Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler, 30 ærteposer

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Eleverne opnår kropslig visualisering og forståelse af feltlinjernes funktion for jordens
    beskyttelse mod rummets partikler. 

  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Banen fra “Jordens feltlinjer” genbruges (se opstilling herunder). Og eleverne er stadig i to hold (evt. nye) med hver deres baner.
  2. Nogle af eleverne (ca. 1/3) stiller sig uden for eget holds bane (2 meters afstand) med partikler (ærteposer) i hånden.
  3. Resten af holdet løber rundt i de 2 feltlinjer og skal forsøge at gribe partiklerne, som kastes af holdkammeraterne ude fra rummet.
  4. Man kun gribe en partikel (ærtepose) når man står ved en kegle og man kan kun have 1 partikel med sig ad gangen rundt på banen.
  5. De indfangede partikler transporteres med til jordens indre, hvorefter eleven kan løbe ud i banen på ny for at indfange flere.
  6. De partikler, som IKKE gribes, skal blive liggende på gulvet.
  7. Aktiviteten slutter, når alle partikler er kastet. Tæl evt. antal ærteposer for point.
  8. Lav en kort opsummering på aktiviteten. Hvad symboliserer de ærteposer, der ligger på gulvet og ikke blev grebet? (svar: ikke alle partikler bliver indfanget af magnetfeltet).

Flere aktiviteter?

Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.

    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har
    viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Opstil en bane (se tegning herunder) hvor sjippetovene lægges parallelt ca. 1 m fra
    hinanden. Keglerne placeres i to baner uden om, så de danner to halvcirkler/feltlinjer.
    Den første linje ca. 1,5 m radius til sjippetovene og den anden linje 2-2,5 m fra den
    første linje. Placér de geografiske poler.
  2. Del eleverne i to hold som får hver deres halvdel af banen (højre eller venstre).
  3. Det gælder nu om for eleverne på de to hold at indsamle så mange point som muligt
    ved at løbe feltlinjernes baner. Start ved den geografiske sydpol (den magnetiske
    nordpol) og løb i mål ved den geografiske nordpol (den magnetiske sydpol) for at få
    point.
  4. Eleverne bestemmer selv, om de vil løbe den lange bane (2 point) eller den korte bane
    (1 point). Læreren eller en elev tæller point sammen ved mål.
  5. Eleverne på hvert hold må løbe lige så mange gange, de kan nå på 2 minutter.
  6. Efter 2 minutter optælles pointene og aktiviteten afsluttes.

Flere aktiviteter?

Energiformer og -kæder DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    At være i stand til at kategorisere forskellige energiformer, deres egenskaber samt give eksempler på omdannelsesprocesser i hverdagen. Yderligere
    skabes forståelse for vedvarende naturlige energikilder og deres indflydelse på jorden
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne op i 4 grupper.
  2. Hver gruppe får en bunke energikædekort der skal ligge i modsatte ende af rummet (passende afstand). Billedsiden skal ligge opad.
  3. Aktiviteten foregår som en stafet hvor én elev fra hver gruppe løber hen og henter et billedkort og bringer det tilbage til sin gruppe. Næste elev løber osv.
  4. Grupperne skal nu lave så mange energikæder som de kan finde på med de hentede kort.
  5. Man må gerne bruge samme kort flere gange, men det skal kunne passe med de tilstødende kort. (se eksempel)
  6. Stafetten slutter, når alle kort hentet og når læreren siger at tiden er gået (sæt evt. en tid på forhånd).
  7. En gruppe tjekker en anden gruppes kæder. Kæderne skal være i rigtig sammenhæng og point tælles. Hvert anvendt kort giver 1 point, anvendes det samme kort i flere kæder (se eksemplet) tælles 1 point for hver gang det er anvendt.

Flere aktiviteter?

