Tag Archive for: Hurtighed

Klimakampen (Geografi)

, , , , , , , , , , ,

Klima og Verden DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 pose klimapoint, 2 terninger
    1 klimatiltagsark, 4 klimakort (Print HER)
  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse for forskellige naturlige og menneskelige mekanismer, som har indflydelse jordens klimaforandringer. Eleverne lærer at koble årsager til specifikke klimatiske effekter og kunne handle løsningsorienteret.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

Retningslinjer:

  1. Eleverne deles i 4 grupper, som hver får en KLIMAZONE (polar, tempereret og subtropisk og tropisk). De skal selv huske hvilken zone, de er.
  2. Alle grupperne har base ved siden af hinanden i den ene ende af lokalet. I modsatte ende lægges de 4 KLIMAKORT (hhv. Hav & Land, Dyr & Planter, Vejrforhold, Levevilkår) med billedsiden opad i ét hjørne, og i det andet hjørne lægges 2 terninger (se tegning).
  3. KLIMAPOINT deles ud til start, så hver gruppe får ialt 50 point. Resten af pointene placeres midt i lokalet i KLIMABANKEN (udgøres af læreren eller en elev).
  4. Klimakampen igangsættes ved at én elev fra hver zone løber hen til terningerne. Hver elev kaster terningen og får et tal, som de skal huske.
  5. Dernæst løber den samme elev videre til næste hjørne med de 4 klimakort. Den elev, som først når hen til kortene må vælge kort først, nummer to vælger derefter osv. Man kan ikke få samme klimakort.
  6. Nu læser hver elev på deres klimakort ud fra deres egen zone og tallet fra terningen fx. Klimakortet Hav & Land – Polarzonen – nr.1. Eleven lægger kortet tilbage og udfører det der står fx. “Verdenshavene stiger – Lavtliggende land oversvømmes. Giv 5 point til klimabanken”
  7. Eleven skal således tilbage til sin zones base for at hente klimapoint og aflevere dem i midten til klimabanken (læreren/en elev). En ny elev fra hver zone skal løbe afsted, når forgående er henne ved de 4 klimakort.
  8. For hver klimazone gælder det om A) ikke at dø (løbe tør for klimapoint) og B) at opnå flest klimapoint ved lave så mange klimatiltag som muligt.
  9. KLIMABANK: I klimabanken skal eleverne aflevere klimapoint hvis de bliver bedt om det på klimakortet. Dertil kan alle eleverne fra hver gruppe løbe til klimabanken for at lave klimatiltag og dermed “vinde” klimapoint til egen zone. Max. 1 elev fra hver zone må lave
    klimatiltag i klimabanken ad gangen.
  10. KLIMAPOINT: Kan “vindes/købes” i banken ved at udføre et af de klimatiltag, som står på klimatiltagsarket fx. “Benyt transport med grøn brændstof fx. El, Brint, power-to-x” giver 6 point hvis eleven laver 10 lunges. Man kan selv vælge hvilke tiltag man laver.
  11. KLIMAKAMPEN sluttes enten på tid (hvem har flest point) eller hvis to af de fire zoner er
    ude af kampen.

Variation:

  • Lad grupperne bytte zoner, så de får indblik i de forskellige områders klimaforandringer.
  • Giv klimakampen et større fokus på samarbejde, ved at en elev i en zone skal udføre klimatiltaget sammen med en elev fra en anden zone for at skaffe sig klimapoint. Herved får begge zonerne klimapoint med til deres zone, men det kræver forhandling at få nogle med på “tiltaget”.
  • Find selv på andre klimaforandring og klimatiltag som inddrages i kampen.

Flere aktiviteter?

Klimasalat (Geografi)

, , , , , , , , , ,

Klima og Verden DEL 1

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale 
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skaber viden om klima, vejr og plantebælter gennem modellering og bevægelse.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jordkloden og dens klima
    Eleven har viden om klimazoner og plantebælter.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger.
    Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning.
    Argumentation
    Eleven har viden om påstande og begrundelser.
    Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation.

