Kredsløbsbingo (Biologi)

, , , , , , , , , , ,

Krop og kredsløb DEL 1

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    Bingoplader & svarark (kopiark HER), blyanter, Modeltegninger af kredsløb (Print HER).
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal vurdere modeller af hjerte-lungekredsløbet og finde den relevante information, som svarer til de skriftlige udsagn.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Undersøgelser i naturfag / Krop og sundhed
    Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.
    Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger.
    Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
    Eleven har viden om faktorer med betydning for     kropsfunktioner, sundhed og kondition.
    Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
    Eleven har viden om biologiske baggrunde for     sundhedsproblemstillinger.

Retningslinjer:

  1. Modeltegningerne af kredsløbet fordeles ud, så de ligger spredt rundt i lokalet.
  2. Del eleverne i 6 grupper. Hver gruppe får en base, en bingoplade samt svarark (kopiark) og blyant.
  3. På bingopladerne står forskellige udsagn om dele af hjerte-lungekredsløbet. Grupperne skal nu hver især forsøge at finde svaret (den del af kredsløbet, som udsagnet beskriver) på modeltegningerne. Bingopladen SKAL blive ved basen!
  4. Alle elever fra gruppen skal være i gang på samme tid.
  5. Når en elev mener at have fundet det korrekte svar, løber eleven tilbage til basen. Her skriver eleven svaret på svararket i det tilsvarende felt.
  6. Aktiviteten slutter, når alle grupper har udfyldt alle felter på svararket.
  7. Svarene tjekkes ved, at grupperne roterer til en anden gruppes base med samme bingoplade.

Variation: 

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om at blive først færdig med de korrekte svar.

Flere aktiviteter? 

Fødekæder (Biologi)

, , , , , , , , , ,

Fotosyntese, Respiration og fødekæder DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    25 magnetpandebånd, 2 overtrækstrøjer
    1 sæt syntese og respirationskort PRINT HER
    1 kopiark med fødekædepyramide PRINT HER
  • Inde/Ude:
    I klasselokale
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får gennem bevægelse en forståelse for fotosyntese, respiration og fødekæders
    forskellige elementer, deres processer samt sammenhæng i økosystemer
  • Færdigheds - og vidensmål
    Økosystemer
    Eleven har viden om organismers livsfunktioner.
    Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer.
    Eleven kan med modeller     af økosystemer forklare energistrømme.
    Eleven kan undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryder fødekæder i forskellige biotoper.
    Eleven har viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof.
    Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer.

Retningslinjer:

  1. Eleverne går sammen i par og får udleveret et kopiark med fødekædepyramideskema som de skal udfylde. Forklaring står på kopiarket.
  2. Herefter samles alle de udfyldte fødekædepyramider sammen af læreren. Holder dem fødekædepyramiderne i hånden (kan også lægge dem i et afmærket område).
  3. Hver elev modtager nu 2 vilkårlige kort (blandt syntese og respirationskortene). Resten af kortene lægges med bagsiden op i et område midt i rummet.
  4. Ved siden af det afmærkede område lægges boldene samt biomassepyramidearket.
  5. Når aktiviteten begynder trækker hvert elevpar en fødekædepyramide. Det gælder nu for elevparret om at ”gennemgå” hele fødekædepyramiden.
  6. Alle elever starter med det første trin (nederst) i deres fødekædepyramide. De skal nu forsøge at ”vinde” de korrekte kort fra de andre elever, så de skaber den proces (fotosyntese eller respiration), der foregår på det givne trin. Eks. det første trin har et billede af en plante. De to elever skal således lave fotosyntese ved at ”vinde” kortene energi (sol), CO2 og H2O.
    • At ”VINDE” et syntese eller respirationskort: Man må tage et valgfrit kort fra en anden elev ved at vinde i kropslig sten, skas, papir. Sten (luk sammen som kugle), saks (stå på ski med kryds arm og ben), papir (stort X med kroppen).
    • POINT: Elevparret får 1 point per gennemført trin i fødekædepyramiden (har vundet de korrekte kort i fotosyntese eller respirationsprocessen samt udført den tilsvarende biomasse opgave).
    • INGEN KORT: Har man ingen kort tilbage på hånden, må man gå over til det afmærkede område med kort og trække et nyt vilkårligt kort fra bunken.
  7. Når elevparret har fået de korrekte kort svarende til processen i pyramidetrinet, skal de gå over til biomassepyramiden og lave det antal driblinger (tilsammen) med bolden som svarer til det trin i fødekædepyramiden, de har færdiggjort.
  8. Syntese- eller respirationskortene lægges herefter i det afmærkede område med resten kortene. Har man ingen kort tilbage på hånden, må man trække 2 nye.
  9. Elevparret skal efterfølgende i gang med deres andet trin i fødekædepyramiden og så fremdeles. Færdiggøres fødekæden, gives det til læreren, og elevparret modtager et nyt.
  10. Læreren beslutter en passende tid til legen fx 10 minutter. Når tiden er gået, vinder det par med flest point = gennemførte trin i fødekædepyramiderne.

