Tag Archive for: Kropslig læring

Klima og Verden DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 pose klimapoint, 2 terninger
    1 klimatiltagsark, 4 klimakort (Print HER)

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse for forskellige naturlige og menneskelige mekanismer, som har indflydelse jordens klimaforandringer. Eleverne lærer at koble årsager til specifikke klimatiske effekter og kunne handle løsningsorienteret.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4 grupper, som hver får en KLIMAZONE (polar, tempereret og subtropisk og tropisk). De skal selv huske hvilken zone, de er.
  2. Alle grupperne har base ved siden af hinanden i den ene ende af lokalet. I modsatte ende lægges de 4 KLIMAKORT (hhv. Hav & Land, Dyr & Planter, Vejrforhold, Levevilkår) med billedsiden opad i ét hjørne, og i det andet hjørne lægges 2 terninger (se tegning).
  3. KLIMAPOINT deles ud til start, så hver gruppe får ialt 50 point. Resten af pointene placeres midt i lokalet i KLIMABANKEN (udgøres af læreren eller en elev).
  4. Klimakampen igangsættes ved at én elev fra hver zone løber hen til terningerne. Hver elev kaster terningen og får et tal, som de skal huske.
  5. Dernæst løber den samme elev videre til næste hjørne med de 4 klimakort. Den elev, som først når hen til kortene må vælge kort først, nummer to vælger derefter osv. Man kan ikke få samme klimakort.
  6. Nu læser hver elev på deres klimakort ud fra deres egen zone og tallet fra terningen fx. Klimakortet Hav & Land – Polarzonen – nr.1. Eleven lægger kortet tilbage og udfører det der står fx. “Verdenshavene stiger – Lavtliggende land oversvømmes. Giv 5 point til klimabanken”
  7. Eleven skal således tilbage til sin zones base for at hente klimapoint og aflevere dem i midten til klimabanken (læreren/en elev). En ny elev fra hver zone skal løbe afsted, når forgående er henne ved de 4 klimakort.
  8. For hver klimazone gælder det om A) ikke at dø (løbe tør for klimapoint) og B) at opnå flest klimapoint ved lave så mange klimatiltag som muligt.
  9. KLIMABANK: I klimabanken skal eleverne aflevere klimapoint hvis de bliver bedt om det på klimakortet. Dertil kan alle eleverne fra hver gruppe løbe til klimabanken for at lave klimatiltag og dermed “vinde” klimapoint til egen zone. Max. 1 elev fra hver zone må lave
    klimatiltag i klimabanken ad gangen.
  10. KLIMAPOINT: Kan “vindes/købes” i banken ved at udføre et af de klimatiltag, som står på klimatiltagsarket fx. “Benyt transport med grøn brændstof fx. El, Brint, power-to-x” giver 6 point hvis eleven laver 10 lunges. Man kan selv vælge hvilke tiltag man laver.
  11. KLIMAKAMPEN sluttes enten på tid (hvem har flest point) eller hvis to af de fire zoner er
    ude af kampen.

Variation:

  • Lad grupperne bytte zoner, så de får indblik i de forskellige områders klimaforandringer.
  • Giv klimakampen et større fokus på samarbejde, ved at en elev i en zone skal udføre klimatiltaget sammen med en elev fra en anden zone for at skaffe sig klimapoint. Herved får begge zonerne klimapoint med til deres zone, men det kræver forhandling at få nogle med på “tiltaget”.
  • Find selv på andre klimaforandring og klimatiltag som inddrages i kampen.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne kan reflektere og tage stilling til forskellige udsagn omkring verden og dets
    klima. Eleverne kan begrunde deres valg og tænke kritisk.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Lad eleverne stå blandet i lokalet. Find på to bevægelser/stillinger – én for når man tror noget er sandt og en for falsk fx dreje rundt = SANDT, hoppe = FALSK.
  2. Læreren læser nu et udsagn op (se nedenstående udsagn).
  3. Eleverne skal nu lave den bevægelse/stilling, som de mener passer på udsagnet. Fx hvis eleven mener, at udsagnet er falsk, hopper personen.
    Når alle elever laver en bevægelse/stilling, spørger læreren ind til hvorfor de mener det ene eller andet? samt giver det korrekte svar.
  4. Tag gerne en kort diskussion om udsagnet.
  5. Læreren læser nu det næste udsagn, og aktiviteten forsætter på samme måde som før.