INDEN START: Følgende fakta kategorier omkring hver klimazone skal være fundet og nedskrives/huskes:

  • Zonernes navne
  • De forskellige plantebælter
  • Gennemsnitlige (gns.) temperaturer i den koldeste og varmest måned
  • Luftfugtighed og nedbørsforhold

Retningslinjer:

  1. Alle elever stiller sig i en rundkreds og får hver tildelt en klimazone (lærer el. elev visker det til eleverne). Der skal være ligelig fordeling af zoner.
  2. Nu råber læreren en klimazone fx ”subtroperne”, og alle de elever som er denne zone skal bytte plads. Hvis der råbes ”alle zoner”, skal alle elever bytte plads.
  3. Gentag et par gange så eleverne har godt styr på hvilken zone, de er.
  4. Læreren stopper nu aktiviteten og beskriver den første karakteristika/fakta for hver zone (se ovenstående fakta-kategorier og rækkefølge).
  5. Eleverne skal nu huske hvilke fakta, der hører til deres zone fx gns. temperatur i varmeste og koldeste måned: subtroperne = 20° og 5°, polarzonerne = under 10°.
  6. Aktiviteten gentages. Læreren råber nu en gennemsnitlig temperatur fx den varmeste måned er gennemsnitlig 20°. Alle elever som er subtroper skal så bytte plads. Passer nævnte karakteristika på flere zoner fx plantebæltet ørken, som findes i tropisk, subtropisk og tempereret, skal de alle bytte på samme tid.
  7. Igen gentages dette i noget tid, før læreren stopper eleverne.
  8. Aktiviteten forsætter på samme måde som ovenstående beskrevet ved at gennemgå de forskellige karakteristika/fakta for hver zone, en ad gangen.
  9. Aktiviteten slutter, når eleverne er blevet godt bekendte, både kropsligt og i hukommelsen, med de forskellige zoner samt deres karakteristika.

Variation:

  • Indsæt en fanger (elev) i midten. Det er denne som råber noget.
  • Gør det muligt at sige forskellige fakta – altså blande mellem zoner, plantebælter osv.
  • Lad eleverne få en ny rolle (ny zone).

Flere aktiviteter?

Krig (Geografi)

, , , , , , , , , , ,

Verdens befolkning DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt landekort (95 stk. PRINT HER), 5 bolde
    1 kopiark med befolkningsbalanceligning (1 kopi til hver elev PRINT HER), blyanter. 
  • Inde/Ude:
    Hal eller flere mindre områder / Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel forståelse af forskellige landes befolkningsstørrelser og udvikling
    via bevægelsesaktiviteter, der kræver refleksion og sammenligning.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Demografi og erhverv
    Eleven har viden om befolkningsbalanceligningen og befolkningspyramider.
    Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling.
    Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven har
    viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande.
    Globalisering
    Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af rige og fattige lande.
    Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande.

Retningslinjer:

  1. Eleverne inddeles i grupper på ca. 5 elever og hver gruppe får tildelt en bold.
  2. Hver elev udvælger et landekort + får en blyant/kuglepen samt tildeles et ligningsark (se vedlagte kopiark).
  3. Hver gruppe skal nu spille ”krig” mod hinanden.
  4. Eleverne stiller sig i en klump. Én elev starter med bolden. Skyder den lige ned i gulvet og råber samtidig ”jeg melder krig mod …. (et af landenavnene)”.
  5. Alle elever skal forsøge at komme så langt væk fra bolden, inden eleven, med det land der er råbt, får fat i bolden og råber “STOP”.
  6. Alle elever stopper, og eleven med bolden må udvælge en elev, de vil prøve at nå. Herefter må eleven tage 3 skridt og forsøge at røre den udvalgt elev (land).
  7. Lykkes det at nå eleven, skal disse to nu have ”landeduel”. Hvis det ikke lykkes meldes på ny krig mod et andet land.
    • LANDEDUEL: Eleven med bolden vælger hvilken kategori fra befolkningsbalanceligningen, der skal kæmpes indenfor. Herpå spørger denne elev den anden ”hvad tror du (kategorinavn), fx dødsraten, er i mit land (landenavnet)?”. Den anden elev skal give et vilkårligt bud og må derpå spørge tilbage om det samme. Når begge har givet deres bud, sammenligner de deres svar (tjekker fakta på deres landekort), uden at de andre elever
      ser/hører svarene.
  8. Den af de to elever som kommer tættest på det korrekte svar ”vinder” duellen og må udfylde et trin på deres ligningsark (med værdier fra ens eget land). Derefter er det denne elev som på ny melder krig med bolden.
  9. Aktiviteten forsættes, og den første elev som når til det sidste trin i ligningen (skal udfylde resultatet Bf), har vundet hele krigen.
  10. Hvis der er tid, må aktiviteten meget gerne forsætte, indtil alle elever har udfyldt deres ligningsark (de elever som er færdige kan godt stadig ”lege med” bare uden at udfylde trin hvis de vinder).

Flere aktiviteter?