Variation:

  • Lad vinderen i sten, saks, papir fange sin modstander, før de må vælge et kort fra modstanderen.
  • Slut aktiviteten efter hvem der først færdiggør 2-3 fødekædepyramider i stedet for med point og tid.

Flere aktiviteter?

Memory-aktiviteter (Biologi)

, , , , , , , , , , , ,

Evolution DEL 2

  • 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt Memorykort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale/ Skolegård, legeplads mv.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en visuel og kropslig forståelse af evolutionens forskellige processer og
    begreber. Hvad er koblingen mellem et begreb/en proces og dennes egenskaber?
  • Færdigheds - og vidensmål
    Evolution
    Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid.
    Eleven har viden om grundlæggende evolutionære mekanismer.
    Eleven kan med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling.
    Eleven har     viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling.
    Eleven kan vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling.
    Eleven har viden om vurderingskriterier for evolutionære modeller.

Retningslinjer:

Mix and match (5 min.):
  1. Alle elever får tildelt et vilkårligt kort (ord- eller forklaringskort). Sørg for at der er et match til alle.
  2. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden og bytte kort indtil læreren råber “STOP”.
  3. Nu skal eleverne hurtigst muligt finde deres matchende kort (og makker).
  4. Når makkeren med matchende kort er fundet, skal man hoppe sammen på stedet ved skiftevis at sparke højre fod og derefter venstre fod mod hinanden (denne bevægelse kan frit udvides og fornyes).
  5. Når alle par laver bevægelserne og mener de har fundet deres stik, laves en fælles opsummering, hvor der tjekkes, om det passer.
  6. Gentag gerne aktiviteten flere gange. 2. runde kan evt. laves uden at man må tale sammen
Begrebsmemory (5 – 10 min.):
  1. Alle kort fordeles i rummet med bagsiden opad. Klassen deles i to grupper, og derefter finder hver elev en makker fra deres gruppe, så de bliver par.
  2. Hvert par skal nu finde en bevægelse som er deres tegn.
  3. Når læreren giver signal, må alle elever fra den ene gruppe løbe ud og vende kort. Den anden halvdel af klassen er ”tjekker-hold” for sine kammerater.
  4. Det gælder nu for hvert par om at få så mange stik som muligt (1 begrebskort + 1 matchende forklaringskort). Hver elev må vende et kort ad gangen, og når et par mener, at de har fundet et stik, skal den ene stå ved begrebskortet og den anden ved
    forklaringskortet på samme tid og lave deres tegn. Kortene skal blive liggende, indtil en elev fra ”tjekker-holdet” har godkendt stikket. Derpå må det tages op hvis det er korrekt.
  5. Parrene forsætter på samme måde med at finde flere stik.
  6. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik, og parrene tæller nu hvor mange stik, de
    har fået.
  7. Herefter gentages aktiviteten, bare hvor de to klassehalvdele bytter roller
Memorystafet (5 – 10 min.):
  1. Eleverne deles i 4 hold således, at 2 hold laver stafet mod hinanden.
  2. I den ene ende af lokalet lægges hvert kortsæt (både begrebs- og forklaringskort) med bagsiden opad, og i den anden ende stiller hvert hold sig klar.
  3. To hold ”konkurrerer” nu om at lave stik på den ene ”bane” og de to andre hold på den anden ”bane”.
  4. En elev fra hvert hold må løbe hen til kortene og vende 2 på samme tid. Er de et match,
    må stikket bringes tilbage til holdet. Er de ikke, skal de vendes med bagsiden op igen, og eleven løber ned og bytter med en fra sit hold.
  5. Aktiviteten slutter, når alle kort er samlet i stik. Hvert hold tæller antal stik.
  6. Aktiviteten kan gentages flere gange, og man kan bytte hold. Dertil kan man ændre den
    måde, som eleverne skal bevæge sig frem og tilbage på fx ved at hoppe, hinke, snurre
    osv.