Udsagn:

  1. Det tropiske klima findes bl.a. i Thailand og Mellemamerika, og er kendetegnet ved at have regntid og tørtid. (SANDT)
  2. Amazonas er verdens største regnskov som ligger i både de tropiske, subtropiske og tempererede klimazoner. (FALSK)
  3. Polarzonen præges af plantebælter bestående savanner, ørkner og stepper. (FALSK)
  4. Polarzonen har plantebæltet Tundra, bestående skovløse områder samt lav luftfugtighed og store temperatursving (-30° til +20°). (SANDT)
  5. Subtropisk klima ligger både nord og syd for ækvator og findes bl.a. ved middelhavet. (SANDT)
  6. Det subtropiske klima ideelt for nåleskove og løvskove da det har gennemsnitstemperaturer over 10° i den varmeste og under -3° i den koldeste måned. (FALSK)
  7. De tempererede klimazoner har høj luftfugtighed og samme timer sollys hele året rundt. (FALSK)
  8. Der kan være stor forskel mellem kyst og fastland, men både sommer og vinter er normale sæsoner i de tempererede klimazone. (SANDT)

Variation:

  • Inddel rummet med et SANDT område og falsk. Elevernes skal hen til det område de mener passer på udsagnet.
  • Afgræns tiden. Læreren tæller fx ned fra 10 og eleverne skal nå at svarer/rykke sig inden.

Flere aktiviteter?

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber viden om klima, vejr og plantebælter gennem modellering og bevægelse.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

INDEN START: Følgende fakta kategorier omkring hver klimazone skal være fundet og nedskrives/huskes:

  • Zonernes navne
  • De forskellige plantebælter
  • Gennemsnitlige (gns.) temperaturer i den koldeste og varmest måned
  • Luftfugtighed og nedbørsforhold

Retningslinjer:

  1. Alle elever stiller sig i en rundkreds og får hver tildelt en klimazone (lærer el. elev visker det til eleverne). Der skal være ligelig fordeling af zoner.
  2. Nu råber læreren en klimazone fx ”subtroperne”, og alle de elever som er denne zone skal bytte plads. Hvis der råbes ”alle zoner”, skal alle elever bytte plads.
  3. Gentag et par gange så eleverne har godt styr på hvilken zone, de er.
  4. Læreren stopper nu aktiviteten og beskriver den første karakteristika/fakta for hver zone (se ovenstående fakta-kategorier og rækkefølge).
  5. Eleverne skal nu huske hvilke fakta, der hører til deres zone fx gns. temperatur i varmeste og koldeste måned: subtroperne = 20° og 5°, polarzonerne = under 10°.
  6. Aktiviteten gentages. Læreren råber nu en gennemsnitlig temperatur fx den varmeste måned er gennemsnitlig 20°. Alle elever som er subtroper skal så bytte plads. Passer nævnte karakteristika på flere zoner fx plantebæltet ørken, som findes i tropisk, subtropisk og tempereret, skal de alle bytte på samme tid.
  7. Igen gentages dette i noget tid, før læreren stopper eleverne.
  8. Aktiviteten forsætter på samme måde som ovenstående beskrevet ved at gennemgå de forskellige karakteristika/fakta for hver zone, en ad gangen.
  9. Aktiviteten slutter, når eleverne er blevet godt bekendte, både kropsligt og i hukommelsen, med de forskellige zoner samt deres karakteristika.

Variation:

  • Indsæt en fanger (elev) i midten. Det er denne som råber noget.
  • Gør det muligt at sige forskellige fakta – altså blande mellem zoner, plantebælter osv.
  • Lad eleverne få en ny rolle (ny zone).

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papirslapper, blyant, elefantsnot
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af jordklodens form og inddeling i forskellige
    zoner. Eleverne lærer at koble samt placere lande og kontinenter i forhold til jordens tidszoner
    og grader.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

Læreren giver en introduktion til jordens overflade. Særligt lægges fokus på forskellige kort
typer og herunder klodens opmåling i længde- og breddegrader samt inddeling i tidszoner.
Kom gerne ind på, hvad GPS og GMT står for. Som det sidste skal hver elev lave tre forskellige
lapper papir. På lapperne skrives:

  1. lap: navnet på et land, fx Peru.
  2. lap: et GPS-koordinat (en længde- og breddegrad), fx 10° Ø, 55° N.
  3. lap: en tidszone, fx GMT + 3.

