Udfør aktiviteten som tidligere. I denne omgang råbes navnene på de forskelligecarbon-forbindelser i stedet for formlen og alkoholer medtages, fx metan (i stedet for CH4).
  4. Eleverne skal som i forrige aktivitet finde sammen i det korrekte antal, atomer og skabe de rigtige forbindelser mellem sig via mærkebånd. Hvis der fx bliver råbt ”ethen”, skal to C-elever hægte sig sammen ved hjælp af to mærkebånd for at symbolisere dobbeltbindingen mellem disse. Hver C-elev vil nu have to lemmer tilovers, og kan derfor binde sig til i alt fire H-elever.
  5. De ”overskydende” atomer (elever) skal selv prøve at finde sammen i bindinger som eks. O2, CO2, H2O.
  6. Aktiviteten slutter/ændres, når læreren oplever at eleverne har styr på
    molekyleformlernes navne og nemt kan finde sammen i de korrekte kombinationer.

Variation:

  • Byt om på rollerne så nye elever bliver til H og C.
  • Der indsættes et konkurrenceelement. Eleverne opdeles i 4 hold hver med lige antal af
    hvert grundstof. Nu får holdene point for at være hurtigst.
  • Ved konkurrence element i hold, giv evt. point for at kunne definere molekylets
    anvendelse/tilstedeværelse i hverdagen.
  • Prøv at modellere en fuldstændig forbrænding af en alkohol. Her skal der bruges flere
    O-elever. Vær opmærksom på at der til forbrænding af ethanol skal bruges 15 elever.

Flere aktiviteter?

Organiske forbindelser DEL 1

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 oversigtskort med Carbonhydrider PRINT HER
    30 molekylekort PRINT HER
    10 overtræksveste
    (8 sorte, 2 røde)
    28 mærkebånd.

  • Inde/Ude:
    Stort klasselokale / Skolegård, Græsplæne
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal samarbejde om at ”binde” sig korrekt i grupper efter forskellige molekyleformler.
    Eleverne skaber en kropslig visuel oplevelse af de konkrete
    bindingsformer samt de enkelte grundstoffers egenskaber/atomstruktur. Samtidig skal de
    vurdere hvor/på hvem, hver enkelt binding skal forekomme.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne så 8 elever er grundstoffet C, disse får sorte overtrækstrøjer. Resten af eleverne er grundstoffet H og har ingen trøjer på.
  2. Læreren udvælger nu nogle molekylekort (start med de mest simple). Læreren råber en formel, og eleverne skal så hurtigt så muligt finde sammen i de korrekte molekyler og i korrekt antal. Fx CH4, her skal én C-elev finde sammen med fire H-elever.
  3. De ”overskydende” atomer (elever) skal selv prøve at finde sammen i bindinger som fx H2.
  4. Læreren godkender og fortsætter med at råbe en ny formel, fx C2H6.

Udvikling: Alle H-elever får nu et mærkebånd, som symboliserer én overskydende elektron med mulighed for binding. De resterende mærkebånd lægges i en bunke.

  1. Når eleverne har fundet sammen efter den formel, der er råbt, skal de nu også illustrere de konkrete bindinger med mærkebånd. Eks. som før CH4, her skal hver H-elev via mærkebåndet ”binde sig” til et af C-elevens 4 lemmer (hænder/fødder).
  2. Hvis der råbes en alken eller alkyn, skal eleverne illustrere dobbelt- eller tripelbindingerne ved at bruge ekstra mærkebånd.
  3. Aktiviteten slutter/ændres, når læreren oplever, at eleverne har opfanget systemet og nemt kan binde sig i de korrekte kombinationer.

Variation:

  • Byt om på rollerne så nye elever bliver til H og C.
  • Der indsættes et konkurrenceelement. Eleverne opdeles i 4 hold hver med lige antal af
    hvert grundstof. Nu får holdene point for at være hurtigst

Flere aktiviteter?