Flere aktiviteter?

Solvind (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , , ,

Jordens Magnetfelt DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sjippetove, 12 kegler, 30 ærteposer

    2 kort (Geografisk nord- og sydpol) PRINT HER

  • Inde/Ude:
    Hal / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Modellering af jordens magnetfelt, dets struktur og funktion. Via løb visualiseres og skabes viden om jordens feltlinjer og egenskaber, samt solens rolle og
    andre naturfænomener forbundet dertil.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Jorden og Universet
    Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i jordens systemer.
    Eleven har viden om jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima.
    Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
    Eleven har viden om jordens opbygning og bevægelser.
    Eleven kan forklare, hvordan jordens systemer påvirker menneskets levevilkår.
    Eleven har     viden om klimaændringer og vejr fænomener.

Retningslinjer:

  1. Tag udgangspunkt i banen fra “Partikelfanger” men flyt den ene af de midterste kegler på den ene side så langt ud som muligt på banen (dog max. 10 meter). De resterende 5 kegler fra denne side placeres i en bue uden om banen på den modsatte side ca. 3 meter fra de yderste kegler (se tegning på sidste side).
  2. Læg alle ærteposerne (partiklerne) i en bunke, der symboliserer solen, et stykke væk fra den yderste bue af kegler (se tegning på sidste side).
  3. Eleverne deles i to hold. Det ene hold er ”magnetfeltet”, som forsvarer Jorden og det andet hold er ”solvind”, som sender partikler mod jorden.
  4. ”Solvind”-holdet skal forsøge at kaste partikler (ærteposer) med UNDERHÅND. De må tage én partikel ad gangen og kaste fra den yderste bue af kegler mod jorden, hvor tre medspillere står på jordens overflade (ved sjippetovet) og forsøger at gribe partiklen.
  5. Griber en af ”solvindens” medspillere partiklen, lægges den ved sjippetovet (og tæller som point). Flere elever må gerne kaste partikler på samme tid. Hvis partiklen bliver kastet forbi sjippetovet, overgår den til “magnetfelt”-holdet.
  6. Det er ”magnetfelt”-holdets opgave at forsvare jorden ved feltlinjerne. De skal parere partiklerne, og lykkes dette, skal de tage dem med ind forbi jordens indre og videre ud til keglen 10 m væk, hvor partiklen efterlades.
  7. Forsvareren kan derefter igen løbe ud i feltlinjerne og forsvare jorden mod de indkomne partikler.
  8. Der må max være tre elever fra ”magnetfelt”-holdet ad gangen i hver af de to feltlinjer.
  9. Holdene bytter roller når alle 30 partikler (ærteposer) er kastet afsted. Tæl sammen hvor mange partikler hvert hold har fået og husk dette (evt. skriv ned).
  10. Aktiviteten gentager sig med de nye roller og kan afsluttes efter 1-2 runder som hhv.
    ”solvind” og ”magnetfelt” for hvert hold elever. Tæl alle point sammen til sidst.

Flere aktiviteter?