Hav kort tilgængelige (fysisk eller digitalt) hvor eleverne kan se længde- og breddegrader,
landenavne samt tidszoner.

Klodens opdeling – Hemisfærerne (5 min.)

  1. Lad lokalet være ryddet for stole og bord (ud til siderne). I fællesskab besluttes og markeres jordklodens ækvatorlinje og nulmedian samt deres midtpunkt (der hvor nulmedian og ækvator krydser). Kan evt. gøres med en stol midt i lokalet og 4 lapper papir i lige linjer derudfra.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, indtil læreren råber et område af jordens opdeling fx den nordlige hemisfære. Alle elever skal hurtigst muligt placere sig korrekt i lokalet. Giv evt. en opgave til den/de 2 sidst ankomne.
  3. Eleverne går igen rundt og læreren (evt. en elev) råber et nyt område fx den sydøstlige hemisfære.
  4. Gentag et par gange indtil eleverne nemt kan navigere rundt i lokalet og dermed jordkloden.

Kaos på jordkloden (10 min.)

  1. Lokalet forbliver ryddet, og eleverne finder sammen i par.
  2. Papirslapperne fra introduktionen (som eleverne lavede) fordeles i 2 bunker som hver lægges i diagonalt modsatte hjørne at lokalet. I de to andre diagonalt modsatte hjørner lægges tusser i det ene og elefantsnot i det andet. Aktiviteten går ud på, at hvert par skal forsøge at placere så mange papirslapper korrekt på det fiktive kort.
  3. Hvert par skal sammen (må aldrig skille sig ad som par) løbe hen:
    • I et hjørne og tage en papirlap.
    • I et andet hjørne hvor de laver et tegn på lappen (parrets eget tegn).
    • I et tredje hjørne hvor de tager lidt elefantsnot og placerer papirslappen med elefantsnot på gulvet, der hvor det burde passe ind på kortet. Fx placeres 10° Ø, 55° N tæt ved nulmedianlinjen og ca. halvt oppe på den nordlige halvkugle fra ækvator.
  4. Når alle papirslapper er placeret, stopper aktiviteten.
  5. I fællesskab eller i mindre grupper tjekkes korrektheden af de forskellige lapper, og der kan (hvis ønsket) optælles hvilket par, der har placeret flest (korrekte) lapper.
  6. Aktivteten kan gentages flere gange, hvis læreren anser det som passende.

Flere aktiviteter?

Vores Jordklode DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem samarbejde en kropslig og visuel forståelse for jordens
    opbygning og opnår indblik i nogle af jordens naturlige aktiviteter i form af jordskælv og
    vulkaner.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser.
    Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet.
    Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

Retningslinjer:

  1. Borde og stole rykkes så langt ud mod væggene som muligt. Lad én stol stå tilbage i midten af lokalet.
  2. Aktiviteten går nu ud på, at eleverne skal skabe en menneskelig kopi af jordkloden og bevæge sig rundt (som helhed) i rummet (lokalet).
  3. Inderst i jordkloden skal 1 elev være den indre kerne (fast) som løftes af 3-4 elever der udgør den ydre kerne (flydende). Eleverne i den ydre kerne skal vende ansigterne mod midten (den indre kerne).
  4. Næste lag består af ca. halvdelen af eleverne som danner kappen (flydende og fast) rundt om jordklodens ydre kerne. Eleverne i kappen står tæt sammen (så tæt som muligt, uden at holde fast i hinanden), vender ansigtet mod midten og har lukkede øjne.
  5. Det yderste lag i jordkloden er skorpen (pladerne). De resterende elever laver en cirkel rundt om kappen, hvor de vender ansigtet væk fra midten og holder hinanden i armkrog.
  6. Nu er eleverne placeret og udgør en kopi af jordkloden. De skal i fællesskab samarbejde om at bevæge sig én omgang om stolen i midten af lokalet, uden at jorden ”går i stykker”. Dvs. de forskellige lag (af elever) skal bestå (ikke spredes), og jordens indre kerne må ikke falde
    ned.

UDVIDELSE: Rollerne byttes, og der indsættes kommandoer fra læreren. Læreren kan vælge kun at introducere én kommando ad gangen eller alle på én gang, og det er op til læreren, hvornår kommandoen råbes.