Transkripstionsfanger (Biologi)

, , , , , , , , , ,

DNA og proteinsyntese DEL 2

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Intet
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for, hvordan RNA-strenge klippes og splejses til
    mRNA-strenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om     celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.
    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Hvert rækkenummer (rækker á ca. 4 som i “basepar og DNA-bindinger”) tager hinanden i hænderne og løber frit omkring som RNA-strenge.
  2. Vælg én elev, der bliver “klippe”-fanger og kan splitte strengene ad ét sted. To andre elever er “splejse”-fangere, der hjælper hinanden med at splejse strenge sammen.
  3. For klipperen gælder det om at få så mange strenge som muligt.
  4. For splejserne gælder det om at få samlet strengene så meget som muligt.
  5. Fortsæt i ca. 2 minutter, så der ender med at være nogle lange mRNA-strenge og nogle frie baser.

Flere aktiviteter?

Basepar og DNA-bindinger (Biologi)

, , , , , , , , , ,

DNA og proteinsyntese DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Papir og blyant (til noter)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse for hvilke baser, der kan binde sig til hinanden i
    basepar i et DNA-molekyle, samt indblik i DNA-molekylets opbygning og ageren i
    dobbeltstrenge.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Celler, mikrobiologi og bioteknologi
    Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
    Eleven har viden om     celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser.
    Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
    Eleven har viden om dyre- og planteceller.
    Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.
    Eleven har viden om (celledeling) og proteinsyntese.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen to og to og holder sammen i begge hænder. De skal nu symbolisere et basepar. Halvdelen af klassen er Adenin og Thymin, mens den anden halvdel er Cytosin og Guanin. Parrene bestemmer selv indbyrdes, hvem der er hvilken base.
  2. Læreren råber en base, og alle elever, som er denne base, skal nu finde en ny ledig makker (af modsatte base). Alle andre bliver stående.
  3. Efter kort tid kan læreren også råbe to eller flere baser på samme tid, og alle disse skal finde en ny makker. Husk at finde sammen i de rigtige basepar, så der ikke er to af de samme baser i et basepar, eller et basepar, der ikke passer sammen (man bliver nødt til at spørge).
  4. Fortsæt i nogle minutter indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de rigtige basepar.

Udvikling: Dobbeltstrenget DNA.

  1. Eleverne finder sammen i 4 par med to af hvert basepar (3 eller 5 par sammen kan også gøre det). De 4 par stiller sig på to rækker, så man står over for sin basemakker. Rækkefølgen i valgfri.
  2. Hver række i klassen får nu et nummer. Hver rækkenr. er nu et dobbeltstrenget DNA-molekyle.
  3. Læreren råber to numre, og disse rækker skal nu bytte plads. Men sørg for at finde
    sammen i de rigtige basepar (Cytosin med Guanin og Adenin med Thymin)
  4. Læreren kan også råbe flere numre, og så skal alle disse finde en ny plads.
  5. Fortsæt nogle gange indtil eleverne hurtigt kan finde sammen i de forskellige basepar på forskellige DNA-strenge

Variation: 

  • Indsæt et ekstra spændingsmoment ved at en elev skal råbe baserne/numrene. Denne elev skal så prøve stjæle en af de andre elevers pladser (kan evt. også være 2 elever der skal stjæle en plads). Den/de elever som står uden plads er de nye til at råbe op.

Flere aktiviteter?

Fotosyntese- og respirationsfanger (Biologi)

, , , , , , , , , ,

Fotosyntese, Respiration og fødekæder DEL 1

  • 15 -20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    25 magnetpandebånd, 2 overtrækstrøjer
    1 sæt syntese og respirationskort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    I Hal
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem bevægelse en forståelse for fotosyntese, respiration og fødekæders
    forskellige elementer, deres processer samt sammenhæng i økosystemer
  • Færdigheds - og vidensmål
    Økosystemer
    Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
    Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
    Eleven kan med modeller     af økosystemer forklare energistrømme.
    Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryder fødekæder i forskellige biotoper.
    Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
    Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer.

Retningslinjer:

  1. Der afmærkes et område i den ene ende af rummet som symboliserer planternes grønkorn (kan afmærkes med hulahopringe, kridt, sjippetov, madras eller andet). Alle syntesekortene lægges i ”grønkornet”.
  2. Eleverne får hvert et magnetbånd, som de tager på hovedet. 2 af eleverne bliver fangere ”planter”, som hver får en overtrækstrøje på. Resten af eleverne tager et kort (CO2, H2O eller Energi) fra ”grønkornet”, som de sætter på deres magnetbånd. De agerer derved elementerne i fotosyntesen.
  3. De to ”planter” skal nu forsøge at fange de 3 elementer (CO2, H2O eller Energi) i fotosyntesen. Når et element er fanget, tager ”planten” kortet fra denne elev og sætter på sit eget magnetbånd. Eleven som har mistet et kort skal gå hen og hente et nyt i ”grønkornet” og kan nu være med igen. Når ”planten” har fanget alle tre elementer i fotosyntesen, må de lægge kortene i ”grønkornet” og vælge en ny elev som skal være fanger.
  4. Aktiviteten forsætter nogle få minutter til eleverne har forstår systemet og retningslinjerne.