Kædescrabble (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Energiformer og -kæder DEL 2

  • 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    At være i stand til at kategorisere forskellige energiformer, deres egenskaber samt give eksempler på omdannelsesprocesser i hverdagen. Yderligere
    skabes forståelse for vedvarende naturlige energikilder og deres indflydelse på jorden
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne op i 4 grupper.
  2. Hver gruppe får en bunke energikædekort der skal ligge i modsatte ende af rummet (passende afstand). Billedsiden skal ligge opad.
  3. Aktiviteten foregår som en stafet hvor én elev fra hver gruppe løber hen og henter et billedkort og bringer det tilbage til sin gruppe. Næste elev løber osv.
  4. Grupperne skal nu lave så mange energikæder som de kan finde på med de hentede kort.
  5. Man må gerne bruge samme kort flere gange, men det skal kunne passe med de tilstødende kort. (se eksempel)
  6. Stafetten slutter, når alle kort hentet og når læreren siger at tiden er gået (sæt evt. en tid på forhånd).
  7. En gruppe tjekker en anden gruppes kæder. Kæderne skal være i rigtig sammenhæng og point tælles. Hvert anvendt kort giver 1 point, anvendes det samme kort i flere kæder (se eksemplet) tælles 1 point for hver gang det er anvendt.

Flere aktiviteter?

Kædebold (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde, 1 sæt energikædekort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (2) i cirkler som i aktiviteten “Energibold“.
  2. Læreren viser en energikæde vha. kortene (ca.3 udvalgte kort) med billeder.
  3. Eleverne i hver cirkel, skal kaste bolden og ”skabe” den viste kæde ved at sige de
    korrekte energiformer og i rigtig rækkefølge

    • Fx en sol   en bolle en cykel
      = eleverne skal kaste bolden og sige den rigtig energiform ved hvert kast: stråling – Kemisk – Kinetisk.
  4. Eftersom der er flere elever end 3 i hver cirkel, gentager kæden sig flere gange så de får den ind på ”rygraden”.
  5. Læreren viser 3 nye kort og eleverne skal kaste og sige den nye kæde.
  6. Aktiviteten kan afsluttes efter et passende antal kæder ud fra lærerens vurdering.
  7. Lav en kort opsummering på aktiviteten og de udvalgte kæder.

Variation:

  • Lav aktiviteten som en konkurrence, hvor det gælder om for hvert hold at være de første til at lave kæderne rigtigt 3 gange i træk. 2 point for at være hurtigst og 1 point for korrekt kæde.

Flere aktiviteter?

Energibold (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , , , ,

Energiformer og -kæder DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 bolde
  • Inde/Ude:
    Klasselokale (stort) / Skolegård, græsplæne mv.
  • Aktivitetens mål
    Gennem samarbejde og bevægelse visualiseres energiformer og deres forskellige
    måder at omdanne sig.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Energiomsætning
    Eleven har viden om energiformer.
    Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
    Eleven har viden om energiforsyning.
    Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger.
    Eleven har viden om energiomsætninger.
    Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger.
    Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder.
    Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden

Retningslinjer:

  1. Del eleverne i 2 grupper, som hver får en bold og stiller sig i en cirkel.
  2. Eleverne i hver gruppe kaster bolden rundt til hinanden.
  3. Når en elev kaster bolden, skal denne sige en af de 6 energiformer som beskrevet i
    introduktionen.
  4. Eleven som modtager bolden skal efterfølgende lave en bevægelse som svarer den
    valgte energiform. Her forslag til bevægelser:

    • Potentiel energi – Eleven løfter bolden op over hovedet
    • Kinetisk energi – Eleven snurrer rundt om sig selv
    • Strålingsenergi – Eleven laver en bølge med kroppen
    • Termisk energi – Eleven gnider hænderne mod hinanden
    • Elektrisk energi – Eleven får ”stød”, sæt gerne lyd på
    • Kemisk energi – Eleven spiser, illustrerer forbrænding af benzin/olie
  5. Aktiviteten kan afsluttes når eleverne hurtigt kan sætte bevægelse på den sagte
    energiform og dermed har fået kropsligt ”indprentet” de 6 forskellige energiformer.

Variation:

  • Gør det til en samarbejdsopgave, hvor 1 står i midten og kaster bolden. Personen som kaster vælger en energiform. Den som modtager bolden + dennes to sidemakkere skal nu viser “svaret” hurtigst muligt.
    • fx. Stråleenergi = bølge med armene ved at de 3 pers. sender bølgen videre til hinanden.
  • Hvis det ikke lykkes at lave bevægelsen hurtigt nok skal den person som modtog bolden, bytte plads med den i midten. Er bevægelsen godkendt, forsætter personen i midten med at kaste til en ny i kredsen.