  1. Når jordkloden har nået en omgang, bytter eleverne pladser (roller), og en ny kopi af jordkloden dannes.
  2. Igen skal eleverne i fællesskab bevæge jordkloden rundt om stolen. Men hvis/når læreren oplever ustabilitet i jordkloden (manglende samarbejde, lagene bevæger sig for meget osv.) eller bare vælger at skabe ændring i aktiviteten, kan læreren råbe en af følgende kommandoer: “jordskælv”, “vulkanudbrud” eller “ny vulkan opstår”:
    • JORDSKÆLV: Råbes hvis skorpen (eleverne) virker urolige og gnider op og ned af hinanden (pladernes gnidninger/forkastning). Ved kommandoen skal eleverne hurtigt ”smuldre” fra hinanden og finde en ny plads (i deres respektive lag). Den indre kerne (én
      elev) må ikke falde ned i denne ændring.
    • VULKANUDBRUD: Råbes hvis kappen virker presset/udfordret. Ved kommandoen skal en elev fra jordens kerne forsøge at ”bryde” hele vejen ud af jordens skorpe, ud til overfladen, inden en ny kommando råbes. Lykkes det størkner eleven og bliver en del af
      jordens skorpe.
    • NY VULKAN OPSTÅR: Råbes hvis skorpen (eleverne) nogle steder glider ind foran hinanden eller støder op mod hinanden, så der skabes et ”svagt punkt”. Ved kommandoen skal 2-3 elever fra jordklodens kappe hurtigt bytte plads med samme
      antal elever fra skorpen.

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. – PRINT HER)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Eleverne går rundt imellem hinanden og bytter kort (det skal gå hurtigt).
  3. Læreren råber efter kort tid “STOP” og siger en kategori fra landekortet, samt hvor højeste og laveste værdi skal stå.
    Eleverne skal stille sig på række fra lavest til højest værdi i kategorierne: Indb., BNP,
    Levealder, Migration.
    Eleverne skal stille sig på række fra højest til lavest værdi i kategorierne: Tæthed og
    Fødselsrate.
    Eleverne skal snakke med hinanden for at stille sig korrekt, og læreren tjekker
    herefter (hver elev siger sit land og værdien på den valgte kategori).
  4. Gentag aktiviteten et par gange.
  5. Efter et par runder laves en fælles refleksion over følgende spørgsmål (læreren kan frit
    vælge):

    • Er der nogle lande, der overvejende er i den ene ende hver gang? Hvilke?
    • Er der en overordnet sammenhæng?
    • Kan man ud fra landefakta kategorisere et land som rigt/fattigt?
    • Hvad karakteriserer et rigt land/fattigt land?
    • Hvorfor er det ikke nødvendigvis sammenhæng mellem indbyggertal og
      befolkningstæthed?

Flere aktiviteter?

Verdens befolkning DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. – PRINT HER), 5 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får indblik i nogle verdens befolkningsforskellige gennem bevægelse. De
    oplever gennem sammenligning at skabe forståelse for forskellige landes levevilkår,
    størrelser og økonomiske tilstande.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne modtager et landekort hver og læreren holder resten.
  2. Aktiviteten går ud på, at den enkelte elev skal skaffe sig så mange landekort som muligt, inden tiden er gået.
  3. Eleverne går/løber rundt blandt hinanden og skal prøve at fange en anden elev. Hvis en elev fanger en anden, må dén elev, der har ”fanget” udvælge en kategori fra landekortet, som de skal ”battle” i.
  4. Før ”battlen” skal de to modstandere (elever) udføre den aktivitet, der står ud for den valgte kategori fx 10 studs eller 5 kast gennem ben. En bold hentes fra midten af lokalet.
    AT VINDE EN BATTLE: En elev vinder en ”battle” og overtager dermed modstanderens landkort hvis:

    • Eleven scorer højest i kategorierne: Indbyggertal (indb.), Bruttonationalprodukt (BNP) eller Gennemsnitlig levealder (levealder).
    • Eleven scorer lavest i kategorierne: Befolkningstæthed (tæthed), Antal fødsler per kvinde (fødselsrate).
    • Når eleven har vundet eller tabt en ”battle”, forsætter han/hun med at ”fange” en ny modstander til at ”battle” i mod.
    • Har eleven flere landekort på hånden, vælger eleven, hvilket kort han/hun bruger, INDEN kategorien vælges.

    INGEN LANDEKORT: Hvis en elev har nul landekort, går han/hun hen til læreren og
    modtager et nyt.