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde, 1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (2) i cirkler som i aktiviteten “Energibold“.
  2. Læreren viser en energikæde vha. kortene (ca.3 udvalgte kort) med billeder.
  3. Eleverne i hver cirkel, skal kaste bolden og ”skabe” den viste kæde ved at sige de
    korrekte energiformer og i rigtig rækkefølge

    • Fx en sol   en bolle en cykel
      = eleverne skal kaste bolden og sige den rigtig energiform ved hvert kast: stråling – Kemisk – Kinetisk.
  4. Eftersom der er flere elever end 3 i hver cirkel, gentager kæden sig flere gange så de får den ind på ”rygraden”.
  5. Læreren viser 3 nye kort og eleverne skal kaste og sige den nye kæde.
  6. Aktiviteten kan afsluttes efter et passende antal kæder ud fra lærerens vurdering.
  7. Lav en kort opsummering på aktiviteten og de udvalgte kæder.

Variation:

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om for hvert hold at være de første til at lave kæderne rigtigt 3 gange i træk. 2 point for at være hurtigst og 1 point for korrekt kæde.

Flere aktiviteter?

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i 2 grupper, som hver får en bold og stiller sig i en cirkel.
  2. Eleverne i hver gruppe kaster bolden rundt til hinanden.
  3. Når en elev kaster bolden, skal denne sige en af de 6 energiformer som beskrevet i
    introduktionen.
  4. Eleven som modtager bolden skal efterfølgende lave en bevægelse som svarer den
    valgte energiform. Her forslag til bevægelser:

    • Potentiel energi – Eleven løfter bolden op over hovedet
    • Kinetisk energi – Eleven snurrer rundt om sig selv
    • Strålingsenergi – Eleven laver en bølge med kroppen
    • Termisk energi – Eleven gnider hænderne mod hinanden
    • Elektrisk energi – Eleven får ”stød”, sæt gerne lyd på
    • Kemisk energi – Eleven spiser, illustrerer forbrænding af benzin/olie
  5. Aktiviteten kan afsluttes når eleverne hurtigt kan sætte bevægelse på den sagte
    energiform og dermed har fået kropsligt ”indprentet” de 6 forskellige energiformer.

Variation:

  • Gør det til en samarbejdsopgave, hvor 1 står i midten og kaster bolden. Personen som kaster vælger en energiform. Den som modtager bolden + dennes to sidemakkere skal nu viser “svaret” hurtigst muligt.
    • fx. Stråleenergi = bølge med armene ved at de 3 pers. sender bølgen videre til hinanden.
  • Hvis det ikke lykkes at lave bevægelsen hurtigt nok skal den person som modtog bolden, bytte plads med den i midten. Er bevægelsen godkendt, forsætter personen i midten med at kaste til en ny i kredsen.

Flere aktiviteter?

Organiske forbindelser DEL 2

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 oversigtskort med Carbonhydrider PRINT HER
    30 molekylekort PRINT HER
    10 overtræksveste
    (8 sorte, 2 røde)
    28 mærkebånd.

  • Inde/Ude:
    Stort klasselokale / Skolegård, Græsplæne
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af mere komplekse carbon-forbindelser og skal
    kunne omsætte forbindelsernes navne til visuelle modeller formet af eleverne selv.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt som Bindingsmodellering 1.0 med mærkebånd i midten.
  2. To elever agerer nu grundstoffet O. De to elever får en rød overtrækstrøje hver.
  3. Udfør aktiviteten som tidligere. I denne omgang råbes navnene på de forskelligecarbon-forbindelser i stedet for formlen og alkoholer medtages, fx metan (i stedet for CH4).
  4. Eleverne skal som i forrige aktivitet finde sammen i det korrekte antal, atomer og skabe de rigtige forbindelser mellem sig via mærkebånd. Hvis der fx bliver råbt ”ethen”, skal to C-elever hægte sig sammen ved hjælp af to mærkebånd for at symbolisere dobbeltbindingen mellem disse. Hver C-elev vil nu have to lemmer tilovers, og kan derfor binde sig til i alt fire H-elever.
  5. De ”overskydende” atomer (elever) skal selv prøve at finde sammen i bindinger som eks. O2, CO2, H2O.
  6. Aktiviteten slutter/ændres, når læreren oplever at eleverne har styr på
    molekyleformlernes navne og nemt kan finde sammen i de korrekte kombinationer.