Flere aktiviteter?

Bindingsmodellering 2.0 (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , , ,

Organiske forbindelser DEL 2

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 oversigtskort med Carbonhydrider PRINT HER
    30 molekylekort PRINT HER
    10 overtræksveste
    (8 sorte, 2 røde)
    28 mærkebånd.
  • Inde/Ude:
    Stort klasselokale / Skolegård, Græsplæne
  • Aktivitetens mål
    Eleverne får en kropslig forståelse af mere komplekse carbon-forbindelser og skal
    kunne omsætte forbindelsernes navne til visuelle modeller formet af eleverne selv.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt som Bindingsmodellering 1.0 med mærkebånd i midten.
  2. To elever agerer nu grundstoffet O. De to elever får en rød overtrækstrøje hver.
  3. Udfør aktiviteten som tidligere. I denne omgang råbes navnene på de forskelligecarbon-forbindelser i stedet for formlen og alkoholer medtages, fx metan (i stedet for CH4).
  4. Eleverne skal som i forrige aktivitet finde sammen i det korrekte antal, atomer og skabe de rigtige forbindelser mellem sig via mærkebånd. Hvis der fx bliver råbt ”ethen”, skal to C-elever hægte sig sammen ved hjælp af to mærkebånd for at symbolisere dobbeltbindingen mellem disse. Hver C-elev vil nu have to lemmer tilovers, og kan derfor binde sig til i alt fire H-elever.
  5. De ”overskydende” atomer (elever) skal selv prøve at finde sammen i bindinger som eks. O2, CO2, H2O.
  6. Aktiviteten slutter/ændres, når læreren oplever at eleverne har styr på
    molekyleformlernes navne og nemt kan finde sammen i de korrekte kombinationer.

Variation:

  • Byt om på rollerne så nye elever bliver til H og C.
  • Der indsættes et konkurrenceelement. Eleverne opdeles i 4 hold hver med lige antal af
    hvert grundstof. Nu får holdene point for at være hurtigst.
  • Ved konkurrence element i hold, giv evt. point for at kunne definere molekylets
    anvendelse/tilstedeværelse i hverdagen.
  • Prøv at modellere en fuldstændig forbrænding af en alkohol. Her skal der bruges flere
    O-elever. Vær opmærksom på at der til forbrænding af ethanol skal bruges 15 elever.

Flere aktiviteter?

Bindingsmodellering 1.0 (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , , ,

Organiske forbindelser DEL 1

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    1 oversigtskort med Carbonhydrider PRINT HER
    30 molekylekort PRINT HER
    10 overtræksveste
    (8 sorte, 2 røde)
    28 mærkebånd.
  • Inde/Ude:
    Stort klasselokale / Skolegård, Græsplæne
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal samarbejde om at ”binde” sig korrekt i grupper efter forskellige molekyleformler.
    Eleverne skaber en kropslig visuel oplevelse af de konkrete     bindingsformer samt de enkelte grundstoffers egenskaber/atomstruktur. Samtidig skal de
    vurdere hvor/på hvem, hver enkelt binding skal forekomme.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner. Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer.

Retningslinjer:

  1. Del eleverne så 8 elever er grundstoffet C, disse får sorte overtrækstrøjer. Resten af eleverne er grundstoffet H og har ingen trøjer på.
  2. Læreren udvælger nu nogle molekylekort (start med de mest simple). Læreren råber en formel, og eleverne skal så hurtigt så muligt finde sammen i de korrekte molekyler og i korrekt antal. Fx CH4, her skal én C-elev finde sammen med fire H-elever.
  3. De ”overskydende” atomer (elever) skal selv prøve at finde sammen i bindinger som fx H2.
  4. Læreren godkender og fortsætter med at råbe en ny formel, fx C2H6.

Udvikling: Alle H-elever får nu et mærkebånd, som symboliserer én overskydende elektron med mulighed for binding. De resterende mærkebånd lægges i en bunke.