  5. Aktiviteten slutter når læreren har uddelt det sidste landekort og har givet eleverne ca. 2
    min til at færdiggøre deres ”battles”.
  6. Læreren spørger hvor mange landekort, eleverne har vundet. Aktiviteten kan evt. gentages på ny.

Flere aktiviteter?

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for, hvordan RNA-strenge klippes og splejses til
    mRNA-strenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Hvert rækkenummer (rækker á ca. 4 som i “basepar og DNA-bindinger”) tager hinanden i hænderne og løber frit omkring som RNA-strenge.
  2. Vælg én elev, der bliver “klippe”-fanger og kan splitte strengene ad ét sted. To andre elever er “splejse”-fangere, der hjælper hinanden med at splejse strenge sammen.
  3. For klipperen gælder det om at få så mange strenge som muligt.
  4. For splejserne gælder det om at få samlet strengene så meget som muligt.
  5. Fortsæt i ca. 2 minutter, så der ender med at være nogle lange mRNA-strenge og nogle frie baser.

Flere aktiviteter?

Eukaryote celler DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af centrale organeller og deres primære funktion i dyreceller, herunder cellemembran, cellekerne, cytoplasma, ribosomer, mitokondrie
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om
    celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Retningslinjer:

  1. Eleverne rejser sig op bag deres stol. Ryd gulvet for tasker og lignende.
  2. Der skal nu arbejdes med dyrecellens centrale organeller og deres funktioner. Læreren kan råbe én af følgende kommandoer, som eleverne skal følge:
    • CELLEMEMBRAN – Eleverne løber ud til væggen.
    • CELLEKERNE – Eleverne løber ind til midten og finder sammen to og to. De skal nu bygge en bro sammen ved, at holde på hinandens skuldre.
    • CYTOPLASMA – Eleverne ”svømmer” rundt mellem hinanden.
    • MITOKONDRIE – Eleverne løber hurtigt på stedet.
    • RIBOSOM – Eleverne finder sammen på rækker á ca. 5, og der skal herefter sendes et signal, fx en high five fra den ene til den anden ende af rækken.
  3. Eleverne skal blive ved med, at gøre kommandoen, indtil en ny bliver råbt. Skift hurtigt mellem kommandoerne, så der bliver ved med at være bevægelse.
  4. Fortsæt indtil eleverne hurtigt kan gøre de rigtige kommandoer flere gange.

Udvikling: Cellen bliver nu til en plantecelle. Tag en kort dialog om de primære forskelle mellem dyre- og plantecellen.

  1. Aktiviteten fortsættes som før med følgende tilføjelser:
    • CELLEMEMBRAN bliver nu til CELLEVÆG, da denne er fast i planteceller.
    • GRØNKORN – Eleverne finder sammen i grupper á 6 og former et sekskantet glukosemolekyle.
  2. Fortsæt indtil det er “nemt” for eleverne.

Variation: 

  • Tilføj flere/andre organeller og find en passende bevægelse til, fx endoplasmatisk retikulum (ER) eller golgiapparat.
  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigst til at følge kommandoerne. Den sidste til at udføre en kommando ryger ud, og den sidste elev tilbage i aktiviteten har vundet.

Flere aktiviteter?

Krop og kredsløb DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Bingoplader & svarark (kopiark HER), blyanter, Modeltegninger af kredsløb (Print HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal vurdere modeller af hjerte-lungekredsløbet og finde den relevante information, som svarer til de skriftlige udsagn.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for
    kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for
    sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Modeltegningerne af kredsløbet fordeles ud, så de ligger spredt rundt i lokalet.
  2. Del eleverne i 6 grupper. Hver gruppe får en base, en bingoplade samt svarark (kopiark) og blyant.
  3. På bingopladerne står forskellige udsagn om dele af hjerte-lungekredsløbet. Grupperne skal nu hver især forsøge at finde svaret (den del af kredsløbet, som udsagnet beskriver) på modeltegningerne. Bingopladen SKAL blive ved basen!
  4. Alle elever fra gruppen skal være i gang på samme tid.
  5. Når en elev mener at have fundet det korrekte svar, løber eleven tilbage til basen. Her skriver eleven svaret på svararket i det tilsvarende felt.
  6. Aktiviteten slutter, når alle grupper har udfyldt alle felter på svararket.
  7. Svarene tjekkes ved, at grupperne roterer til en anden gruppes base med samme bingoplade.

Variation: 

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at blive først færdig med de korrekte svar.

Flere aktiviteter?