UDVIKLING: Respiration

  1. Et nyt område markeres ved siden af det første. Dette område symboliserer cellernes ”mitokondrier”. Alle syntesekortene lægges nu i ”mitokondrierne”, og alle respirationskortene lægges i ”grønkornet” (da elementerne er et produkt af den proces der foregår).
  2. Halvdelen af eleverne skal nu tage et respirationskort i stedet for et syntesekort og placerer det på deres magnetbånd.
  3. Aktiviteten forgår som den forrige. Nu er den ene fanger bare ”dyr” og den anden fanger stadig ”plante”. ”Planten” fanger de samme elementer som før, og ”dyr” skal fange elementerne fra respirationsprocessen (O2 og C6H12O6 = glukose).
  4. Når en elev med et syntesekort får taget sit kort, skal han/hun gå ud i ”grønkornet” og tage et nyt kort (respirationskort). Eleven har nemlig indgået i fotosyntesen, og processen foregår i grønkornet. Resultatet af denne proces giver O2 og C6H12O6=glukose, som er elementer i respirationsprocessen. På samme måde skal en elev som får taget sit respirationskort af et ”dyr” gå ud i ”mitokondrierne”, hvor respirationsprocessen foregår, og tage et nyt kort (syntesekort).
  5. Aktiviteten afsluttes af læreren efter en passende tid. Eleverne skal have forstået deres funktion som elementer i de forskellige processer.

Flere aktiviteter?

Memory-aktiviteter (Biologi)

, , , , , , , , , , , ,

Evolution DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt Memorykort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af evolutionens forskellige processer og
    begreber. Hvad er koblingen mellem et begreb/en proces og dennes egenskaber?
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har     viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

Mix and match (5 min.):
  1. Alle elever får tildelt et vilkårligt kort (ord- eller forklaringskort). Sørg for at der er et match til alle.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden og bytte kort indtil læreren råber “STOP”.
  3. Nu skal eleverne hurtigst muligt finde deres matchende kort (og makker).
  4. Når makkeren med matchende kort er fundet, skal man hoppe sammen på stedet ved skiftevis at sparke højre fod og derefter venstre fod mod hinanden (denne bevægelse kan frit udvides og fornyes).
  5. Når alle par laver bevægelserne og mener de har fundet deres stik, laves en fælles opsummering, hvor der tjekkes, om det passer.
  6. Gentag gerne aktiviteten flere gange. 2. runde kan evt. laves uden at man må tale sammen
Begrebsmemory (5 – 10 min.):
  1. Alle kort fordeles i rummet med bagsiden opad. Klassen deles i to grupper, og derefter finder hver elev en makker fra deres gruppe, så de bliver par.
  2. Hvert par skal nu finde en bevægelse som er deres tegn.
  3. Når læreren giver signal, må alle elever fra den ene gruppe løbe ud og vende kort. Den anden halvdel af klassen er ”tjekker-hold” for sine kammerater.
  4. Det gælder nu for hvert par om at få så mange stik som muligt (1 begrebskort + 1 matchende forklaringskort). Hver elev må vende et kort ad gangen, og når et par mener, at de har fundet et stik, skal den ene stå ved begrebskortet og den anden ved
    forklaringskortet på samme tid og lave deres tegn. Kortene skal blive liggende, indtil en elev fra ”tjekker-holdet” har godkendt stikket. Derpå må det tages op hvis det er korrekt.
  5. Parrene forsætter på samme måde med at finde flere stik.
  6. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik, og parrene tæller nu hvor mange stik, de
    har fået.
  7. Herefter gentages aktiviteten, bare hvor de to klassehalvdele bytter roller
Memorystafet (5 – 10 min.):
  1. Eleverne deles i 4 hold således, at 2 hold laver stafet mod hinanden.
  2. I den ene ende af lokalet lægges hvert kortsæt (både begrebs- og forklaringskort) med bagsiden opad, og i den anden ende stiller hvert hold sig klar.
  3. To hold ”konkurrerer” nu om at lave stik på den ene ”bane” og de to andre hold på den anden ”bane”.
  4. En elev fra hvert hold må løbe hen til kortene og vende 2 på samme tid. Er de et match,
    må stikket bringes tilbage til holdet. Er de ikke, skal de vendes med bagsiden op igen, og eleven løber ned og bytter med en fra sit hold.
  5. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik. Hvert hold tæller antal stik.
  6. Aktiviteten kan gentages flere gange, og man kan bytte hold. Dertil kan man ændre den
    måde, som eleverne skal bevæge sig frem og tilbage på fx ved at hoppe, hinke, snurre
    osv.