  1. Når eleverne har fundet sammen efter den formel, der er råbt, skal de nu også illustrere de konkrete bindinger med mærkebånd. Eks. som før CH4, her skal hver H-elev via mærkebåndet ”binde sig” til et af C-elevens 4 lemmer (hænder/fødder).
  2. Hvis der råbes en alken eller alkyn, skal eleverne illustrere dobbelt- eller tripelbindingerne ved at bruge ekstra mærkebånd.
  3. Aktiviteten slutter/ændres, når læreren oplever, at eleverne har opfanget systemet og nemt kan binde sig i de korrekte kombinationer.

Variation:

  • Byt om på rollerne så nye elever bliver til H og C.
  • Der indsættes et konkurrenceelement. Eleverne opdeles i 4 hold hver med lige antal af
    hvert grundstof. Nu får holdene point for at være hurtigst

Flere aktiviteter?

Modelleringsstafet 2.0 (Fysik/Kemi)

, , , , , , , , , , ,

Elektromagnetisk spektrum DEL 2

  • 15 - 20 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    56 minikegler, 4 sæt spektrumkort – Alle kort PRINT HER
  • Inde/Ude:
    Hal, Stort lokale / Skolegård, græsplæne.
  • Aktivitetens mål
    Eleverne skal løbe som bølger og få en kropslig forståelse af hele det
    elektromagnetiske spektrum med bølgelængder og frekvenser.
  • Færdigheds - og vidensmål
    Partikler, bølger og stråling
    Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener.
    Eleven har viden om stråling.
    Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys.

Retningslinjer:

  1. Fortsæt med samme grupper (4 stk.) og baner som “modelleringsstafet 1.0” (se tegning af opstilling herunder).
  2. Alle farvekort samles ved den midterste kegle og symboliserer nu synligt lys. Banen dækker nu hele det elektromagnetiske spektrum.
  3. For enden af banen lægges nu kort med frekvens, bølgelængde samt betegnelser for bølgetyper.
  4. Udfør stafetten som tidligere. I denne omgang placeres frekvens, bølgelængde og bølgetyper ud for korrekte kegler.
  5. Stafetten slutter, når alle kort er placeret korrekt ved keglerne på den ene side af
    banen.

Variation:

  • Giv holdene point eller små opgaver efter hvor hurtigt de bliver færdige med stafetten.

    Tegning af opstilling

    Flere aktiviteter?

Det Periodiske System DEL 1

  • 10 - 15 min.
  • 7. -10. klasse
  • Materialer
    2 sæt grundstofkort (blå/rød)
  • Inde/Ude:
    Klasselokale / hvor som helst
  • Aktivitetens mål
    Kendskab til opbygningen af det periodiske system, dets perioder og udvalgte grundstofgrupper
  • Færdigheds - og vidensmål
    Stof og stofkredsløb
    Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
    Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller.
    Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem.

Retningslinjer:

  1. Hver elev får et grundstofkort (læreren udvælger evt. hvilke kort, der skal i spil).
  2. Eleverne går rundt mellem hinanden og bytter kort. For at bytte kort skal man først hilse
    ved en af følgende muligheder:

    • Klap på begge lår, og giv en high five til makkeren – Byt kort.
    • Sving makker rundt i en armkrog – Byt kort.
    • Bump numserne mod hinanden – Byt kort.
  3. Efter lidt tid råber læreren ”FRYS”, og alle elever fryser. Læreren siger herefter som kommando, hvordan eleverne skal finde sammen i grupper.
    • Fx efter perioder (antal skaller), efter stofgruppe (farve), efter gruppenummer (antal elektroner i yderste skal – med undtagelser), efter tilstandsform.
  4. Når eleverne har fundet sammen i grupperne, skal de stille op på række efter antal protoner (atomnummer) eller atommasse.
  5. Herefter går eleverne igen rundt mellem hinanden og bytter kort på samme vis som før.
    • Tag et par runder og gentag gerne samme kommando, så eleverne får en god forståelse af det periodiske systems opsætning.

Variation:

  • Gør det til en konkurrence om hvem der hurtigst kan finde sammen i gr, eller på række
  • Sig at eleverne skal udfører opgaverne non-verbalt (uden at snakke sammen)