Variation:

  • Byt om på rollerne så nye elever bliver til H og C.
  • Der indsættes et konkurrenceelement. Eleverne opdeles i 4 hold hver med lige antal af
    hvert grundstof. Nu får holdene point for at være hurtigst.
  • Ved konkurrence element i hold, giv evt. point for at kunne definere molekylets
    anvendelse/tilstedeværelse i hverdagen.
  • Prøv at modellere en fuldstændig forbrænding af en alkohol. Her skal der bruges flere
    O-elever. Vær opmærksom på at der til forbrænding af ethanol skal bruges 15 elever.

Flere aktiviteter?

Organiske forbindelser DEL 1

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 oversigtskort med Carbonhydrider PRINT HER
    30 molekylekort PRINT HER
    10 overtræksveste
    (8 sorte, 2 røde)
    28 mærkebånd.

  • Inde/Ude:
    Stort klasselokale / Skolegård, Græsplæne
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal samarbejde om at ”binde” sig korrekt i grupper efter forskellige molekyleformler.
    Eleverne skaber en kropslig visuel oplevelse af de konkrete
    bindingsformer samt de enkelte grundstoffers egenskaber/atomstruktur. Samtidig skal de
    vurdere hvor/på hvem, hver enkelt binding skal forekomme.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne så 8 elever er grundstoffet C, disse får sorte overtrækstrøjer. Resten af eleverne er grundstoffet H og har ingen trøjer på.
  2. Læreren udvælger nu nogle molekylekort (start med de mest simple). Læreren råber en formel, og eleverne skal så hurtigt så muligt finde sammen i de korrekte molekyler og i korrekt antal. Fx CH4, her skal én C-elev finde sammen med fire H-elever.
  3. De ”overskydende” atomer (elever) skal selv prøve at finde sammen i bindinger som fx H2.
  4. Læreren godkender og fortsætter med at råbe en ny formel, fx C2H6.

Udvikling: Alle H-elever får nu et mærkebånd, som symboliserer én overskydende elektron med mulighed for binding. De resterende mærkebånd lægges i en bunke.

  1. Når eleverne har fundet sammen efter den formel, der er råbt, skal de nu også illustrere de konkrete bindinger med mærkebånd. Eks. som før CH4, her skal hver H-elev via mærkebåndet ”binde sig” til et af C-elevens 4 lemmer (hænder/fødder).
  2. Hvis der råbes en alken eller alkyn, skal eleverne illustrere dobbelt- eller tripelbindingerne ved at bruge ekstra mærkebånd.
  3. Aktiviteten slutter/ændres, når læreren oplever, at eleverne har opfanget systemet og nemt kan binde sig i de korrekte kombinationer.

Variation:

  • Byt om på rollerne så nye elever bliver til H og C.
  • Der indsættes et konkurrenceelement. Eleverne opdeles i 4 hold hver med lige antal af
    hvert grundstof. Nu får holdene point for at være hurtigst

Flere aktiviteter?

Elektromagnetisk spektrum DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    56 minikegler, 4 sæt spektrumkort – Alle kort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Hal, Stort lokale / Skolegård, græsplæne.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal løbe som bølger og få en kropslig forståelse af hele det
    elektromagnetiske spektrum med bølgelængder og frekvenser.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Partikler, bølger og stråling
    Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener.
    Eleven har viden om stråling.
    Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (4 stk.) og baner som “modelleringsstafet 1.0” (se tegning af opstilling herunder).
  2. Alle farvekort samles ved den midterste kegle og symboliserer nu synligt lys. Banen dækker nu hele det elektromagnetiske spektrum.
  3. For enden af banen lægges nu kort med frekvens, bølgelængde samt betegnelser for bølgetyper.
  4. Udfør stafetten som tidligere. I denne omgang placeres frekvens, bølgelængde og bølgetyper ud for korrekte kegler.
  5. Stafetten slutter, når alle kort er placeret korrekt ved keglerne på den ene side af
    banen.

Variation:

  • Giv holdene point eller små opgaver efter hvor hurtigt de bliver færdige med stafetten.