Flere aktiviteter?

Jordens feltlinjer (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Jordens Magnetfelt DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.
    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har     viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Opstil en bane (se tegning herunder) hvor sjippetovene lægges parallelt ca. 1 m fra
    hinanden. Keglerne placeres i to baner uden om, så de danner to halvcirkler/feltlinjer.
    Den første linje ca. 1,5 m radius til sjippetovene og den anden linje 2-2,5 m fra den
    første linje. Placér de geografiske poler.
  2. Del eleverne i to hold som får hver deres halvdel af banen (højre eller venstre).
  3. Det gælder nu om for eleverne på de to hold at indsamle så mange point som muligt
    ved at løbe feltlinjernes baner. Start ved den geografiske sydpol (den magnetiske
    nordpol) og løb i mål ved den geografiske nordpol (den magnetiske sydpol) for at få
    point.
  4. Eleverne bestemmer selv, om de vil løbe den lange bane (2 point) eller den korte bane
    (1 point). Læreren eller en elev tæller point sammen ved mål.
  5. Eleverne på hvert hold må løbe lige så mange gange, de kan nå på 2 minutter.
  6. Efter 2 minutter optælles pointene og aktiviteten afsluttes.

Flere aktiviteter?

Kædescrabble (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Energiformer og -kæder DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    At være i stand til at kategorisere forskellige energiformer, deres egenskaber samt give eksempler på omdannelsesprocesser i hverdagen. Yderligere
    skabes forståelse for vedvarende naturlige energikilder og deres indflydelse på jorden
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne op i 4 grupper.
  2. Hver gruppe får en bunke energikædekort der skal ligge i modsatte ende af rummet (passende afstand). Billedsiden skal ligge opad.
  3. Aktiviteten foregår som en stafet hvor én elev fra hver gruppe løber hen og henter et billedkort og bringer det tilbage til sin gruppe. Næste elev løber osv.
  4. Grupperne skal nu lave så mange energikæder som de kan finde på med de hentede kort.
  5. Man må gerne bruge samme kort flere gange, men det skal kunne passe med de tilstødende kort. (se eksempel)
  6. Stafetten slutter, når alle kort hentet og når læreren siger at tiden er gået (sæt evt. en tid på forhånd).
  7. En gruppe tjekker en anden gruppes kæder. Kæderne skal være i rigtig sammenhæng og point tælles. Hvert anvendt kort giver 1 point, anvendes det samme kort i flere kæder (se eksemplet) tælles 1 point for hver gang det er anvendt.

Flere aktiviteter?

Energibold (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , , , ,

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i 2 grupper, som hver får en bold og stiller sig i en cirkel.
  2. Eleverne i hver gruppe kaster bolden rundt til hinanden.
  3. Når en elev kaster bolden, skal denne sige en af de 6 energiformer som beskrevet i
    introduktionen.
  4. Eleven som modtager bolden skal efterfølgende lave en bevægelse som svarer den
    valgte energiform. Her forslag til bevægelser:

    • Potentiel energi – Eleven løfter bolden op over hovedet
    • Kinetisk energi – Eleven snurrer rundt om sig selv
    • Strålingsenergi – Eleven laver en bølge med kroppen
    • Termisk energi – Eleven gnider hænderne mod hinanden
    • Elektrisk energi – Eleven får ”stød”, sæt gerne lyd på
    • Kemisk energi – Eleven spiser, illustrerer forbrænding af benzin/olie
  5. Aktiviteten kan afsluttes når eleverne hurtigt kan sætte bevægelse på den sagte
    energiform og dermed har fået kropsligt ”indprentet” de 6 forskellige energiformer.

Variation:

  • Gør det til en samarbejdsopgave, hvor 1 står i midten og kaster bolden. Personen som kaster vælger en energiform. Den som modtager bolden + dennes to sidemakkere skal nu viser “svaret” hurtigst muligt.
    • fx. Stråleenergi = bølge med armene ved at de 3 pers. sender bølgen videre til hinanden.
  • Hvis det ikke lykkes at lave bevægelsen hurtigt nok skal den person som modtog bolden, bytte plads med den i midten. Er bevægelsen godkendt, forsætter personen i midten med at kaste til en ny i kredsen.

Flere aktiviteter?