    Tegning af opstilling

    Flere aktiviteter?

Det Periodiske System DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt grundstofkort (blå/rød)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / hvor som helst
  • Aktivitetens mål
    Kendskab til opbygningen af det periodiske system, dets perioder og udvalgte grundstofgrupper
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem.

Retningslinjer:

  1. Hver elev får et grundstofkort (læreren udvælger evt. hvilke kort, der skal i spil).
  2. Eleverne går rundt mellem hinanden og bytter kort. For at bytte kort skal man først hilse
    ved en af følgende muligheder:

    • Klap på begge lår, og giv en high five til makkeren – Byt kort.
    • Sving makker rundt i en armkrog – Byt kort.
    • Bump numserne mod hinanden – Byt kort.
  3. Efter lidt tid råber læreren ”FRYS”, og alle elever fryser. Læreren siger herefter som kommando, hvordan eleverne skal finde sammen i grupper.
    • Fx efter perioder (antal skaller), efter stofgruppe (farve), efter gruppenummer (antal elektroner i yderste skal – med undtagelser), efter tilstandsform.
  4. Når eleverne har fundet sammen i grupperne, skal de stille op på række efter antal protoner (atomnummer) eller atommasse.
  5. Herefter går eleverne igen rundt mellem hinanden og bytter kort på samme vis som før.
    • Tag et par runder og gentag gerne samme kommando, så eleverne får en god forståelse af det periodiske systems opsætning.

Variation:

  • Gør det til en konkurrence om hvem der hurtigst kan finde sammen i gr, eller på række
  • Sig at eleverne skal udfører opgaverne non-verbalt (uden at snakke sammen)

Elektromagnetisk spektrum DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    56 minikegler, 4 sæt spektrumkort – Det synlige lys PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Hal, Stort lokale / Skolegård, græsplæne.
  • Aktivitetens mål
    Test elevernes forståelse af det synlige lys’ spektrum med bølgelængder og
    frekvensværdier.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Partikler, bølger og stråling
    Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener.
    Eleven har viden om stråling.
    Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (4 stk.) og baner som “modelleringsstafet 1.0” (se tegning af opstilling herunder).
  2. Læreren råber en frekvens eller bølgelængde (værdi).
  3. Alle elever skal nu løbe gennem banen og stoppe det sted, de mener passer på værdien. Hver elev stopper et sted, som de selv mener er korrekt.
  4. Læreren bekræfter den korrekte placering.
  5. Læreren råber en ny værdi, og eleverne løber nu enten frem eller tilbage på banen for at placere sig et passende sted.
  6. Gentag et passende antal gange.

Variation:

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om for hvert hold at være de
    første til at placere sig rigtigt på banen.

Tegning af opstilling

Flere aktiviteter?

Elektromagnetisk spektrum DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    56 minikegler, 4 sæt spektrumkort – det synlige lys PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / hvor som helst
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal via løb, få en kropslig forståelse af bølgers udbredelse. Samtidig skal de vurdere farvernes placering inden for det synlige lys’ spektrum.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Partikler, bølger og stråling
    Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener.
    Eleven har viden om stråling.
    Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i fire grupper, som hver opstiller en bane med 14 kegler. Keglerne stilles i et zigzag-mønster, som starter stort og bliver tættere og tættere (se tegning af opstilling).
  2. For enden af banen lægges 7 forskellige farvekort.
  3. Første elev fra hver gruppe løber gennem banen i zigzag som en bølge og tager et farvekort. Eleven løber dernæst tilbage gennem banen og placerer på sin vej farvekortet ved den kegle, der passer til farvens placering i spektret.
  4. Næste elev løber gennem banen på samme måde, indtil alle farvekort er placeret korrekt. Hvis gruppen undervejs har lavet en fejl, kan dette rettes ved at løbe banen igennem og bytte ét farvekort ad gangen.
  5. Stafetten slutter, når alle farvekort er placeret efter farveorden ved keglerne på den ene
    side af banen.
Opstilling til modelleringsstafet 1.0

Tegning af opstilling

Flere aktiviteter?